Thailands skæbnevalg imorgen: Vil militæret acceptere resultatet?

Thailands skæbnevalg imorgen: Vil militæret acceptere resultatet?

01.07.2011

.

Thailand går en usikker fremtid i møde. Imorgen afholdes det måske vigtigste valg i landets historie. Meningsmålingerne peger på en sejr til partiet Pheau Thai, der støtter den tidligere premierminister Thaksin og har hans lillesøster, Yingluck Shinawatra, som spidskandidat. Hvad gør hæren og royalisterne, hvis hun bliver Thailands næste premierminister?

Af Christina Lund

Med korslagte arme smiler den smukke Yingluck Shinawatra selvsikkert ned fra en af de tusinder af valgplakater, der er sat op rundt omkring i Thailand. Den 44-årige forretningskvinde (i et forretningsimperium grundlagt af hendes bror Thaksin Shinawatra) er en politisk grønskolling, der opfører sig som om, hun aldrig har bestilt andet end at føre valgkampagne. Befolkningen elsker hende og for hver meningsmåling, der bliver foretaget, ser det ud til, at Yingluck ligger mere og mere lunt i svinget til at blive Thailands næste – og i øvrigt første kvindelige – premierminister.

Yingluck repræsenterer partiet Pheau Thai, ny version af hendes brors gamle parti Thai Rak Thai. Partiet blev forbudt efter at Thaksin blev sat fra bestillingen af hæren i september 2006. Partiet er, præcis som Thai Rak Thai, et ultra-populistisk parti, der lover at hæve minimumslønnen og give skolebørn nye elektroniske hjælpemidler til undervisningsbrug.

Ifølge en meningsmåling foretaget af hæren (!) bliver Pheau Thai valgets store vinder. Hvis det bliver tilfældet, er det helt afgørende, hvad netop hæren har tænkt sig at gøre.

Det er svært at forestille sig, at hæren vil lade Thaksin Shinwatras lillesøster bestride posten som premierminister i særlig lang tid. Særligt hvis det viser sig, at hun vil lade sin storebror vende tilbage til Thailand. Hæren fjernede premierminister Thaksin fra magten, fordi han var en torn i øjet på ikke blot hæren, men også på Thailands vigtigste og mest magtfulde institution – monarkiet. Formelt er Thailand et konstitutionelt monarki som Danmark. Virkeligheden er dog en ganske anden.

Ifølge en netop offentliggjort tekst af den tidligere chefredaktør for Reuters Bangkok-kontor, Andrew MacGregor Marshall, skal forklaringen på mange af Thailands problemer findes i og omkring ”Institutionen”, som kongehuset hviskende bliver kaldt i journalistiske og diplomatiske kredse. Thailand har nemlig en af verdens mest strikse ’Lèse Majesté’-love, der giver mellem 3 og 16 års fængsel for at fornærme majestæten og andre medlemmer af kongefamilien.

Den thailandske konge, Bhumipol, er ikke blot elsket af sit folk, han er nærmest forgudet, pointerer både Marshall og Paul Handley i bogen, ’The King Never Smiles’, der er bandlyst i Thailand. Kongen har i flere år haft et skrøbeligt helbred og har været indlagt siden 2009. Problematikken omkring hvem, der skal følge efter ham, og ikke mindst spørgsmålet om hvem der kan følge efter en mand, der har haft den status, har givet grobund for spekulationer, intriger og uhellige alliancer. Det har i årevis været almindelig kendt på sladderplan, at der har været en dyb splittelse i kongehuset mellem kongen og Dronning Sirikit. Og også mellem prinsesse Sirindhorn og Kronprins Vajiralongkorn. Og i øvrigt på kryds og tværs medlemmerne imellem.

Dokumenter offenliggjort af WikiLeaks sidste år bekræftede rygterne om de royale intriger bekræftet. Men hverken thailandske medier eller udenlandske medier i Thailand kunne bringe historien, der nu var dokumenteret gennem telegrammerne, netop på grund af Thailands strenge majestætsfornærmelseslov. For en måned siden forlod Andrew MacGregor Marshall sit job hos Reuters, der havde gjort alt for at forhindre ham i at offentliggøre materialet, han var kommet i besiddelse af. Derefter gjorde han sit skrift ’Thailand’s moment of truth: A secret history of 21st Century Siam’ offentligt tilgængeligt på internettet – præcis som WikiLeaks gjorde det sidste år. Præcis en måned før det thailandske valg, der af både thailandske og internationale kommentatorer og eksperter bliver kaldt et skæbnevalg, der vil afgøre, om Thailand bliver kastet ud i yderligere kaos.

Ifølge Marshalls fortolkning af WikiLeaks-kablerne tyder meget på, at det var dronningen og folkene omkring hende, der orkestrerede det kup, der afsatte Thaksin i 2006. Hvis det er sandt, så er det meget usandsynligt at Thaksins lillesøster får lov at beholde magten, hvis hun vinder den. For Thaksin, og formodentlig også hans søster, er nemlig af en anderledes støbning end tidligere thailandske premierministre – og den nuværende, Abhisit Veijajiva. Thaksin ville ikke agere politisk marionetdukke for hverken kongehuset eller hæren, og det var det, der i sidste ende, kostede ham hans politiske liv. Det er sandsynligt, at hans lillesøster og hendes parti aldrig får lov at flytte ind i regeringskontorerne. Det er en for stor risiko at løbe for ”Institutionen” i en tid, hvor kongen bliver mere og mere svagelig, og det fortsat ikke ligger klart, hvem der skal følge efter ham, når han dør.

Med andre ord er der stor fare for, at valgresultatet i Thailand bliver underkendt, og at demokratiske processer både i Thailand og resten af Sydøstasien dermed lider et enormt nederlag. Og at det vil føre til nye uroligheder i stil med sidste år, hvor 90 mennesker mistede livet og 1800 blev sårede under voldsomme gadekampe i Bangkok.

Lund er journalist med speciale i Sydøstasien og arbejder i øjeblikket på en bog om Burma. Se: www.christinalund.com

Foto: Bernard Oh

Revideret 2. juli