18.02.2011

Obama skærer i forsvarsbudgettet. Men høgene i det Republikanske Parti brokker sig næsten ikke. Hvordan hænger det sammen?

Af Rasmus Damkjær Christensen

USA’s præsident Barack Obama vandt torsdag en god indledende sejr i den kommende tids kamp om det amerikanske statsbudget. Med ”dommerstemmerne” 223-198 afviste Repræsentanternes Hus at sponsorere en alternativ jetmotor til den vanvittigt dyre F-35 Joint Strike Fighter.

Forsvarsminister Robert Gates var lykkelig over, at kunne slå en streg henover den alternative motor, han betegnede som spild af næsten 3 milliarder dollars. Penge, der kan blive god brug for andre steder i den kommende tid. Det skyldes, at forsvarsministeren for en sjælden gangs skyld kan se frem til et formindsket budget i det kommende år. Det stod klart den 25. januar, da Obama annoncerede besparelser på forsvaret i sin State of the Union-tale.

Og i det 3,7 billion dollar store statsbudget, som Obama i mandags sendte til godkendelse i Kongressen, var pengesækken til forsvarsområdet ganske rigtig blevet væsentlig lettere end sidste år. 37 milliarder dollar lettere. Eller i omegnen af Tysklands samlede forsvarsbudget.

Men det ser ud til, at den demokratiske præsident, som aldrig selv har trukket i trøjen, slipper af sted med besparelsen uden hårde knubs fra sine republikanske modstandere. Også selvom forsvarsbudgettet har været et republikansk hjertebarn, som under Bush-administrationen voksede med hundrede af milliarder dollar. Og det er uden de direkte udgifter til krigene i Irak og Afghanistan.

Tea Party-holdninger grumser republikanske værdier
En af grundene til, at republikanerne ikke med det samme kaster sig over præsidentens beskæring af pengestrømmen til Pentagon skal findes i den nye fløj i partiet, som opstod efter sidste års midtvejsvalg.

Tea Party-republikanere som Kentuckys senator Rand Paul har ikke samme berøringsangst over for det amerikanske forsvarsbudget som den typiske republikaner. Deres fokus er en nedbringelse af USA’s enorme statsgæld – som meget belejligt falder sammen med deres had til big government – og de tager intet af forhandlingsbordet i forfølgelse af det mål.

Kongresmedlemmet Chris Gibson fra New York, som også er en del af Tea Party-bevægelsen pegede i slutningen af januar på, at den store statsgæld i sig selv er et sikkerhedsproblem. Man kan derfor heller ikke frede forsvaret i arbejdet med at nedbringe den, forklarede Gibson.

Selvom mange stadig opfatter Tea Party-fløjen som den republikanske families luregerlige lille nevø, skal den etablerede del af partiet ikke nyde noget af slås med dem om forsvarets størrelse lige nu. Det tillader det fortsatte magtvakuum helt i toppen af partiet og dermed på stemmesedlen ved præsidentvalget næste år ikke. Sarah Palin er det bedste bud uden at være et rigtig godt bud. Der er stadig mange heste med i væddeløbet om at blive den, som skal vifte Obama af pinden. Men ingen af dem kan klare sig uden Tea Party-tilhængernes støtte. Så hellere lade forsvarsbudgettet lide.

Også tavshed om Tricare
Stoppet for udvikling af den alternative motor til F-35 flyet var dog blot det første af flere forslag i forbindelse med nedskæringerne i det nye forsvarsbudget. Et af de mere kontroversielle er en prisstigning på årsgebyrerne til militærets sygeforsikring Tricare.

Tricare tilbydes til medarbejdere i det amerikanske forsvar, deres familier og krigsveteraner. Ordningen er med tiden vokset til at omfatte 9,6 millioner amerikanere. Forsvarsminister Robert Gates har sagt om Tricare, at den æder ministeriet op indefra. Derfor foreslår det nye forsvarsbudget en prisstigning på 13 procent for alle som modtager Tricare med undtagelse af pensionister.

Heller ikke på dette forslag har republikanerne kritiseret Obamas forslag. Den skarpeste kritik er faktisk kommet fra den demokratiske senator fra Virginia Jim Webb, som oven på annonceringen af budgettet udtalte, at han ville forsøge at blokere for alle prisstigninger i Tricare.

Republikansk balancegang
Den nyligt indsatte leder af forsvarsudvalget i Repræsentanternes Hus, Howard ”Buck” McKeown, er splittet mellem de spareglade Tea Party-tilhængere og de traditionelle høge blandt republikanere.

Som fange i det dilemma har McKeown haft munden fuld af uld. På den ene side har han slået fast, at Republikanerne vil være med til at styre det, han kalder den amerikanske stats ”umættelige appetit”. På den anden side mener han ikke, at man kan spare på den nationale sikkerhed, og han havde gerne set en forsat procentvis forøgelse af budgettet.

Nogen mere sammenhængende politisk udmelding end den skal man ikke forvente fra republikanerne, før deres lederskabsdyst er afsluttet. Den dyst kan tage et stykke tid. I mellemtiden har Obama let spil på noget, som eller må anses for en republikansk hjemmebane. Han får endda lov at fremstå som samlende landsfader, han så ivrigt brander sig som.

Rasmus Damkjær Christensen (f. 1982) er kandidat i amerikanske studier fra Syddansk Universitet. Han har desuden studeret ved amerikanske studier ved Ludwig Maximillian Universitetet i München. Han skrev speciale om amerikanske præsidentvalgkampe og var fra 2008 til 2011 ansat som programmedarbejder i DR Nyheder.