04.05.2011

Thailand og Cambodja satte gang i tempelkrigen med flere døde soldater som resultat, mens andre lande holdt fredelig påske. Det handler reelt om indenrigspolitik – særligt i Thailand med den fortsatte styrkeprøve mellem rødskjorter, der støtter Thaksins gamle fløj, og gulskjorter, der støtter den siddende regering op til det kommende valg.

Af Christina Lund Sørensen

Preah Vihear templet ligger i grænseområdet mellem Cambodja og Thailand. Det er fra det 12. århundrede. Det er på UNESCO’s verdensarvsliste. Og så er det omdrejningspunktet for en bitter og blodig strid mellem de to nabolande, der har resulteret i at tusinder af civile har måttet flygte fra deres hjem. Angiveligt fordi Thailand ikke vil anerkende, at det område, som templet ligger på, er cambodjansk territorium.

Handler om mere end territorium
Flere eksperter er dog overbeviste om, at der ligger langt mere end blot territoriale interesser og uoverensstemmelser til grund for konflikten mellem Thailand og Cambodja. Thailand-ekspert Pavin Chachavalpongpun fra Institut for Sydøstasien Studier ved Singapore University sagde 28. april til New York Times, at konflikten mere end noget andet hænger sammen med, at Thailands hær ønsker at positionere sig i forbindelse med det kommende valg. Hæren er i forvejen fedtet ind i politik. Og i mange anliggender, som for eksempel konflikten med nabolandet Cambodja, er det i højere grad militærets generaler, der har bukserne på end ministrene.

I 2006 tog militæret i Thailand magten ved et ublodigt kup, der smed daværende premierminister Thaksin Shinawatra på porten. Blodighederne kom først fire år senere, da Thaksins tilhængere sidste år protesterede mod den siddende regering og krævede dens afgang. Protesterne varede i mere end to måneder og endte i et militært indgreb over for demonstranterne, hvor mindst 90 personer mistede livet. Siden da har det været åbenlyst, at militæret i Thailand og dets generaler er præcis ligeså magtfulde, som de altid har været. Men spørgsmålet er, hvordan magtbalancen mellem generaler og ministre vil se ud efter det valg, der forventes afholdt i slutningen af juni eller starten af juli, hvis oppositionen skulle gå hen og vinde, som de gjorde i 2007? Og hvordan sikrer hæren sig, at de får mest mulig magt også efter et muligt skifte, hvor en regering vil være ledet af Thaksins støtter? Manden som hæren tvang fra magten i 2006.

Nationalistiske kræfter på spil
Både Pavin Chachavalpongpun og andre eksperter tilskriver grænsekonflikten den nationalisme, som sparkede et politisk kaos i gang i Thailand for snart fem år siden.

Det er samme nationalistiske kræfter, som pressede på, så militæret var nødt til at afsætte først Thaksin fra magten og siden to af hans støtter, der vandt valget i 2007. Og det er dem, der mener, at regeringen ikke er gode nok til at beskytte Thailands nationale interesser. Det drejer sig blandt andet om beskyttelse af grænser med Cambodja, Malaysia og Myanmar (Burma). Og beskyttelse mod presset fra tusinder af flygtninge og illegale immigranter, der årligt strømmer ind i Thailand fra Myanmar. Og sidst men ikke mindst så ønsker nationalisterne, der i farverig form er repræsenteret gennem organisationen People’s Alliance for Democrac, at sikre, at Thailands vigtigste institution – monarkiet – bliver beskyttet og består.

Men det er ikke Thailands skyld alene, at der holdes liv i konflikten. Cambodjas premierminister Hun Sen har blandt andet pustet til ilden ved sidste år at udnævne eks-premierminister Thaksin som økonomisk rådgiver for Cambodja og har nægtet at udlevere ham til Thailand. Thaksin var og er en torn i øjet på Thailands regerende elite, som har anklaget ham for korruption.

Kritikere beskylder også Cambodjas Hun Sen for at udnytte konflikten med Thailand til at komme til at sidde endnu mere solidt på magten i Cambodja. Templets optagelse på Unesco’s verdensarvsliste blev brugt som del af cambodjansk parlamentsvalg i 2008.

Beboerne er så småt begyndt at vende hjem nu efter et par dage uden skyderier, men uden at nogen reel aftale om våbenhvile er indgået. Cambodja har bedt FN mægle i konflikten, mens Thailand insisterer på, at det udelukkende er et bilateralt anliggende. The Diplomat Magazine skrev 2. maj, at det er på tide, at ASEAN (Association of South East Asian Nations) går mere aktivt går ind i sagen og forsøger at løse konflikten mellem de stridende parter. Men ASEAN som organisation er notorisk allergisk overfor at røre ved andre landes interne anliggender. Tempelkrigens kraftige opblussen har sit udspring i den ustabile indenrigspolitik. Det får ASEAN svært ved at løse.

Foto: Preah Vihear templet (commons.wikimedia.org).

Christina Lund Sørensen (f. 1980) er journalist fra Syddansk Universitet. Hun har studeret Sydøstasien-studier i Bangkok, hvor hun ligeledes har haft base som freelancekorrespondent fra 2008 til 2010. Hun arbejder i øjeblikket på en bog om Myanmar (Burma).