11.04.2011

I den slovakiske landsby Ostrovany adskiller en mur landsbyens slovakiske befolkning fra romabefolkningen. Vi respekterer hinanden, muren er nødvendig for at beskytte privat ejendom og den skal ikke opfattes som et udtryk for diskrimination, mener byens borgmester. Og mange af indbyggerne giver ham ret.

Af Ota Tiefenböck

“Forestil dig, at du dyrker frugt og grønsager. Du lurer ukrudt, vander flere gange dagligt, men hver gang du skal høste resultatet af dit arbejde, så er det blevet stjålet. Hvordan ville du selv have det med det?‟, siger Cyril Revák, som er borgmester i landsbyen Ostrovany i det østlige Slovakiet, til RÆSON.

“Det er grunden til, at vi har bygget den mur. Byrådets pligt er at beskytte borgernes private ejendom, og muren var den eneste måde at gøre det på. Det har intet på sig, at vi vil diskriminere nogen. Vi betragter alle landsbyens borgere som ligeværdige og med de samme rettigheder, siger Cyril Revák, og tilføjer, at murens eneste formal er en effektiv beskyttelse af borgernes køkkenhaver.

Ostrovany har knap 1200 indbyggere, hvoraf to tredjedel er af romabaggrund, men til trods for, at den slovakiske befolkning er i mindretal, har kun en af byrådets ni medlemmer roma-baggrund. Det skyldes ifølge borgmesteren romaernes manglende interesse i det politiske liv.
“Der var opstillet fem kandidater af romabaggrund, men kun en havde stemmer nok til at komme ind, siger Cyril Revák.

Ostrovany kom for alvor på verdenskortet i begyndelsen af sidste år, da byens byråd besluttede at bygge en mur, som adskiller landsbyens romaghetto fra den slovakiske del af landsbyen. Siden dengang har borgmesterkontoret været et yndet rejsemål for journalister fra hele verden, men ifølge borgmesteren misforstår de fleste, hvad formålet med muren er.

“Vi har haft besøg fra journalister fra det meste af Europa, USA, Japan og endda Australien, og de fleste ser muren som et udtryk for diskrimination. New York Times sammenlignede for eksempel roma-kvarteret med ZOO. Det passer ikke, vi respekterer hinanden her, vi har ingen nævneværdige problemer eller sammenstød, alle kan bevæge sig frit, hvor de vil. Den eneste grund til, at vi har bygget muren er, at vi er nødt til at beskytte borgernes ejendom, siger Cyril Revák.

Respekt til trods for mur
Umiddelbart bekræfter stemningen i landsbyen borgmesterens udsagn. Folk hilser pænt på hinanden, smiler, spørger til hinanden og viser en interesse for hinanden. To slovakiske mænd, som RÆSON møder ikke langt fra landsbyens rådhus, og hvis huse grænser til romaernes beboelsesområde, er ikke i tvivl om, hvad de mener. De vil ikke have deres navn offentliggjort i en avis, men stiller gerne op til fotografering.

“Vi har det godt her og har absolut ingen problemer med at omgå hinanden. Vi kan godt være lidt trætte af hinanden, især på udbetalingsdagen for socialhjælp, når der går lidt druk i det hos naboerne, men vi respekterer hinanden og hinandens levevis, siger de begge samstemmende, mens de smiler til en forbipasserende romakvinde.

Omgivelserne på den anden side af muren er knap så velordnet, som mændenes store huse og velordnede haver. Det er her de flisebelagte fortove og asfalterede veje slutter og bliver afløst af mudder og affald alle vegne. Hytterne i området er bygget af mudder, affaldstræ, gamle køleskabslåge og andre alternative byggematerialer. 27-årige Ivan Duzda, som bor i en af hytterne med sin familie er ikke umiddelbart begejstret for familiens levestandard.

“De har brugt penge på at bygge en mur, men de skulle heller bruge pengene på at bygge huse til os, det er umenneskelige forhold, vi lever under her. Vi lever som dyr, siger Ivan Duzda, mens han peger på en køleskabsdør, som i hans hytte, sammensat af alle tænkelige materialer, har en funktion som indgangsdør.

Ivan Dudza er arbejdsløs og har tre børn. Familien får 265 euro i socialhjælp om måneden, og der er derfor ikke råd til at skaffe bedre byggematerialer. Han bekræfter dog, at romaerne og den slovakiske befolkning i landsbyen har ingen problemer med at omgå hinanden.
“Vi har det godt sammen og respekterer hinanden. De tyverier der har været, var ikke andet end ganske almindelige drengestreger, så det var helt overreageret med at bygge den mur, siger Ivan Dudza.

Flere mure på vej
Tyverier af frugt og grøntsager har ifølge borgmester Cyril Revák været et stort problem i Ostrovany i mange år, og det var indbyggernes klager gennem flere år, der resulterede i det kontroversielle skridt at bygge muren.

“Vi er nødt til at lytte til vores borgere, og der var ingen anden udvej end at bygge en mur. Det eneste kritikpunkt jeg kan tage til mig er, at muren er bygget af landsbyens budget, og at landsbyens penge på denne måde er gået til beskyttelse af privat ejendom. Men pengestrømmen går også den anden vej, andre gange bliver der brugt penge på noget, der kun kommer romaerne til gode, siger han.

Han afviser ligeledes, at det på nuværende tidspunkt er muligt at bygge nye huse i roma-ghettoen. “Husene er bygget ulovligt på privatejet jord, og så længe jord-ejerforholdene er uafklaret, kan vi intet stille op, siger Cyril Revák til RÆSON.

Muren i Ostrovany er 2,1 meter høj og 150 meter lang og har kostet 13.000 euro. Ifølge Cyril Revák har den løst problemerne i landsbyen. Flere andre byer i Slovakiet, heriblandt Presov og Michalovce, har vist interesse for erfaringerne i Ostrovany og har den nære fremtid planer om at bygge en mur, som skal adskille romaområderne fra de slovakiske områder i byerne.

Foto: Muren i Ostrovane har ifølge borgmesteren løst problemet med tyverier af frugt og grøntsager (Ota Tiefenböck).

LÆS OM UNGARNS FORSØG PÅ AT SKABE EN FÆLLES EU-ROMAPOLITIK HER

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag.