Ræson spørger udenrigsordførerne: Skal vi anerkende Palæstina, uanset hvad EU gør?

Ræson spørger udenrigsordførerne: Skal vi anerkende Palæstina, uanset hvad EU gør?

18.09.2011

.

Ja siger SF og Enhedslisten. Nej siger alle de andre partier. Læs deres begrundelser her.

INTERVIEWS af Tine Gjedsted Østergård og Mikkel Kinch-Jensen

PALÆSTINA – SUVERÆN STAT? FN’s medlemslande skal 20.-23. september vurdere det palæstinensiske selvstyres ansøgning om anerkendelse som suveræn stat og medlem af FN. RÆSON belyser i denne serie spørgsmålet.

RÆSON: Skal Danmark anerkende Palæstina som en selvstændig stat, uanset hvad EU vælger at gøre?

Holger K. Nielsen (SF): Ja, hvis det ikke lykkes at nå til enighed internt i EU, skal Danmark forsøge at gå sammen med nogle andre lande, for eksempel Norge og Spanien. Vi ønsker dog en fælles EU-beslutning og er optimistiske med hensyn til, at EU-landene kan nå til enighed. Det er der mange tegn på, at de kan.

Jeppe Kofoed (S): Da vi ikke kender den endelige ordlyd af den resolution, palæstinenserne vil fremlægge, hverken kan eller vil vi på nuværende tidspunkt forpligte os til en given stemmeafgivning. Dermed ligger vi på linje med alle andre EU-lande – men der skal ikke herske tvivl om, at vi mener, at palæstinenserne har ret til at blive anerkendt som stat. Spørgsmålet er altså ikke om staten skal anerkendes, men hvordan og hvornår. Vi vil forud for FN’s generalforsamling arbejde for, at der opnås en fælles holdning blandt EU-landene om at anerkende Palæstina. Hvis der ikke er enighed om en fælles EU-holdning, vil vi arbejde hårdt for en holdbar opbakning og især for, at der er bred tilslutning til en suveræn og levedygtig Palæstina-stat blandt de europæiske lande.

Michael Aastrup Jensen (V): Nej. Anerkender vi en palæstinensisk sag, vil vi med det samme have valgt side i konflikten. Dermed mister vi vores mulighed for som neutral stat at indtræde som mægler mellem de stridende parter. Endvidere mener Venstre, at vi stadig har til gode at se de internt stridende parter på den palæstinensiske side komme overens og forhindre fundamentalistiske gruppers angreb mod civile i Israel såvel som i de palæstinensiske områder.

Naser Khader (K): Vi er i fuld gang med at samarbejde med de andre EU-lande om at få en fælles anerkendelse. Men det er meget afhængigt af den tekst, som palæstinenserne ender med at fremsætte. Jeg ved, at Catherine Ashton [EUs Høje repræsentant for udenrigsanliggender, red.] er i tæt dialog med palæstinenserne, israelerne, amerikanerne og de andre EU-lande. Og de fleste EU-lande vil have en tekst i retning af anerkendelse, men du har altså nogle lande, der strider imod, for eksempel Holland og Tyskland. Det, jeg hører, er, at palæstinenserne forsøger at være på bølgelængde med EU-landene. De ved, at hvis de kommer med en tekst, der er stødende, så hjælper det ikke deres sag. Jeg er faktisk meget optimistisk og tror på en fælles EU-holdning.

Niels Helveg Petersen (R): Nej. Hvis palæstinenserne ønsker at blive anerkendt som en selvstændig stat, skal Danmark inden for EU-samarbejdet arbejde for at give dem deres selvstændighed, når tiden er inde. Det hjælper ikke at gå enegang og give palæstinenserne en isoleret anerkendelse, men har den langt største virkning, hvis vi kan blive enige i EU.

Søren Espersen (DF): Nej. Hvis palæstinenserne fremturer med et krav, er det ikke noget, Danmark skal være med på. Det tror jeg heller ikke, der er andre, der synes bortset fra Villy Søvndal.

Frank Aaen (Ø): Ja. Det vil øge det internationale pres på at få Israel til at lave reelle forhandlinger om en selvstændig palæstinensisk stat.

Per Ørum Jørgensen (KD): Nej. Det går vi kraftigt imod. Villy Søvndal (SF) er helt ude i hegnet med sin melding om, at Danmark eventuelt skal gå uden om EU.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Liberal Alliances udenrigspolitiske ordfører, Anders Samuelsen. Alle interviews er foretaget før det danske folketingsvalg.

Tine Gjedsted Østergård (f. 1986) er bachelor i dansk og læser kandidat i journalistik på Syddansk Universitet. Mikkel Kinch-Jensen (f. 1987) studerer statskundskab på Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Graffitiportræt af tidligere præsident for Det Palæstinensiske Selvstyre, Yasser Arafat, på den israelske adskillelsesmur på Vestbredden.