12.11.2011

Det er „helt udelukket‟, at Enhedslisten vælter regeringen, hvis partiet ikke får større indflydelse. Det siger dets nyvalgte folketingsmedlem Pernille Skipper til RÆSON. ”Vi vil gerne den her regeringen. Vi vil gerne have den til at lykkes.‟ Størst indflydelse får partiet ifølge Skipper ved at „holde regeringen i ørene og i hånden. Vi vil som støtteparti være regeringens kritiske lillesøster.”

INTERVIEW af Lasse Marker, medlem af RÆSONs chefredaktion

RÆSON: Hvorfor fik Enhedslisten 12 mandater ved folketingsvalget i september?
Pernille Skipper: Vi blev belønnet for at stå klart fast på vores standpunkter. Enhedslisten har forandret sig meget over de seneste år, men vi har holdt fast i vores politik og meldt klart ud, at vi mener, at det er de forkerte, der betaler for den økonomiske krise.
RÆSON: Skyldes Enhedslistens fremgang ikke blot SF’s dårlige valgkamp og utilfredse bagland?
Skipper: SF’s position som kommende og nu regeringsparti har noget med det at gøre. Det er jeg sikker på.
RÆSON: Hvad skal I bruge jeres mandater til?
Skipper: Forhåbentlig det, som vi har sagt, vi skal bruge dem til: at få trukket regeringen længere til venstre. De radikale har fået enorm indflydelse, og vores mål er at få S og SF væk fra de Radikale. Vi har hele tiden meldt ud, at vi gerne så et rent rødt flertal, og vi vil forsøge at hjælpe S og SF med at trække politikken længere mod venstre. Det er nødvendigt, hvis man vil have en politik med en stærkere social profil.
RÆSON: Er Det radikale Venstre det mest magtfulde parti i dag?
Skipper: Regeringen er fortsat for ung til, at man helt kan afgøre det interne magtforhold, men jeg tror ikke, at de radikale trods stor indflydelse er det mest magtfulde parti.

RÆSON: Hvordan får I størst mulig indflydelse de næste fire år?
Skipper: Det gør vi ved at holde regeringen i ørene og i hånden. Vi har en rolle som vagthund. Den har vi altid haft, og den skal vi holde fast i. Vi kommer ikke til at holde hånden over den nye regering. Vi kommer til at presse dem og kommentere deres fejl og mangler og dårlige forslag. Vi vil som støtteparti være regeringens kritiske lillesøster. Men vi vil gerne den her regeringen. Vi vil gerne have den igennem og til at lykkes. Vi vil gerne have, at den nye regering skal betyde forandring. Hvis det skal lykkes, skal vi holde fast i vores kritiske tilgang og principielle standpunkter.
RÆSON: Hvor langt er I parate til at presse den nye regering. Vil I vælte regeringen, hvis ikke I får indrømmelser?
Skipper: Nej, det er helt udelukket. Vi kommer ikke til at vælte Helle Thorning-Schmidt, for vi har kæmpet i ti år for at få en ny regering.
RÆSON: Hvad er jeres mandater så overhovedet værd?
Skipper: De skal stadig bruge os for at få gennemført noget som helst. Ellers sker der ingenting. Så vores mandater er rigtig meget værd. Vi vil ikke vælte dem, men de har brug for os, for at få et flertal.
RÆSON: Jeres forslag om en reklameafgift, som er tidligere radikal og SF-politik kom i første omgang ikke med i finansloven (efter afslutningen af dette interview kom det alligevel med, red.). Udstiller det ikke, at jeres indflydelse er marginal?
Skipper: Det er rigtig nok. Et andet eksempel er fattigdomsydelserne, som alle fire partier under valgkampen var enige om at afskaffe, men hvor regeringspartierne trak lidt i land efter valget. Da blev det vores opgave, at bruge vores mandater og muskler på at hive regeringens egen politik hjem. Med fattigdomsydelserne er det lykkes, hvor Thorning fra Folketingets talerstol sagde, at hun lovede fru Johanne Schmidt-Nielsen, at fattigdomsydelserne nok skulle bliver fjernet.
RÆSON: Hvor kan I få indrømmelser?
Skipper: Det vigtigste for os er, at det skal betyde forandring, og at det skal kunne mærkes ude hos almindelige mennesker. Om det så er minimumsnormeringer i dagsinstitutioner, afskaffelse af brugerbetaling på universiteterne eller forbedrede forholdt til de arbejdsløse.

