03.05.2011

”Der er kun fire brede medier i Danmark: P3, P4, DR 1 og TV 2. Ud over de fire er alt andet ved at udvikle sig til nichemedier – inklusive de såkaldte landsdækkende dagblade”. Sådan siger DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup til RÆSON, der i det nye trykte nummer (RÆSON9) besøger nyhedscheferne i tre af Danmarks store mediehuse – DR, TV2 og Politiken. Mens DR og Politiken allerede nu forbereder historier, fortæller TV2 News’ Mikkel Hertz at stationen arbejder omvendt: ”Nej, det har vi ikke. I virkeligheden vil jeg helst dække en valgkamp, hvor politikerne sætter dagsordnen. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil dække det. Jeg vil bare nødig skulle ud i, at det er os, der opfinder en dagsorden.”

Af Rasmus Kerrn-Jespersen

RÆSON møder tre nyhedschefer med det samme spørgsmål: ”Er I klar til at dække valgkampen, hvis Løkke udskriver valg i morgen?” I tre forskellige interviews råber de tre mediechefer enstemmigt: ”Klar!” Alle fortæller, at de er forberedt som aldrig før. På DR troede de, at valget ville komme i januar, og har været klar lige siden. Det er bredt anerkendt, at 2011 er valget med størst sandsynlighed for et regeringsskifte siden 2001. ”Det er et skæbnevalg for mange af de centrale politikere, sådan som vi ser det,” siger TV 2 News-chefen Mikkel Hertz. DR’s Ulrik Haagerup kalder det et ”all-in-valg”: De partiledere, der taber, kommer sandsynligvis til at gå.

”Det bliver forhåbentligt tre uger med breaking news i dagevis – ikke at der er gul bjælke hele tiden, for det vil der ikke være, men politik er bare et kerneområde for TV 2 News.”

News er ved at forberede nye programformater, udarbejde events og skabe et særligt valglook. Han lægger heller ikke skjul på News’ helt store fordel: ”Det bliver ikke til én debat hver aften – det bliver meget mere. På News har vi en ubegrænset ressource – sendetid. Og den vil vi bruge.”

For DR er udfordringen at konkurrere om publikum med de kommercielle medier: ”Vi har i øjeblikket en fedmeepidemi i Danmark, fordi de tomme kalorier er blevet så lettilgængelige. Man kan spørge, om skylden ligger hos producenterne af dem – fordi de putter meget sukker, chokolade og fedende ting i deres produkter. Omvendt kan man også sige, at det er de økologiske jordbrugsproducenters fejl, at de ikke er i stand til at producere og servere broccoli på en sådan måde, at det er til at have med at gøre.”

”DR skal samle, oplyse og udfordre danskerne. Udfordringen er, at vi ikke kan lave public service uden en public. Hvor langt skal vi gå i bestræbelserne på at samle danskerne?”

”Der er kun fire brede kanaler i Danmark: P3, P4, DR 1 og TV 2. Ud over de fire er alt andet ved at udvikle sig til nichemedier – inklusive de såkaldte landsdækkende dagblade.” Det efterlader DR med et enormt ansvar for at samle landet om substantielt indhold: ”Balancen er at lave noget med substans – nærende kost – uden at det hele smager som klidbrød.”

Han fastslår: ”Vi har et stort ansvar og skal turde tage opgaven alvorligt og ikke på forhånd sige, at det er kompliceret og kedeligt stof, som vi hellere må flytte til nogle af nichekanalerne – eksempelvis Deadline eller P1. Gør vi det, rammer vi ikke de rigtige, og så får vi en dummere og dummere befolkning, og så udbredes den mentale fedmeepidemi.”

Politikernes dagsorden – og mediernes
Hvordan vil man konkret dække valget? Jakob Nielsen, indlandsredaktør på Politiken, fortæller: ”Vi laver fakta-tjek undervejs. Og vi laver en særsektion, der skal udkomme en af de første dage i valgkampen. Men ellers laver vi vores avis, som vi plejer – ingen nye sektioner eller noget. Vi afsætter flere sider, end vi plejer, så det kommer til at fylde mere i avisen.” Der er ligeledes en stribe historier under forberedelse – herunder alt fra portrætter af politikere til historien om SF’s forvandling fra hængekøjeparti til regeringsdueligt parti.

TV 2 News arbejder omvendt:
RÆSON: Har I forberedt nogle skuffehistorier, som I vil køre under valgkampen?
MH: Nej, ikke eneste.
RÆSON: Ikke et eneste tema?
MH: Nej, det har vi ikke. I virkeligheden vil jeg helst dække en valgkamp, hvor politikerne sætter dagsordnen. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil dække det. Jeg vil bare nødig skulle ud i, at det er os, der opfinder en dagsorden.

