25.07.2011

RÆSON spørger en række danske iagttagere om begivenhederne i Norge: Christopher Arzrouni, debatredaktør på dagbladet Børsen. Lars Trier Mogensen, redaktør for lederkollegiet på dagbladet Politiken og Trine Pertou Mach, folketingskandidat for SF:

Interview af RÆSONs chefredaktion

1. Har den offentlige debat om islamisme mm bidraget til den forbrydelse vi har set i Norge?
TRINE PERTOU MACH: Det mener jeg ikke, man kan udlede, og i øvrigt er den brede offentlige debat i Norge mere afdæmpet end i eks. Danmark. Men derfor er den offentlige debat ikke uden betydning; ord skaber virkelighed.
      Den debat (om islamisme, multikulturalisme osv.), der foregår i yderliggående nationalkonservative kredse og højreekstreme blogsfærer og debatfora, har ubetinget bidraget til, at det voldelige udkomme kunne finde sted.
      Terrorhandlingen i Norge er netop – en terrorhandling, ikke ‘bare’ en syg og utilregnelig galnings værk, men motiveret gennem et ekstremt politisk miljø. At Breivik også forekommer gal, sådan i folkelige termer, er svært at være uenig i. Men ansvaret for den konkrete handling har selvfølgelig kun han og eventuelt andre medvirkende.
      Hvis vi skal lære noget, som demokratisk sindede samfundsborgere, af tragedien og drage kloge og eftertænksomme konklusioner, så er vi nødt til at se, at Breiviks handlinger ikke kan løsrives totalt fra det politiske miljø, han har færdes i. Det er klart at han ser sig som en med (eller del af) et politisk projekt. Han kommunikerer jo til et politisk miljø, der eksisterer!
      Ser vi på Danmark, så har der fra venstrefløjen og borgerlige humanister længe været efterspurgt en sober tone i debatten om udlændinge og integration. Problemet med retorikken fra dele af den parlamentariske højrefløj har været, at samfundet ikke har kunne tegne en klar streg i sandet over for ekstremisterne.

2. Zenia Stampe skriver på Politikens site (24/7): “Vi har i 10 år hørt moderate muslimer lavmælt bede os om at se den ekstremistiske terror som gale menneskers værk og ikke som en del af den muslimske tankeverden. Måske skulle vi have lyttet bedre efter. Fuldkommen på samme vis bør vi ikke forfalde til at acceptere dette som en politisk handling fra den kristne nationalistiske højrefløj mod det norske demokrati.” Har hun ret?
TRINE PERTOU MACH: Det ville være både populistisk og polemisk at bede en generaliseret nationalkonservativ højrefløj afsværge og kollektivt tage afstand, ’eller de har ansvaret’. Det er netop, hvad almindelige muslimer ser sig påtvunget, ligesom folk på venstrefløjen til tider må se sig gjort kollektivt ansvarlige for undertrykkelses-regimet i Sovjet.
      Det er utrolig vigtigt at være præcise her. Det, som helt almindelige muslimer – og mange af os andre – med god grund har tryglet om, er, at muslimer ikke bliver gjort kollektivt ansvarlige for militant islamisme og terrorangreb udført i islams navn; samt at der ikke sættes lighedstegn mellem terror og islam. Men i stedet netop at huske, at disse tilhører det samlede højreekstreme politisk-religiøse univers, som er radikalt, militant og anti-demokratisk.
      Men med det, vi ved om forbrydelsen, så vil det heller ikke være rigtigt at reducere det til en syg mands gale værk, som vi ikke kan lære noget af. Beskyttelsen af vores demokrati og frihed, sådan som Stoltenberg har talt så smukt om det, kan vi kun, hvis vi taler åbent om problemet. Det, der skete, er et tilvalgt anslag mod Arbeiderpartiet og hele det norske demokratiske system.
      Hvis man ikke vil anerkende, at det der ramte Norge, er et terroristisk angreb mod demokrati og frihed, som har rødder i de miljøer, så kan vi ikke stå sammen mod ekstremismen. De selvsamme synspunkter, som den nationalkonservative gerningsmand flere steder giver udtryk for, findes til rigelighed i den danske blogsfære. Det betyder som sagt ikke, at skylden kan eller skal placeres hos alle nationalkonservative, men at det rabiate anti-muslimske og nationalistiske miljø, der stortrives bl.a. på nogle blogs og debatfora, er en del af en fødekæde, som man – når de første dage med sorg og æren af ofrene er ovre – bliver nødt til at forholde sig til. Der bliver brug for selvransagelse, ligesom der i øvrigt gør det hos de medier, der var svært hurtige til at konkludere, at der måtte være tale om islamistisk terror.
På samme måde som et enigt dansk folketing i januar sagde fra over synspunkterne hos Hizb-ut-Tahrir, der holdt møde i Den Sorte Diamant, skulle der siges fra over for dem, der fremfører ekstreme anti-muslimske synspunkter i vores samfund. Det sker bare ikke, fordi nogle politikere selv har en rem af huden.

3. Har vi i Europa undervurderet truslen fra det højre-ekstremistiske miljø?
TRINE PERTOU MACH: Først er det vigtigt at sige, at ‘det højreekstremistiske miljø’ definitorisk jo rummer både de islamister, som journalister havde så travlt med at give skylden fredag, såvel som nazister, nationalkonservative og andre reaktionære politiske og religiøse kræfter. Alle er de højreradikale, blot med hver deres politisk-religiøse ideologier.
      Men det er næppe urimeligt at sige, at den politiske offentlighed – fra politikere, meningsdannere over medierne til ‘den almindelige borger’ – har undervurderet, at der også blandt højreekstremister, der kulturelt og historisk er forankret i Europa, er en trussel mod demokratiet, der kan slå ud i vold. Eller med andre ord, så har ’den offentlige debat’ haft et rimeligt enøjet billede af, hvilke højreekstreme kræfter, der er på spil og som latent udgør en voldelig trussel mod samfundene og vores demokratiske institutioner.
      At der er en fremvoksende nationalisme i Europa, også parlamentarisk, med bekymrende anti-demokratiske tendenser, skal ikke bare efterretningstjenester men europæiske demokratisk sindede tage meget alvorligt. Derfor håber jeg også på, at terrorhandlingen vil fore til selvransagelse hos bade politikere og medier i deres måde at gribe til automatpiloten på.

4. Vil begivenhederne i Norge generelt føre til mere overvågning, mere sikkerhed ved offentlige arrangementer m.v.?
TRINE PERTOU MACH: Det håber jeg ikke. Politiken skrev meget rigtigt i lederen 24.7, at det er demokratiets vilkår, at dets rummelighed også gør det sårbart. Men det vil kræve politisk mod og sammenhold at holde den fane højt, som Stoltenberg opfordrer os alle til.
      Jeg mener i forvejen, at terrorlovgivningen er rigelig stram og sagen er vel også, at den type af terror, som Breivik og eventuelle medskyldige har udført, er utrolig svær at fange på forhånd.
Det, der er sket i Norge, skal bekæmpes med mere demokrati, mere debat. Det vil sige, at politikere, meningsdannere, medier, os alle hver især, siger fra over for populisme og anvender ordentlige argumenter i stedet for.

Foto: Vegard Sætrenes