RÆSON: Det var første folketingsvalg med en politisk ordfører for Enhedslisten. Er politik blevet mere topstyret?
Skipper: Ja i nogle partier, men ikke i Enhedslisten. Vi har ikke ændret ved vores demokrati. Vi har et udvidet demokrati i forhold til andre partier, og udenforstående taler tit om vores ”besværlige” hovedbestyrelse. Jeg synes ikke, at den er besværlig. Den er givelig. Johanne Schmidt-Nielsen er vores politiske ordfører og ansigt ud ad til, men hun har ikke en anden magt i partiet, end jeg har. På den måde er vi ikke blevet mere topstyret, vi har blot valgt at sætte et ansigt på partiet. Og det virker godt kommunikativt.
RÆSON: Hvilke fordele og ulemper er der ved jeres udvidede demokrati?
Skipper: Processen er langsomlig, men ved at inddrage alle partiets medlemmer bliver vores politik funderet på et bredere syn på verden, end hvis det alene var folketingsgruppen eller partitoppen, der lavede politikken.
RÆSON: Er det en kritik af de øvrige partier?
Skipper: Jeg ville ikke bytte vores udvidede demokrati for øget topstyring, som der er i de øvrige partier.
RÆSON: Hvad er svagheden ved topstyring?
Skipper: Man må give dem, at de er mere effektive end os, hvor beslutningsprocessen kan være langsomlig. Men vores politik er bredere funderet, og det er en styrke.
RÆSON: Det er første folketingsvalg, hvor Enhedslisten har haft ansigter på jeres valgkampagner. Er Enhedslisten blevet mere personfikseret?
Skipper: Nej, det er vi ikke. Noget af det her er interessant og spændende at tale om, fordi man har nogle forestillinger om Enhedslisten, fra dengang Bent Hindrup Andersen sad i Folketinget. Der er stadig en forestilling om, at vi går med islandske sweatre, og jeg tror, at der er ét tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten, der har gået med sådan en islændersweater. Det er slet ikke noget gennemgående for os. Sådan nogle fordomme er der om Enhedslisten, og en del af vores opgave er at bryde med disse fordomme. Vi er blevet bedre til at kommunikere, og en del af vores forbedrede kommunikation ligger i, at Johanne Schmidt-Nielsen er blevet vores politiske ordfører, og at vi har fået ansigter på valgplakaterne. Det handler om kommunikation.
RÆSON: Kan et parti klare sig godt uden en stærk partiformand?
Skipper: Det har en betydning, at man har en stærk person, der symboliserer partiet og partiets politik. Johanne Schmidt-Nielsen har også været afgørende for, at vi har fået så mange mandater, som vi har. Men det er det brede i vores parti, der løfter partiets politik.
RÆSON: Enhedslisten har et rotationsprincip, hvor det kun er tilladt at sidde i Folketinget to valgperioder i træk. Det betyder, at Johanne Schmidt-Nielsen ikke kan genopstille til næste folketingsvalg, hvis der går mere end tre år før næste valg. Laver I den regel om?
Skipper: Nej, det vil vi ikke.
RÆSON: Er det ikke politisk selvmord?
Skipper: Johanne Schmidt-Nielsen har stor betydning, men hun forsvinder ikke fra Enhedslisten. Hun bliver aktiv på andre måder. Det har vi også set med Line Barfoed, som ikke kunne genopstille til denne gang. Hun sidder nu i hovedbestyrelsen. Hun er et stort savn, for hun er ekstremt dygtig og meget respekteret – også blandt de andre partier. Hun er flere gange blevet kåret til at være den mest respekterede politiker på Christiansborg. Vi savner hende i folketingsgruppen, men havde det ikke været for rotationsreglen, var Line Barfoed aldrig kommet ind i Folketinget, og det var Johanne Schmidt-Nielsen heller ikke. Så havde vi stadig siddet med en folk gamle mænd i jakkesæt fra 1990’erne. Så reglen tvinger os hele tiden til at finde nye talenter. Det er en styrke, tror jeg. Det er mere folk uden for Enhedslisten, der ser rotationsreglen som en hindring for Enhedslisten. Internt i partiet er vi alle enige om, at det, at vi tvinger os selv til at forny os, og tvinger vores politikere til at komme ud i verdenen uden for Christiansborg, er en styrke.
RÆSON: Johanne Schmidt-Nielsen var en af de største stemmeslugere under valget. Risikerer I ikke at miste alle jeres mandater, hvis hun ikke kan genopstille ved næste folketingsvalg?
Skipper: Jo, måske. Men Enhedslisten har en stærk politik, og det er på vores politik, vi bliver bedømt på. Og den kommer ikke til at ændre sig.
RÆSON: Er du den nye Johanne Schmidt-Nielsen?
Skipper: Nej, det er jeg ikke. Jeg er mig selv. Johanne Schmidt-Nielsen blev også spurgt, da hun startede, om hun var den nye Pernille Rosenkrantz-Theil. Dem er der jo ingen, der vil sammenligne i dag.
RÆSON: Hvilke slags politiker vil du gerne være?
Skipper: Jeg vil gerne leve op til den ros, vi får i Enhedslisten: som et parti, der arbejder hårdt, har styr på sine ting, er velfunderet i vores argumentation og har lavet vores hjemmearbejde godt. Det er et af mine store mål at leve op til det.
RÆSON: Er der noget, du kunne tænke dig at ændre?
Skipper: Vi har tidligere haft en meget lille folketingsgruppe. Jeg kunne godt tænke mig, at vi bruger vores fremgang til at komme mere ud til folk. At få flere inputs udefra.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Lasse Marker er desuden ansat på Politiken. ILLUSTRATION: Pernille Skipper (pressefoto).