15.02.2011

”Det er en hård erkendelse for Løkke at hans store forsøg på at lancere en efterlønsreform er blevet undermineret i løbet af kort tid. Det er kommet bag på ham, at han har fået så lidt hjælp fra sine egne indenfor blå blok.” Thomas Larsen forudser at Løkke skyder valget til efteråret og i mellemtiden fremlægger en økonomisk reform sammen med Dansk Folkeparti. Men fastslår: ”Den helt store risiko for Løkke er, at DFs ledelse er meget, meget tæt ved at nå et punkt, hvor de ikke længere føler at de skal ofre sig for en regering som ikke engang selv kan holde sammen.” På spørgsmålet om hvem, der er regeringens 3 stærkeste ministre svarer Larsen: „I øjeblikket er Lars Løkke Rasmussen i særklasse den stærkeste. Jeg vil ikke engang udnævne nr. 2 og 3. Han har et stort problem; at der ikke er nok, der når op ved siden af ham.‟

INTERVIEW AF MIKAEL BOMHOLT

Er Lars Barfoed gået for langt til højre?
Jeg ved ikke om han er gået hverken for langt til højre eller til venstre, men jeg tror det har været en kæmpemæssig strategisk fejl at åbne for så mange store udmeldinger som han har altså omkring skattereform og reformer af den offentlige sektor. Han har gjort sig skyldig i to ting: For det første har han undermineret Lars Løkkes reformdagsorden. Det var en gigantisk udfordring for Lars Løkke og V-K- regeringen at få en efterlønsreform på plads, og de har ikke haft brug for at man skulle blande skattereform osv. ind i det. Det har været med til at underminere hele Løkkes projekt. Det er det ene. Det andet er, at for mange vælgere er de Konservative kommet til at fremstå som matchspoilere – altså sådan nogle, der går selv, kører solo og som ikke står last og brast med regeringsprojektet. Det tror jeg de bliver straffet for.

K står stadig til under 5%. Vil Lars Barfoed kunne overleve et valg, hvor K får under 5 % af stemmerne?
Hvis han får læsterlige klø ved næste valg og ryger ned på det her historisk Lave niveau, samtidig med at der er stor uklarhed om hans strategiske projekt, jamen, så tror jeg meget hurtigt der vil blive sat massive spørgsmålstegn ved hans fortsatte lederskab. Simpelthen også fordi der i forvejen var meget stor tvivl om hvorvidt han var den rigtige mand til at stå i spidsen for partiet. Velkomsten til ham var lunken: alle har kvitteret for hans faglige dygtighed og indsigt, men der har været hele tiden været tvivl om hvorvidt han var tilstrækkeligt dygtig til at markere partiet og tilstrækkeligt god billetsælger.

Hvad bør rollefordelingen mellem de konservative og Liberal Alliance være – er der en?
Det er jo oplagt at de Konservative har følt sig meget provokeret af at blive trådt på af Liberal Alliance sådan som det har været tilfældet. Der er nogle af de annoncer, Liberal Alliance har kørt, der har været unødigt provokerende overfor de konservative. Det erkender ledelsen i Liberal Alliance også, når de bliver presset tilstrækkeligt hårdt. Men det er klart at de Konservative får ikke noget ud af at lade sig provokere. Tværtimod så kaster de sig ind i nye nyttesløse slagsmål som kun er med til at understrege at de er et parti der er presset i defensiven og som er på kanten af panik. Jeg mener at de K skulle prøve at lade være med at ofre Liberal Alliance så stor opmærksomhed og så træde fuldt og helt ind i regeringsprojektet. Det tror jeg også er det, Lars Løkke har savnet.

Peter Kurrild-Klitgaard fra Københavns Universiet har lavet en analyse, som viser at K taber vælgere til V som så igen har tabt vælgere til LA. Så tabet fra K til LA er ikke så direkte som det ofte fremføres. Bør K i stedet fokusere på at vinde vælgere tilbage fra Venstre?
Ja. Men jeg tror bare ikke det kommer til at ske ved hjælp af konfrontation eller udfordring af Venstre. Der tror jeg i virkeligheden de Konservative de ville gøre sig selv en stor tjeneste ved at vende tilbage til deres gamle motto om ”borgerlige stemmer der arbejder”. Der er rigtigt mange borgerlige vælgere, især klassisk konservative vælgere, der gerne vil se et parti der målrettet prøver at skabe resultater og arbejder seriøst med tingene på Christiansborg – og som netop ikke går i markeringsiver og udfordrer sin nærmeste alliancepartner. I øjeblikket får de konservative intet ud af at lave åbne udfordringer og konfrontationer i fht. Liberal Alliance og de konservative fik heller ikke noget af det, da de tidligere lavede konfrontationer ift. DF. På den måde har de brugt for mange kræfter på at markere sig i trods eller i modsætning til de andre borgerlige partier.

Skyder Løkke valget til efteråret?
Med mindre der sker mirakler – og de må være meget, meget svære at tro på for ham efterhånden – så kan jeg ikke se andet end at hvis han fastholder sin køreplan om valg til april vil det være det samme som at katapultere sig selv direkte ud i et valgnederlag. Det vil han selvfølgelig ikke risikere. Derfor ror jeg at han nu leder efter nogle trædesten, der kan føre ham henover foråret og ind i efteråret, hvor han kan håbe på at han selv står med et mere solidt projekt, der har større vælgeropbakning – og hvor han ikke mindst kan håbe på at han på det tidspunkt står med mere sammenhold og ro i blå blok. Det er en fuldstændig afgørende forudsætning for at forhindre at Helle Thorning Schmidt indtager Statsministeriet.

Kunne et forlig med DF omkring efterlønnen være en sådan trædesten? Ja, det tror jeg det er. Det, man kunne forestille sig, er en form for økonomisk reform, der vil gavne Danmarks økonomi, men som ikke vil være i nærheden af at være den her meget ambitiøse skrotning af efterlønnen som Statsministeren har lagt op til. Den vil blive kombineret med et fokus på bedre rammevilkår for erhvervslivet, dvs. også en erhvervspakke. Det vil være mit bud. I det forløb er det klart at DF vil få en klar nøglerolle.

Hvad drømmer Lars Løkke om?
Statsministeren er klar over, at han er tæt ved at løbe ud for tid. Han er i tidsnød. Det han må se i øjnene. Det er en hård erkendelse at hans store, store f