22.12.2011

I weekenden gennemtævede egyptiske soldater en ung, kvindelig demonstrant. De tog fat i hendes hår, smed hende på jorden, flåede hendes abaya af, så man kunne se hendes blå BH og slanke krop, og sparkede hende gentagende gange. Det blev optaget. Siden er demonstrationerne på Tahrir-pladsen i Cairo mod militæret blevet voldsommere. RÆSONs Waleed Safi har nu i flere dage fulgt dem indefra for at give os et sjældent indblik i, hvordan demonstranterne arbejder. De er yderst velkoordinerede.

REPORTAGE af Waleed Safi, CAIRO

Læs også
– Ambassadør i Egypten: På mange måder er det gamle regime stadig ved magten
− Boserup efter valget i Egypten: Overdriv ikke frygten for militæret
− Egypten: militæret styrer forandringsprocessen

SCENEN ER KASR EL AINI, DEN STORE HOVEDVEJ, der fører op til Taḥrīr-pladsens sydøstlige hjørne. De blodige kampe mellem demonstranter og militærpoliti fortsætter med uformindsket styrke for femte dag i træk. Området er en ren krigszone. De seneste uroligheder er angiveligt startet, fordi militærpolitiet gennemtævede en aktivist. Status indtil videre: 13 døde og flere hundrede sårede. Der er stadigvæk et par timer til solnedgang. Jeg forsøger, at komme tættere på regeringsbygningen, hvor demonstrationerne foregår, men de voldsomme kampe gør det næsten umuligt. Militærpolitiet kaster sten, kontorudstyr, nytårsraketter, kanonslag, molotovcocktails, og skyder jævnligt med skarpt fra toppen af de omkringliggende regeringsbygninger. Demonstranterne, som står foran, er opdelt i to grupper. Den første gruppe fungerer som et slags skjold ved at stå i tæt formation helt foran. Geledderne bagved udgør den anden gruppe, og deres funktion er at svare igen, når militæret angriber; med sten, molotovcocktails og andet kasteskyts. Sten og molotovcocktails bringes med ca. 10-15 minutters interval på motorcykler gennem fastlagte forsyningslinjer. Sten trækkes op fra Taḥrīr-pladsen, og molotovcocktail hentes fra tre forskellige benzintanke i nærheden af området. En lignende arbejdsopdeling opstår, når det er tid til bøn. Demonstranterne danner en cirkel rundt om de bedende, ved at holde hinanden i hånden, for at beskytte dem og sikre, at de kan læse salah i fred.

SOLEN ER VED AT GÅ NED, og bønnen er overstået. Når jeg vender mig om, ser jeg tre til fem personer, som bliver udstyret med kraftigt laserlys. Lysene bliver sigtet op på regeringsbygningen, så de forreste geledder får en fornemmelse af, hvor de skal ramme. Med jævne mellemrum opstår der panik. Militærpolitiet skyder med skarpt, hvilket får de forreste demonstranter til at flygte fra området. Dette får automatisk dem bagved til også at løbe væk. Scenerne minder om de famøse tyreløb i Pamplona, Spanien. For at sikre, at ingen bliver trampet ihjel, bruger man bl.a. lygtepælene som udkigstårne. Udkiggerens primære funktion er enten at fortælle folk, at de skal fortsætte deres flugt, eller at de skal forblive på deres positioner. Motorcyklister transporterer jævnligt de sårede væk fra selve ”krigszonen” til behandling på felthospitalet, Omar Makram-moskeen i nærheden af Taḥrīr-pladsen. Hele området omkring regeringsbygningerne på Kasr Al Aini er afspærret med pigtråd, cementblokke og militærkøretøjer. Fans sf hovedstadsfodboldsklubber Al-Ahly S.C. og Zamalek S.C. fører an i gadekampene, selvom de kun udgør en lille procentdel af de protesterende. Før revolutionen, var disse fans ærkerivaler og bekrigede hinanden til ethvert derby. Men revolutionen knyttede dem sammen. I dag kæmper de side om side, og går frygtløst forrest, når politi og militær angriber civile. Det seneste års gadekampe i Kairo har gjort dem til legender. Tusinder af demonstranter synger slagsange bag fronten ca. 200 meter fra Taḥrīr-pladsen. Fem hurtige klap efterfulgt af »Frihed« gentages i et par minutter, nøjagtigt som på et fodboldstadion, indtil en ny maestro overtager med en ny slagsang. Imens kampene foregår, sælges der egyptiske flag, popkorn, majs, kartofler, brød, vand og cigaretter et par hundrede meter væk.

