21.02.2011

Englænderne er ikke til at stoppe. Alle dele af det engelske samfund står overfor en reform med David Cameron som premierminister. Torsdag blev kampen om en reform af valgsystemet skudt igang. De to regeringspartier kæmper nu mod hinanden i et valg der kan forandre Englands politiske system. Ja-sidens store forkæmper De Liberales leder Nick Clegg anklages for at være mere til skade end gavn for kampagnen, og Cameron’s Nej-kampagne vurderes at kunne bringe koalitionens stabilitet i fare.

Af Kristian Bøg

Englænderne er ikke til at stoppe. Siden David Cameron overtog posten som premierminister har næsten alle dele af det engelske samfund stået overfor en reform. Torsdag blev lovforslaget til en afstemning om en valgreform vedtaget i Overhuset og den 5. maj skal briterne så til stemmeurnerne for at beslutte fremtiden for Storbritanniens politiske system.

Da David Cameron dannede sin koalitionsregering med De Liberale var det med et nødtvungent løfte om en valgreform. De Liberale kæmpede oprindeligt for et skift til ‘Proportional Repræsentation’, valgsystemet som bruges i resten af EU, men valgte at tage til takke med ’Alternative Stemmer’. Betingelsen for kompromisset var, at de Konservative fik lov til føre kampagne imod valgreformen.

I det engelske system – såkaldt enkeltmandsvalg i flertalskredse – er det den kandidat i hver kreds med flest stemmer, der kommer i parlamentet – uanset om kandidaten har under 50% af stemmerne. Alternative Stemmer (AV – Alternative Votes) giver vælgerne mulighed for at prioritere deres kandidater. Det betyder at ingen stemmer går tabt. De bliver i stedet fordelt på vælgernes andenvalg, indtil en kandidat har et flertal på over 50%.

Nick Clegg er til skade for Ja-kampagnen
Nick Clegg åbnede sin kampagne for en valgreform ved at klandre det nuværende system for at skabe korrupte parlaments medlemmer, og ikke repræsentere befolkningen. Clegg støtter sig til en undersøgelse, der viser at det sidste valg blev afgjort af 500.000 vælgere ud af de 40 millioner, der kunne stemme. Ifølge Clegg bliver de fleste af briterne i dag repræsenteret af en kandidat, de ikke har stemt på.

Men Nick Clegg kan være til mere skade end gavn for valgreformen, siger John Denham MP for Labour. “For tæt en association mellem AV-kampagnen og et enkelt politisk parti, De Liberale, vil ikke hjælpe den overordnede kampagne.” sagde Denham til The Guardian.

Kritikken kommer i kølvandet på en længere periode med dårlige meningsmålinger for De Liberale. Vælgerne følte sig forrådt, da De Liberale indgik i koalition med de Konservative. Det blev kun værre, da det kom frem, at Nick Clegg brød sit valgløfte om ikke at røre ved brugerbetalingen på universiteterne. Løftebruddet sendte De Liberales kernevælgere, de studerende, på gaderne i protest.

Koalitionens stabilitet er truet
Den største hovedpine er imidlertid David Camerons. De Konservative har ingen interesse i en valgreform. Deres frygt er, at de Konservative, som er det parti, der har tjent mest på status quo, aldrig ville kunne danne en regering under AV. Det Konservative bagland ønsker derfor at udnytte Nick Clegg’s dalende popularitet. De ønsker, at Cameron fokuserer hårdere på, at De Liberale med AV i ryggen oftere kunne få rollen som kongemager. Cameron kan ikke gå så hårdt til Clegg uden at bringe koalitionens stabilitet i fare. Cameron har allerede udtalt, at under AV ville man risikere flere tilfælde af “hung-parliaments”(Et parlament som ikke er beslutningsdygtigt) og koalitionsregeringer. Det er et selvmodsigende træk fra en Premierminister, der har hyldet den nuværende koalitionsregering for dens bedrifter og stabilitet.

Andrew Rawnsley, politisk kommentator på The Observer, undrer sig over Camerons udtalelse:
“Australien har brugt AV i mere end 90 år. Det har kun ført til et enkelt ”hung parliament” ud af 38 valg. Enkeltmandsvalg i førstemandskredse har i Storbritannien produceret ”hung parliaments” sidste år, i februar 1974, i 1923 og 1929 og to gange i 1910. Det har også produceret parlamenter som blev så godt som ”hung” efter valget i 1950, oktober 1974 og 1992.”

Ironien er, at det Konservative parti siden 1960’erne har brugt AV til at vælge deres partileder. Hvis de havde brugt ‘Enkeltmandsvalg i flertalskredse’ ville de Konservatives leder ikke have heddet David Cameron, men David Davis.

Kristian Bøg (f. 1985) er RÆSONs Englands-redaktør. Han er kandidatstuderende i Engelsk med tilvalg i Latinamerikanske studier ved Københavns universitet.