18.08.2011

”Forværringen i situationen hen over sommeren er et forhold, som rammer Danmark udefra, og derfor ikke noget, man kan tilskrive den danske krisehåndtering,” siger professor ved Århus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen til RÆSON. Han er bekymret over den internationale økonomiske udvikling, hvor gældskrisen har fået det spirende opsving til at forsvinde, men mener ikke, de danske politikere kan gøre så meget ved det.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske kommentator

Hvis du var dansk finansminister, hvordan ville du så se på den aktuelle økonomiske udvikling? Og hvordan ville du reagere?
Jeg ville være temmelig bekymret over den internationale økonomiske udvikling. Den kan få ganske stor betydning for Danmark og reelt sætte den økonomiske politik i en vanskelig situation i forhold til samtidigt at gøre noget aktivt i forhold til konjunkturerne og sikre et fremtidigt finansieringsgrundlag for velfærdssamfundet. Jeg ville vente lidt med at tage de store initiativer, men det kan blive nødvendigt. Skulle udviklingen blive mere negativ, ville jeg især have sigte på tiltag, der kan gøre noget for at sikre at øget arbejdsløshed ikke omsætter sig i øget langtidsledighed. Dette har store sociale konsekvenser, og vi ved fra tidligere kriser i Danmark og andre lande, at dette vil have negative langsigtskonsekvenser for både arbejdsmarkedet og de offentlige finanser.

I hvor høj grad er genopblusningen af den økonomiske krise, som vi har set de seneste uger, et udtryk for at politikerne har fejlet med at håndtere gælden? Og i hvor høj grad er det et udtryk for, at politikerne burde smide mere stimulus i økonomien?
Gældsproblematikken spiller en stor rolle for genopblusningen af den økonomiske krise. Der er stor usikkerhed knyttet til politikkernes evne til at finde effektive og holdbare løsninger både for en række sydeuropæiske lande, men også for USA. Det er ikke nødvendigvis fordi, der skal gennemføres indgreb med en hurtig og drastisk virkning, men mere det faktum, at man ikke kan skabe troværdighed – altså bred politisk opbakning – til reformer, der over en årrække vil bringe de offentlige finanser under kontrol. Når denne problematik er meget større i dag end under tidligere kriser, hænger det sammen med de forestående demografiske forandringer i en række lande, som uden reformer vil belaste de offentlige finanser betydeligt. Kombinationen af aktuelle problemer for de offentlige finanser og uløste problemer fremadrettet er en farlig cocktail. Samtidig gør det netop, at frihedsgraderne i forhold til en mere traditionel konjunkturpolitik er meget mindre.

Kan de danske politikere gøre noget ved, at den amerikanske og europæiske økonomi ser ud til at være på vej ned i fart?
Det paradoksale i den aktuelle situation er, at de lande som har rimeligt godt styr på de offentlige finanser – herunder Danmark – rammes af den uro, der skabes globalt som følge af de lande, der ikke har styr på de offentlige finanser. De globale konsekvenser påvirker dansk økonomi, da vi som en lille og åben økonomi er stærkt afhængige af den globale udvikling. Det betyder også, at der reelt er lidt danske politikere kan gøre i den aktuelle situation. Vi kan ikke neutralisere effekterne af de globale forhold – i bedste fald kan vi afbøde nogle af de værste negative konsekvenser.

Socialdemokraterne og SF foreslår, at man fremrykker offentlige investeringer. Er det en god idé?
Hvis man har projekter, som man har taget stilling til, dvs. de er samfundsmæssigt rentable, er det i princippet en god ide. Det forudsætter, at man har projekter som man med kort varsel kan sætte i gang. Det forudsætter også, at der er tale om en reel fremrykning, dvs. højere aktivitet i dag, og mindre i fremtiden, ellers vil de offentlige finanser blive påvirket. Man skal samtidig være opmærksom på, at disse projekter primært vil komme bestemte sektorer i økonomien til gavn, i første omgang primært bygge- og anlægssektoren. Det er ikke nødvendigvis her behovet er størst.

Hvordan skal udviklingen de kommende måneder så være for at et sådan træk vil være fornuftigt?
Der er meget stor usikkerhed om vurderingen af den aktuelle konjunktursituation. Mens der i foråret tegnede sig et billede af en stille men støt forbedring af den økonomiske udvikling, har udviklingen over sommeren betydet, at udviklingen ser ud til at blive mindre gunstig. Hvor meget udviklingen vil blive påvirket i negativ retning er dog fortsat usikker, og der er argumenter for at vente lidt endnu inden den endelige stilling tages til behovet for politiske indgreb. Dette hænger sammen med at data, som f.eks. kvartalsdata for BNP udviklingen, kan være ganske usikre, og samtidig er det vigtig ikke at komme til at føre en zig-zag kurs i den økonomiske politik. I princippet bør tilpasninger være symmetriske – hvis man vil ekspandere ved en given forværring i den økonomiske udvikling, så bør man også bremse op ved en tilsvarende forbedring i den økonomiske udvikling. Dette taler for først at gribe til ændringer i den økonomiske politik, når der er en klar og markant ændring i den økonomiske udvikling.

I hvor høj grad er tilbageslaget et udtryk for, at Lars Løkke Rasmussen og regeringens krisehåndtering er mislykkedes eller har været utilstrækkelig?
Som billedet tegnede sig i foråret, må man sige, at vi var på vej til at komme ud af krisen på en rimelig måde. Udviklingen indtil da har jo faktisk været bedre end de prognoser og forudsigelser, der blev lavet lige efter finanskrisen satte ind. Den danske økonomiske politik har balanceret på en knivsæg mellem hensynet til konjunkturerne og de mellem- og langsigtede hensyn til de offentlige finanser. Derfor har der også været lagt op til en relativt stram finanspolitik set ud fra et historisk perspektiv. Forværringen i situationen hen over sommeren er et forhold, som rammer Danmark udefra, og derfor ikke noget, man kan tilskrive den danske krisehåndtering. Der har netop ikke været sat spørgsmålstegn ved den danske position på grund af den store tillid til den danske fastkurspolitik i de finansielle markeder.

Kenneth Praefke (f. 1987) er økonomisk kommentator for RÆSON. Kenneth er kandidatstuderende i økonomi ved Københavns Universitet. Tidligere både økonomisk og daglig redaktør på RÆSON. I foråret 2010 økonomisk praktikant ved den danske ambassade i Washington, DC.