31.08.2011

Partido Social Democrata overtog 5. juni regeringsmagten i et alvorligt kriseramt Portugal. Tiltroen til landets økonomi er katastrofalt lav. RÆSON har talt med regeringspartiets tidligere udenrigsminister Teresa Patrício Gouveia: ”Det sande mål er vækst. Den finanspolitiske konvergens er ikke et mål i sig selv. Den græske opskrift med lutter hårde besparelser virker ikke.”

Interview af Morten Gliemann

RÆSON: I lyset af, at flere stater i Europas udkant er ramt af gældskrise, hvordan ser Portugals muligheder så ud for at få styr på finanserne og opfylde EU og Eurolandenes krav?
Teresa Patrício Gouveia: Konvergensen opnås ved hårde besparelser undertegnet med EU og IMF. Men det sande mål er vækst. Den finanspolitiske konvergens er ikke et mål i sig selv: Den er nødvendig for markedernes tillid og en betingelse for den monetære union. Ved siden af smalhans er udfordringen en ligelig fordeling af portugisernes samlede anstrengelser, men indtil videre er det kun gået ud over portugisernes arbejdsløn. Det er nødvendigt, at staten gør sit, men det er endnu ikke sket. Der er behov for at reducere statens vægt i økonomien, de offentlige virksomheders underskud og vurdere de store offentlige byggerier med kriterier for økonomisk vækst. Staten skal være ægte social og ikke tjene sig selv.

RÆSON: Vil det være nok med to år med hårde besparelser?
Gouveia: Jeg håber, det vil være tilstrækkeligt for at opfylde det, som Portugal har lovet regnskabsmæssigt. Men det er ikke nok til at genskabe væksten. Den græske opskrift med lutter hårde besparelser er virker ikke. Væksten er den eneste vej til at trække portugiserne ud af arbejdsløshed og tilbyde dem rigdom og velfærd – og til at genetablere tilliden til euroen, uden hvilken Europa ikke kan have den rolle, kontinentet skal have i verden.

RÆSON: Det er blevet oplyst, at Portugal skal betale 5,1 % i rente på sit lån. Er det meget eller lidt set med portugisiske øjne? Og hvordan berører det portugisernes syn på EU?
Gouveia: 5.1 % er meget set fra alle steder. At renterne fra de europæiske lån er højere end dem fra IMF, giver anledning til eftertanke. EU-renterne er høje på grund af andre europæiske borgeres tilbageholdenhed. Euroens krise er resultat af regnskabsmæssig ubalance i nogle lande, og fordi regler fra Maastricht i den afgørende begyndelse ikke blev taget alvorligt af Frankrig og Tyskland. På trods af, at portugiserne skal betale denne høje rente, er Portugal dog stadig et af de lande, hvor den offentlige opinion er mest pro-europæisk, og hvor nationalistiske og euroskeptiske partier har mindst tilslutning.

RÆSON: Kommer der en forfatningsrevision eller forfatningskrise?
Gouveia: Et parlamentarisk flertal i en krise som denne er fundamentalt. Det er en stor fordel, at mere end 80 % af Portugals parlament udgøres af partier, som godtog aftalen med EU og IMF. Dette er det afgørende grundlag for gennemførslen af de fremtidige besparelser. Det er en stor fordel i forhold til andre lande, som står over for lignende økonomiske udfordringer, men hvor de politiske realiteter er ganske anderledes, så som Spanien og Grækenland. Det bør give markederne tillid til Portugal.
Det første store indhug i portugisernes forbrug bliver en skat på julen. Det arbejdende folk i Portugal modtager løn for den 13. måned, kaldet subsídio de Natal. Man betaler i år halvdelen af denne løn til den slunkne statskasse som et første led i de kommende besparelser.

Morten Gliemann (f. 1960) er journalist med speciale i portugisiske forhold og har i længere perioder boet i Lissabon. ILLUSTRATION: Portugals udenrigsminister fra 2003-2004 Teresa Patrício Gouveia; samt streetscape fra Lissabon (Arkivfoto)