18.07.2011

Står verden overfor en ny økonomisk nedtur? Dagsordensættende danske økonomer og kommentatorer vurderer perspektiverne i RÆSON: Niels Lunde, Christen Sørensen og – idag – professor i økonomi Torben M. Andersen, der er tidl. overvismand og tidl. formand for Velfærdskommissionen:
– ANDERSEN OM ØMUEN: „Dette er samtidig en alvorlig krise for hele ØMU-samarbejdet og selvom de umiddelbare problemer bliver afværget, vil der tilbagestå et stort problem i at få skabt et nyt troværdigt og funktionsdygtigt system.‟
– ANDERSEN OM DET DANSKE BOLIGMARKED: „Boligmarkedet er i en vanskelig situation og flere forhold peger på at der skal ske en yderligere prisreduktion. En egentlig nedsmeltning på linje med krisen i slutningen af 80erne/starten af 90erne er der endnu ikke tale om, men situationen er alvorlig. Der er ikke så meget man kan gøre politisk i forhold til dette. Problemerne afspejler den boble, man lod vokse i de gode år før krisen.‟

af RÆSONs chefredaktion

1. Ja eller nej: Får vi nu en ny decideret nedtur (anden halvdel af et „double dip‟) – eller er vi *kun* i en meget, meget, meget sløv vækstperiode?
TORBEN M. ANDERSEN: Mest sandsynligt er vi i en meget træg vækstperiode. Usikkerheden om den nærmeste økonomiske udvikling er dog meget stor. Den internationale situation er meget usikker og problemer i en række europæiske lande og USA kan få stor betydning for den globale økonomi og dermed også Danmark. Samtidig er der også stor usikkerhed omkring indenlandske forhold – den finansielle sektor og boligmarkedet.

2. I USA blev der i juni måned kun skabt 18.000 nye arbejdspladser – en iagttager konstaterer: “It is still as bad as it has ever been‟. Hvad er hovedproblemet i USA?
TORBEN M. ANDERSEN: Finanskrisens årsager er langt fra løste. Der er store problemer på boligmarkedet, stort overskud af huse og erhvervsbygninger, og den finansielle sektor slikker sårene. En kombination af en svag indenlandsk efterspørgsel og internationale forhold (katastrofen i Japan, oliepriser m.m.) har gjort, at den økonomiske udvikling ikke har taget fart. Endelig er gælden – både statsgæld og udenlandsgælden – et stort problem. Den stramme økonomiske situation for det offentlige har også betydet et fald i antallet af offentlige ansatte, hvilket har været med til at forværre arbejdsmarkedssituationen.

3. Obama agter tilsyneladende ikke at bruge staten til at sætte gang i væksten – tværtimod forhandler han og Republikanerne om en markant reduktion af de offentlige udgifter. Økonomen Paul Krugman angriber denne strategi og synes at opfordre Demokraterne i Kongressen til at gå imod. Har Krugman ret: Burde Obama foranstalte en ny saltvandsindsprøjtning til den amerikanske økonomi?
TORBEN M. ANDERSEN: USA har fået oparbejdet et stort gældsproblem, som skal løses. Det er dobbeltsidet, da der ikke kun er tale om gæld skabt af tidligere års løse finanspolitisk og finanskrisen, men også fremadrettede problemer knyttet til at befolkningen bliver ældre m.m. Det er nødvendigt at gøre noget ved disse problemer, og det er naivt at tro, at der findes noget mirakelmiddel, der både kan løse gældsproblemet og forbedre den aktuelle økonomiske situation. De akkumulerede problemer vil skabe en lang og omkostningsfuld tilpasningsproces. Den politiske situation i USA gør, at der må findes et politisk kompromis involverende elementer på både skattesiden og udgiftssiden. Dette gør at man kan få en uheldig sammensætning af en ”pakke” – hvor udgiftsændringer indfases for hurtigt til skade for den aktuelle økonomiske udvikling.

4. Ratingbureauet Moody’s har netop sænket deres vurdering af Portugal’s økonomi. Er vi vidner til en større sydeuropæisk krise – fra Grækenland over Spanien til Portugal – eller er disse landes problemer trods alt så forskellige, at man ikke kan tale om noget mønster?
TORBEN M. ANDERSEN: Der er et mønster i den forstand, at de underliggende problemer er af samme natur, samtidig er der også et element af ”krisesmitte”. Reaktionerne på de finansielle markedet minder meget om situationen omkring valutakriser før etableringen af ØMU’en. Når først et land kommer i problemer begynder ”markederne” at vurdere, hvem den næste bliver. Alene usikkerhed kan være tilstrækkelig til at udløse disse effekter, da alle forsørger at gardere sig. Det underliggende problem knyttet til store offentlige underskud og gæld er alvorligt og afspejler flere års løsagtig økonomisk politik. I en situation, hvor økonomierne er trængte pga finanskrisen, bliver finanspolitikken en byrde frem for en mulighed for at afhjælpe problemerne. Dette er samtidig en alvorlig krise for hele ØMU-samarbejdet og selvom de umiddelbare problemer bliver afværget, vil der tilbagestå et stort problem i at få skabt et nyt troværdigt og funktionsdygtigt system.

5. Nogle mener, at en græsk statsbankerot er uundgåelig. Er det rigtigt? Er der et alternativ? Må Grækenland – formelt eller uformelt – forlade Euroen for at redde valutaen?
TORBEN M. ANDERSEN: Det afhænger af definitionen af en statsbankerot. En egentlig bankerot som for et privat firma eller en privat person vil ikke ske. Gældsrestrukturering i en eller anden form – som også indgår i de aktuelle diskussioner – vil være en del af løsningen. Dette er ikke en formel bankerot, men reelt er der tale om, at man ikke har kunnet honorere sine forpligtigelser og har fået en gældssanering. Kommer det til en større gældssanering, vil det være svært for Grækenland at forblive i samarbejdet. Problemet som medlem af ØMUen er, at en devaluering (og medfølgende inflation) ikke kan benyttes til at løse problemerne (og dette er reelt også en gældssanering, da realværdien af gælden på den måde reduceres).

6. Danmark: Nye tal viser et ekstremt trægt boligmarked, og JP’s Lars Nielsen konstaterede forleden i et stort interview med RÆSON at ‚den finansielle nedsmeltning er en realitet‛; han retter en skarp kritik af de danske realkreditinstitutter, forudser udbredte bolig-prisfald og afviser at politikerne har det helt store handlerum for at hindre det. Har Nielsen ret?
TORBEN M. ANDERSEN: Boligmarkedet er i en vanskelig situation og flere forhold peger på at der skal ske en yderligere prisreduktion. En egentlig nedsmeltning på linje med krisen i slutningen af 80erne/starten af 90erne er der endnu ikke tale om, men situationen er alvorlig. Der er ikke så meget man kan gøre politisk i forhold til dette. Problemerne afspejler den boble, man lod vokse i de gode år før krisen. Samtidig er den generelle konjunktursituation af stor betydning for boligmarkedet – og uden en markant forbedret konjunkturudvikling, vil der ikke være megen hjælp at hente for boligmarkedet.