Sigge Winther: Sådan er partiernes kampform

Sigge Winther: Sådan er partiernes kampform

01.09.2011

.

Hvem har mest? Hvem er flest? Og hvem har lagt den bedste strategi? RÆSON giver dig partiernes kampkamp her 14 dage før valget.

Af Sigge Winther

SOCIALDEMOKRATERNE
KRIGSKASSEN: Solidt checkhæfte. Alt sættes ind. Og fagbevægelsen spæder til denne gang i modsætning til de sidste to valg, hvor de var mere fedtede pga. de ringe udsigter til magt. ”Follow the money” og de strømmer som regel mod partier, som står til at få magten. Det gør S.
TROPPERNE: Der er mange af dem og de er oppe på mærkerne. Partiorganisationen har plejet de lokale – uden dog at give dem reel indflydelse på politikken. Men der skal bankes på døre og skabes momentum.
STRATEGI: S er med alle vegne: Toptunet klassisk pressearbejde, nye sociale medier, og ikke mindst banke-banke kampagnen, hvor de vil nå flere hundredetusinde døre. De vil aktivere papegøjesproget og gentage deres budskaber til ukendelighed. De vil være ”on message”.
KARAKTER: 9, En kampagne er en stemning. Og den er rigtig god hos S lige pt.

VENSTRE
KRIGSKASSEN: Har fået kørt en pæn balle med penge ind. Kan regne med opbakning fra banker og gode kræfter der er bange for de røde skatter. Men står svagere over for donerer end ved de sidste valg, da de ikke umiddelbart kan lokke med indflydelse, hvis altså meningsmålingerne holder.
TROPPERNE: Gejsten er ikke i top – men som næstformand, Kristian Jensen, fyndigt har formuleret det: Hvis S har deres stemme- dørklokke- kampagne fra Obama, så har Obama den fra Venstre. Venstre er stadig – relativt set – et stort medlemsparti, og det kan og vil de udnytte.
STRATEGI: Venstre har de sidste ti år siden kontraktpolitikkens indførelse været dem der satte standarden for kampagnekommunikation. Denne gang står de i den sværeste situation længe. De tænker nyt, men formentlig ikke nyt nok til at flytte de store vælgergrupper der skal flyttes. Særligt fokus er på deres direkte marketing hvor de uden om massemediernes kritiske blik vil påvirke vælgerne med mails, sociale medier, breve, og bank på døren.
KARAKTER: 8, Mange spændende momenter,
men har mistet Søs Marie Serup der byggede den nuværende kampagne op. Det kan være en svaghed, selvom nye gode kræfter er kommet til. Læg dertil at forskningen peger på at kampagner ikke flytter særligt mange vælgere, allerede det faktum gør det svært.

DANSK FOLKEPARTI
KRIGSKASSEN: Ikke det store at rutte med. Må satse på TV-dækning og nichemarkedsføring i udvalgte blade og aviser.
TROPPERNE: DF kan se frem til første tilbagegang siden stiftelsen. Det skaber ikke god stemning blandt græsrødderne, men partiet er et parlamentsparti og derfor vil det ikke få den store betydning.
STRATEGI: DF classic. Ro, renlighed og regelmæssighed; Topstyring og klare buskaber.
Og så op med Pia og co. på store stilladser, på busser og togstationer. I fokus er målrettede reklamer med umiskendelige budskaber. Har meget loyale vælgere, især blandt de ældre vælgergrupper, hvilket gør det nemt for dem at tale til deres base. Og sikre deres kryds.
KARAKTER: 8, Det gives for den udmærkede men noget rutineprægede præstation. At afskrive sig de sociale medier
er som hvis man i 1960’erne påstod, at fjernsynet er en døgnflue for den politiske kommunikation.

LIBERAL ALLIANCE
KRIGSKASSEN: Har en sund økonomi, formentlig ligefrem proportional med Saxo Banks.
TROPPERNE: Et nyt parti uden de store grupper af partisoldater.
STRATEGI: Har en komfortabel niche blandt de borgerlige partier. De vil i flammeskrift fortælle om deres drømmesamfund med lavere skatter og mere frihed. Flere helsides annoncer i de landsdækkende aviser, hvor skriftstørrelsen formentlig eller forhåbentlig vil blive støre dag for dag. Læg dertil en aggressiv og spændende webstrategi med ivrige bloggere.
KARAKTER: 6, God til at være ”on-message” men der savnes lidt nytænkning i kommunikationen.

