09.03.2011

Kinas vækst er den største udfordring som USA’s handel og økonomi står overfor. Det var der enighed om, blandt seks tidligere handelsrepræsentanter for den amerikanske præsident, som kom med deres bud på, hvad USA må gøre for at forsvare sig økonomisk. RÆSON var med.

Af Rasmus Damkjær Christensen, Washington

”Kinas genopstandelse er vor tids største økonomiske historie.” Sådan lød det fra Charlene Barshefsky, tidligere handelsrepræsentant for Bill Clinton, da hun torsdag tog ordet i Center for Strategic and International Studies (CSIS) i Washington D.C. den 3. marts.

Tænketanken havde samlet seks af de ni embedsmænd, som igennem de seneste 30 år har været de amerikanske præsidenters nærmeste rådgivere på handelsområdet. Formålet var at udpege og diskutere de største udfordringer og vigtigste indsatsområder for amerikansk handel i 2011 og årene frem.

Og der blev nikket langs hele panelet, da Barshefsky pegede på den eksplosive kinesiske vækst som den udfordring, der mere end nogen anden må forme og styre den amerikanske handelspolitik.

Nøglerne til Kinas succes
I sin vurdering af den kinesiske udfordring fremhævede Barshefsky nogle nøglepunkter, som har skabt fundamentet for den økonomiske trussel for USA. Finanskrisen er den primære globale faktor, fordi den har vist ustabiliteten i den vestlige økonomi og samtidig robustheden i den kinesiske.

Årsagen til denne robusthed finder Barshefsky i de regionale faktorer, såsom Kinas beskyttelse af kinesiske virksomheder i deres eget marked. En beskyttelse der til tider er så omfattende, at vestlige virksomheder har anklaget de kinesiske handelsmyndigheder for diskrimination.

Dertil kommer, at Kina kløgtigt har bygget økonomiske bånd til sine asiatiske nabostater som Sydkorea og Vietnam i en sådan grad, at disse mindre stater nu er afhængige af kineserne.

USA skal selv ind i Asien
Som et muligt svar på den stærke base, Kina har bygget op i en Asien, fremhævede Clayton Yutter, tidligere handelsrådgiver for Ronald Reagan, den forestående udvidelse af frihandelsaftalen Trans-Pacific Partnership (TPP). USA er lige nu blandt de fem lande, som er i forhandlinger om aftalen, sammen med blandt andet Vietnam. Derudover har de asiatiske lande Sydkorea, Filippinerne, Japan og Taiwan udtrykt interesse for TPP.

De nuværende forhandlinger forventes færdige inden udgangen af 2011, muligvis allerede hen over sommeren. Yutter mener dog, at man skal passe på ikke at haste en hurtig aftale igennem. Man bør bruge den nødvendige tid til god aftale med masser af kød på, påpegede han.

”TPP er den potentielt mest aktive handelsaftale. Med så få lande involveret er den meget nemmere at administrere end for eksempel WTO”, forklarede Yutter. Han afviste desuden, at Kina selv kunne blive optaget i aftalen. ”Det er hverken politisk eller økonomisk realistisk”, sagde Yutter.

Stærkere bånd med Latinamerika
En anden vigtig aftale, som flere af paneldeltagerne påpegede, kunne være med til at styrke USA i handelskampen, er en frihandelsaftale med Panama og Columbia, som har været på bordet siden 2006. Det trækker dog ud med godkendelse i Kongressen, især på grund uenighed om den amerikanske landbrugsstøtte.

Men USA bliver nødt til at etablere sin handelsposition i Latinamerika, blandt andet fordi andre lande som Kina og Canada også har aftaler på plads i området. ”Landbrugsstøtten står i vejen for vores handelsmuligheder, og den må tages op til overvejelse”, forklarede tidligere handelsrepræsentant for George H. W. Bush’s, Carla Harris.

Landbrugsstøtten har også været en af de store knaster i det handelssamarbejde mellem USA og Brasilien, som flere paneldeltagere fremhævede som afgørende for den fremtidige amerikanske handelspolitik.

Mere politisk tillid er afgørende
Problemerne med gennemførelsen af de forskellige frihandelsaftaler ligger hverken udelukkende til højre eller til venstre i Washington. Det er nærmere i forholdet mellem Demokraterne og Republikanerne, at problemerne opstår, forklarede Susan Schwab, som var handelsrepræsentant for George W. Bush i sidste del af hans embedsperiode.

”Den manglende tillid mellem Kongressen og det Hvide Hus underminerer vedtagelsen af frihandelsaftalerne”, sagde Schwab. Hun fortalte, at Demokraterne gerne vil have aftalerne igennem, men ikke stoler på, at Republikanerne vil stemme for dem. Det er Schwab og de andre paneldeltagere dog overbevist om, at republikanerne gerne gør. ”De bliver nødt til at stole på hinanden og tage chancer for at få det brede forlig. Stemmerne er der”, sagde Schwab.

Tilliden skal dog gå begge veje, ifølge Ron Portman, som var handelsrepræsentant før Schwab. Portman er nyvalgt republikansk senator for Ohio. Han lagde vægt på, at Kongressens to kamre må give præsident Barack Obama mulighed for at forhandle aftaler på plads på vegne af landet uden bagefter at skulle kigges efter i sømmene. ”Hvis ikke præsidenten kan tale reelt på vegne af USA, mister han al troværdighed i forhandlingerne, og så får vi ikke de bedste handelsaftaler”, lød det fra Portman.

Også plads til interne forbedringer
Selvom gennemførelsen af frihandelsaftalerne var det centrale indsatspunkt i paneldebatten, så blev der også løftet en pegefinger mod at fokusere for meget på de eksterne omstændigheder. Det var panelets nestor og tidligere Reagan rådgiver, William Brock, som påpegede, at man også må se på de interne økonomiske omstændigheder for at løse fremtidens udfordringer.

Især USA’s produktivitet og konkurrenceevne bør være i centrum. Udenlandske firmaer skal have incitamenter for at etablere sig i USA og bruge den stærke arbejdskraft, som lige nu har svært ved at finde jobs. Det har flere ikke-amerikanske bilfirmaer allerede gjort.

Også Charlene Barshefsky talte varmt for at forbedre USA’s interne økonomiske omstændigheder. Hun lagde især vægt på, at de amerikanske universiteter igen skulle være helt i spidsen på naturvidenskaberne, og lave den forskning, som kan danne grundlag for nye industrier i fremtiden.

Rasmus Damkjær Christensen (f. 1982) er kandidat i amerikanske studier fra Syddansk Universitet. Han har desuden studeret ved amerikanske studier ved Ludwig Maximillian Universitetet i München. Han skrev speciale om amerikanske præsidentvalgkampe og var fra 2008 til 2011 ansat som programmedarbejder i DR Nyheder.