Haagerup: ”En god valgkampdækning skal jo afspejle, hvad der bliver sagt og sker, men hvis man kun gør det, bliver man jo pisket af sted af alle mulige andres dagsorden. Vi er jo også optaget af at være offentlighedens repræsentant og sætte nogle ting på dagsordnen, som politikerne og deres valgstrateger ikke har lyst til at sætte på dagsordnen, fordi det ikke gavner dem – men det kunne være, det gavner Danmark?”

DR har dagsordner klar: sundhedsprioriteringer og spørgsmålet om, hvad vi skal leve af i fremtiden.

Hvordan sikrer medierne, at begge lejre føler sig fair behandlet?: ”For det første ved at understrege internt, hvad der er vores opgave. For det andet ved at rekruttere nogle folk, der forstår det. Og for det tredje ved at slå ned på dem, der ikke har fattet det.” Hertz siger, at sendeminutterne ikke nødvendigvis skal fordeles med målebånd: ”Det betyder bare, at vi skal kunne stille os op foran spejlet og sige til os selv, at det, vi leverer, er en fair og afbalanceret dækning. Den må gerne være pågående og kritisk, men den skal også være fair. Og det skal vi kunne sige til os selv uden at kaste op eller dø af grin.”

TV 2 News er revolutionen
Mikkel Hertz fortæller, at der ligger planer om tilstedeværelsen på de sociale medier, som han ikke vil løfte sløret for. DR har nedsat én samlet valgredaktion, der skal sammentænke internettet, sociale medier, radio og tv. På samme måde vil DR’s reportere i valgugerne samle nyheder og kommentarer til alle DR’s platforme: Har en reporter først en kommentar på bånd, er den klar til at gå rundt i hele DR.

På Politiken holder de fast i at have to forskellige redaktioner til henholdsvis papir- og netavisen. På trods af at Jakob Nielsen fortæller, at de vil overvåge de sociale medier, mener han ikke, at det er valgets største forandring. Det er derimod TV 2 News. Han forklarer, hvordan News ændrer virkeligheden for de trykte medier: ”De har skruet gevaldigt op for tempoet af den politiske dækning. Hvor man før kunne lave en nyhed og næste dag lave en rigtig fed opfølgning, så har alle politikerne i dag været inde og kommentere på det på News inden klokken 13. Det betyder, at nogle af de opfølgningsvinkler, vi tidligere har kunnet lave, de er kørt. De er væk. Vores svar på det er to ting: for det første at lave så mange egennyheder som muligt, så det stadig er os, der sætter gang i nyhedskredsløbet og er med til at sætte dagsordnen. Og for det andet at finde nogle formater, som ikke passer ind i TV 2 News, som de ikke kan konkurrere med. Eksempelvis noget fortællende journalistik, reportager eller andre formater, som egner sig godt til avispapir, men som ikke egner sig godt til hurtigt fjernsyn. Det arbejder vi med til vores valgkampdækning.‟

”News er gode til at have talking heads i fjernsynet, at have alle kilderne inde og lade dem snakke, men de er jo ikke gode til at vinkle historier. De laver ikke mange journalistiske historier i løbet af en dag, men de laver ekstremt mange interviews. Der kan sagtens komme nyheder ud i interviewene, som de ikke opdager.”

”Niels Krause-Kjær har allerede udråbt valgets vinder til at være TV 2 News,” siger Hertz. ”Det var i en sammenhæng, hvor mange spår, at valget bliver det store gennembrud for de sociale medier. Det tror han ikke på.”

Haagerup er mere skeptisk: ”Nu skal man jo lige sætte proportioner på det. Jeg anerkender til fulde TV 2 News’ succes, men seertallene er stadigvæk et encifret procenttal, som er nærmere 0 end 10. Så de har ikke fat i danskerne – de har fat i eliten. Man ser det på Christiansborg, i ministerierne og i store virksomheder, og så er der en række pensionister, der har det kørende hele tiden, fordi så sker da noget – og al ære og respekt for det.” Blandt DR’s opfindelser til valgkampen er et dagligt aftenmagasin, der supplerer de almindelige tv-aviser: ”Det bliver vanskeligt at holde hovedet koldt, hvilket understreger behovet for, at der også er nogle opsamlingsmedier. Nogen, der rydder op: Når folk har hørt alt det støj i løbet af dagen, har de brug for at vide, hvad det egentlig var, der skete? Og hvad har rykket sig? Det forsøger vi at gøre med aften-magasinet.‟