18.10.2011

DDen økonomiske krise er ikke bare finansiel, men er resultatet af et økonomisk system, der er alt andet end bæredygtigt. Så der er behov for en revolution i vores livsstil, og den skal starte i byerne. Det var budskabet fra professor Richard Florida, da han besøgte konferencen Take Lead i København.

REPORTAGE af Troels Boldt Rømer, KØBENHAVN

Læs også
– Klimakonference: Det handler om bundlinjen

,,Vi er ved et afgørende punkt i historien. Den økonomiske krise er et resultat af USA’s økonomi, der hverken er grøn eller bæredygtig. Denne krise er et symbol på, at vi har brug for en strukturel transformation. Det er ikke bare en finansiel krise skabt af instrumenter på finansmarkedet. Det er en livskrise,” lagde Richard Florida ud, da han sidste uge besøgte konferencen Take Lead under Copenhagen Green Week.

Florida er elsket og hadet. Han er manden, der opfandt begrebet ’The Creative Class’. Han er blevet kaldt elitær, utopisk og videnskabeligt uredelig. Han er en mand, der deler vandene. For selvom der står professor på visitkortet, er Florida hverken støvet eller kedelig, og han lægger ikke fingre i mellem i sin kritik af det økonomiske system.

På Københavns Rådhus talte han direkte til mere end 250 af de forretningsfolk og beslutningstagere, som han mener skal skabe den nye grønne økonomi: ,,Den gode nyhed er, at forretningslivet og politikere stille og roligt vågner op. De ser, at vi bliver nødt til at gentænke hele måden, vi organiserer vores økonomi på.”

Byerne er den nye, grønne motor
,,Vi har brug for en revolution. Og en ny social kontrakt, som skaber en ny alder. Den gamle kontrakt var, at hvis du arbejder hårdt, skal staten nok tage sig af dig. Det løste problemerne med den industrielle alder. Men den er for simpel og forældet. Den nye kontrakt skal skabes på grøn udvikling og kreativitet,’’ sagde Florida.

Helt centralt i Floridas bud på, hvordan en ny grøn, ren og kreativ økonomi skal formes, er byerne. Befolkningen skal urbaniseres, og byerne og byplanlægningen tilpasses hertil: ,,Når man spørger folk, hvad de gerne vil have i deres byer, er det, folk sætter højest, åbenhed og tolerance samt grøn og ren energi. Det er på det grundlag, fremtidens byer skal skabes. Det handler ikke bare om et par nye cykelstier – det her er langt større. Vi skal bygge en ny og bedre måde af leve på. Dét er krisen for os: At vi kan se den nye økonomi, men vi kan ikke gribe den. For vi sidder fast i fabrikkernes tankegang.”

Over 3 milliarder mennesker bor i dag i byer, og de skaber 2/3 af verdens økonomi. Det gør os mere produktive og kreative, fordi arbejde, familie, og kultur er samlet ét sted, og skaber dermed et kæmpe potentiale for ressourcebesparelser: ,,Det første, vi skal gøre, er at arbejde med, hvad folk vil have i deres byer – men ikke kun de veluddannede og kreative. Alle skal høres. Derudfra skal vi skabe byer, som spilder færre ressourcer og giver borgerne højere livskvalitet. En tredjedel af vores velværd kommer eksempelvis fra vores hjem. Resten kommer fra vores relationer, og hvor meget vi føler, vi bidrager til verden – altså ikke hvad vi tjener. Det giver fantastiske muligheder for at bruge ressourcerne mere effektivt, samtidigt med, at vi forhøjer levestandarden for mennesker.”

It’s the creative economy, stupid
Men hvordan skal det her nye økonomisk system helt konkret se ud? ,,For at komme over krisen skal vi skabe flere bæredygtige virksomheder, byer og økonomier. En ny, ren og kreativ kapitalisme. Ligesom vi slap industriarbejdet, skal vi slippe den urene livsform. Og jeg vil påstå, at strukturen allerede er klar,” siger Florida.

Floridas pointe er, at det ikke er teknologi, som skal få os ud af krisen. Omstilling til en grøn økonomi må komme fra menneskers evne til at tænke ud af boksen og være innovative: ,,Et af mine studier var af fabrikker, der var i top, når det kom til grøn energi, fordi de så deres medarbejdere som en ressource til innovation og havde sluppet dem fri til at tænke kreativt og grønt. Det er de kreative virksomheder.‟

Den amerikanske drøm er død
En grøn omstilling kræver ifølge Richard Florida, at forestillingen om det økonomiske system ændres. Det nuværende økonomiske system er ikke nødvendigvis den eneste model for det moderne samfund: ”Vores gamle økonomiske system var meget nemt at forstå. Da jeg besluttede mig for at stille spørgsmålstegn ved det, var det derfor svært – for det var en del af mit DNA, ligesom det er en del af jeres. Det var skabt af industri – vi rev ressourcerne ud af jorden og forarbejdede dem i store fabriker ved menneskearbejde, så brugte vi dem og smed dem derefter væk. Det var ikke bare et system for økonomi, men også for livet. Det blev den amerikanske drøm om biler, køleskab og hus. Hvor spild var naturligt. Men det system er dødt. Det er væk.‟

Vi har altså i starten af en ny tid, mener han, men der er ting, vi skal tage med fra industrialiseringen: ,,Besøg en fabrik i dag. Hvor meget skrald ser du? Intet. Hvorfor? Fordi skrald er penge. De har lært deres arbejdere at lade vær at spilde ressourcerne. Kig så på vores samfund. Det er noget andet. For eksempel er der mange timer om dagen, hvor vi ikke er i vores boliger. Det ville være uhørt spild i et system på en fabrik. Husene står og bruger plads og energi, men de er ubeboede. Det er de, fordi vi har skilt arbejde og hjem fra hinanden. Det er et kæmpe spild.‟

En hilsen til Thorning og Co.
Floridas havde denne hilsen til Danmarks nye magthavere: ,,,Jeg håber, at jeres nye regering kan være med til at skabe nyt lederskab. Jeg er nok verdens største Obama-fan, men jeg må indrømme, at han ikke kan gør det. Vi må indse, at lederskabet i denne omstilling ikke kommer til at komme fra politisk hold. Det komme fra byerne og virksomhederne.‟

Troels Boldt Rømer (f. 1994) er skribent og interviewer hos RÆSON. Han er tidligere formand for interesseorganisationen Danske Skoleelever, har skrevet for Jyllands Posten og studerer til daglig på Rysensteen Gymnasium. ILLUSTRATION: 8tallet, Ørestaden, København (foto af BIG – Bjarke Ingels Group).