NATTEN LÆGGER SIG OVER DEMONSTRANTERNE. Ukendte gerningsmænd sætter ild til en bygning i nærheden af parlamentet. Bygningen er Egyptens Videnskabelige Institut og indeholder bl.a. den originale version af Description de l’Egypte, som er en omfattende videnskabelig beskrivelse af det antikke og moderne Egypten. Beskrivelsen omfatter en række publikationer udarbejdet af de forskere og videnskabsmænd, der ledsagede Napoleon I under hans ekspedition til Egypten i 1798 til 1801. Unge egyptere forsøger ihærdigt at slukke ilden for at redde bøger og gamle kort, men har utroligt svært ved at komme til, grundet militærpolitiets kasteskyts. Dette monumentale historiske værk bortkommer ved branden. Det ender med, at demonstranterne alligevel trodser ilden og militærpolitiet for at redde de resterende bøger fra flammehavet. To-og-to går de ind i den brændende bygning. Den ene afskærmer med et slags skjold, mens den anden bærer bøgerne. Midt i denne aktion sker der pludselig noget. I et spektakulært og velkoordineret bagholdsangreb på militærpolitiet, lykkedes det demonstranterne at fange en soldat. Der bliver dannet en cirkel rundt om fangen, og midt i kaoset bevæger cirklen sig langsomt væk fra krigszonen og op til Taḥrīr-pladsen. Demonstranterne skændes om, hvad de skal gøre af ham. Nogle vil have ham lynchet, mens andre forsøger at beskytte ham. De lader ham flygte. »Feltmarskallen skal ikke bruge ham til sin propaganda«, siger de.

JEG BEVÆGER MIG LÆNGERE VÆK FRA PLADSEN, OG LØBER IND I HEFTIGE DISKUSSIONER. Nogle diskuterer militærets rolle, andre diskuterer religion og politik. »Skammer de sig ikke? Militæret skal beskytte Egypten, men i stedet agerer de som besættere. Det her er en katastrofe,« siger en grædende demonstrant. Men ikke alle er enige. Militæret skal beskytte regeringsbygningerne for enhver pris, mener nogle på Taḥrīr-pladsen. Bygningerne er trods alt Egyptens ejendom. »Hvad vil de? Revolutionen er overstået, og vi har fået et demokrati. Det, de gør, er uacceptabelt. Det er forkert, for de er i færd med at ødelægge landets ejendomme. Ingen bakker op om de bøller,« siger en sælger på Taḥrīr-pladsen. »Militæret vil passe på os. Hvorfor giver I dem ikke bare tid?«, siger en gammel egypter. Han er tydeligvis ikke tilfreds med de seneste uroligheder. »Tror du seriøst virkelig på den? Det hele er et spil. Mubarak og militæret styrer showet. Hele valget er en joke,« svarer Gamal Hassan. Han er en kendt avissælger på Taḥrīr-pladsen. »Revolutionen skal fortsætte,« råber en flok demonstranter, der bevæger sig fra Taḥrīr-pladsens nordøstlige hjørne ved Talaat Harb Street ned mod kampene på Kasr El Aini. Men en taxachauffør er uenig. »Jeg beder jer folkens. Tag hjem og lad økonomien køre. Vi skal have mad på bordet,« råber han. »Vil du sælge revolutionen? Du er gammel. Hvis du ikke vil kæmpe, så smut hjem med dig,« svarer en demonstrant tilbage.