ENHEDSLISTEN
KRIGSKASSEN: Partiet med færrest penge. Men kan regne med manpower fra kreative folk, NGO’er og kystbanesocialister. Hatten går rundt. Er berygtet for at få meget ud af få ressourcer.
TROPPERNE: Det dufter af fremgang, men det dufter også af at Enhedslisten for første gang ved et folketingsvalg prøver at strømline kommunikationen, så ekstreme personager ikke stjæler overskrifterne. Det sidste parti med en flad struktur har nu også bukket under for pressens pres.
STRATEGI: Efter sidste valg hvor partiet kyssede spærregrænsen pga. Asmaa-sagen – så er partiet blevet mere topstyret. Den kollektive ledelse er minimeret og den politiske komet Johanne Schmidt Nielsen er det slagkraftige omdrejningspunkt. Det skaber nye muligheder for partiet, som udover nu at tilnærme sig de andre partiers kommunikationsflow stadig har de sprælske elementer intakt. Fx vil de satse på viral markedsføring, hvor underfundige youtubevideoer spreder sig som en steppebrand på nettet.
KARAKTER: 7, Valgundersøgelser peger på, at Enhedslisten har nogen af de højest uddannede vælgere. Men dette års mere letfordøjelige og strømlinede kampagne kan gøre indhug i nye vælgergrupper. Herunder især unge og grupper med lav interesse for politik, som forskningen peger på kan være lettest at flytte.

RADIKALE VENSTRE
KRIGSKASSEN: Ikke prangende, men nok til at slå til. Kan tiltrække kontanter fra borgerlige frænder, der vil trække en rød regering i en borgerlig retning.
TROPPERNE: Der bliver nok ikke holdt fest i Pumpehuset denne gang med hele den kreative klasse. Men partiet har en ung og dynamisk skare, som er motiveret.
STRATEGI: I meget gamle dage sagde man om partiet, at det var de små mænds store skrig. Sådan er det ikke i dag. Det er snarere en stor kvinde, og sidste nye skrig er farven lilla. Brækket lilla. Farven symboliserer partiets strategi om at have et ben i både rød og blå blok. Og denne positionering vil de gentage til hudløshed på alle platforme, selvom kampagnen ikke er ligeså innovativ som deres 2005 valgkamp.
KARAKTER: 8, Budskabet er klart, Vestager er klar, men markedsføringsstrategien kunne godt være et gear højere.

KONSERVATIVE
KRIGSKASSEN: K står for kontanter. Omend de politiske konjunkturer ikke er med partiet, så er penge sjældent en mangelvare.
TROPPERNE: Partiets fodfolk er ikke top motiverede. Spørgsmålet er dog, om det gør en forskel, da de konservative partifolk ikke kan mistænkes for at iværksætte græsrodsaktiviteter alligevel, snarere det modsatte.
STRATEGI: Det er en lidet frapperende situation, som partiet står i. Der kommunikeres med spredehagl, men strategien vil i høj grad gå på at indfange de borgerlige vælgere, der er forsvundet fra partiet. Tanken er, at det er udelt nemmere at hive de gamle vælgere hjem end at indfange nye. Partiet har været dygtige til at arbejde med marketingsdata og personliggjort kommunikation. Det er ikke så konservativt endda.
KARAKTER: 6, Forskning viser, at effekterne af partiernes kampagner i stor grad udligner hinanden. Det er trist nyt for de Konservative, som trods alle gode kampagnekræfter, får det svært.

SOCIALISTISK FOLKEPARTI
KRIGSKASSEN: De mange mandater ved sidste folketingsvalg har givet SF større økonomisk pondus end de har haft længe. Der er dog stadig langt op til de økonomiske sværvægtere.
TROPPERNE: Har ikke samme tradition som socialdemokraterne og Venstre for at organisere partimedlemmerne. Derimod har de en mere Obamask tilgang, hvor folk ikke behøver at indløse et partimedlemskab og købe hele pakken men kan deltage mere ad-hoc. Det bliver spændende at se, om de kan få rullet denne nyskabelse i dansk politik ordentligt ud.
STRATEGI: Partiet kan blive klemt i en præsidentvalgkamp mellem Thorning og Løkke. Men man har forberedt sig godt. Meget står og falder med om Villy Søvndal kan genskabe hypen og suge de kreative byvælgere ind igen. Dette vil partiet forsøge at gøre ved at topstyre kommunikationen benhårdt og smække Søvndal op på alle tænkelige platforme. Især ved at nå vælgerne på alternative måder over nettet eller i brevkassen.
KARAKTER: 8, Kampagne kommer af det franske ord campagne. Og det betyder frit oversat at komme ud i landet. Dette mestrer SF med en bemærkelsesværdig kombination af netværksorganisering og moderne marketingsmetoder.

Sigge Winther Nielsen (f. 1982) er cand.scient.pol og ph.d.-stipendiat. Han forsker i politisk marketing og politisk psykologi ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Visiting Scholar på Columbia University, New York, 2010-2011. Har tidligere arbejdet i Finansministeriet og Folketinget. Medforfatter til bøgerne „Om Politisk Tæ)“ (2008) og „Politisk Psykologi – fordi politik er personligt“ (2009) samt biograien „Projekt Løkke – en bog om statsministeren“ (2010). ILLUSTRATION: SF’ere deler valgmateriale ud (foto: SF).