JEG NÆRMER MIG EN STOR GRUPPE midt på pladsen. Et medlem fra Det Muslimske Broderskab står midt i en cirkel og forklarer lidt om, hvilken politik de ønsker at føre, hvis de får magten. Men folk overfalder ham verbalt fra alle sider. »Gud har erstattet Mubarak. I samarbejder med militæret. Det er så tydeligt. Indrøm det bare,« siger advokaten Muhab Masry. »Stop de konspirationsteorier,« svarer manden fra broderskabet. »Da aktivisten Alia Mahdi smed tøjet i protest mod islam, var I hurtigt ude med riven, nu flår militæret tøjet af jeres kvinder, jomfrutester dem og I siger ikke et ord. I burde skam jer. I er dobbeltmoralske,« siger Muhab. »Tag det med ro, og lad mig tale færdig,« svarer han. »I skal ikke blande politik og religion. Politik er politik og religion er religion. I kommer til at tilsnavse islam. Fatter I det ikke?«, siger Ashraf Hassan. »Vi har ikke tænkt os at blande politik og religion. Vi vil blot ”religiøsiere” politik en smule. Ved du, hvor mange der bliver skilt i Egypten pga. vestlig kultur? Vesten fører en kulturel invasion imod vores kultur med deres dekadente serier, film og sange. Vi er nødt til at gøre noget ved det,« siger prædikanten fra broderskabet. Taḥrīr-pladsen er ét stort debatforum.

VED SOLOPGANG BLIVER PLADSEN INVADERET AF MILITÆRET. Med knipler og våben stormer soldaterne Taḥrīr-pladsen, brænder telte af og gennembanker demonstranterne. Jeg flygter selv via pladsens nordvestlige hjørne ved Det Egyptiske Museum. Taktikken har været den samme alle dage. Man angriber demonstranterne ved solopgang, når der er færrest mennesker på pladsen. Nogle timer efter dukker billeder og videoer op af en ung kvinde, der får tøjet flået af, og bliver trampet på af det egyptiske militær. De voldsomme billeder har skabt en hidsig samfundsdebat. Mange er chokerede over militærets pludselige brug af overdreven vold. »Hvad er årsagen?«, bliver der spurgt. Man har svært ved at genkende militæret med dets brutale fremtræden. »Er det virkelig vores militær, som ærefuldt kæmpede i 1967 og 1973 mod Israel?«, spørger en fortvivlet TV-kommentator. »Har Israel besat Egypten?«, hedder overskriften på en lokal avis. »Vi kender nu navnet på den unge kvinde hvis tøj blev flået af. Hun hedder Egypten,« siger en kendt samfundsdebattør. Andre debattører er uenige: »Kvinden er selv ude om det. Hvad laver hun ude så sent? Og hvorfor i alverden har hun ikke en bluse indenunder sin klædedragt?«, spørger de. Kvinden er i øjeblikket indlagt med en svær hjernerystelse. Kvindelige demonstranter har marcheret mod Taḥrīr-pladsen for at udtrykke deres utilfredshed med militæret.

MILITÆRRÅDET KALDER DEMONSTRANTERNE FOR »BALTAGIYA« (BØLLER). De beskylder dem for at arbejde for fremmede magter, som ønsker at »destabilisere Egypten«. Militærrådet spiller på egypternes generelle utilfredshed med den økonomiske situation. Mange egyptere ønsker en normalisering af hverdagen. Derfor møder man mange, der ikke bakker op om demonstranterne. Men de protesterende på Taḥrīr-pladsen har ikke tænkt sig at give op. De vil kæmpe til det sidste for en ægte revolution. »Folket vil af med feltmarskallen,« råber de. Feltmarskallen skal overdrage magten til en civilregering, ellers fortsætter demonstrationerne, lyder det fra Taḥrīr-pladsen. Aktiviteten på de sociale medier er hektisk. Videoer og billeder af ofre fra urolighederne spreder sig, og aktivister planlægger en stor demonstration på fredag. Men hvor stor tilslutningen bliver, er uvist på nuværende tidspunkt. For flere og flere egypterne uden for Taḥrīr-pladsen ser helst en afslutning på demonstrationerne.

WALEED SAFI (f.1984) er uddannet cand.mag. ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. Ekspertiser: Mellemøsten og international politik i regionen. Han var tidligere ansat som konsulent for mellemøstlige forhold ved Folketinget. I øjeblikket er han projektansat hos Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut. ILLUSTRATION: Demonstrationer i Cairo 16. december (foto af Mosa’aberising via FlickR).