16.03.2011

Fælles regler på valuta, arbejdsmarked, finanspolitik og konkurrenceevne for eurolandene – den såkaldte konkurrencepagt – skal diskuteres på et EU-topmøde i marts. Skal Danmark afskaffe sit euroforbehold for at deltage i konkurrencepagten? RÆSON spørger tre af Folketingets EU-ordførere. Venstre og Socialdemokraterne ønsker at afskaffe euroforbeholdet, men er uenige om hvornår. SF siger nej.

Af Philip Hardø

Finanskrisen og krisen i Irland, Grækenland, Portugal og Spanien har kostet EU dyrt. Nu skal der ryddes op, og regningen skal betales. Tyskland og Frankrig fører an i det politiske oprydningsarbejde. Først med det kontroversielle forslag om mindsket politisk indflydelse til lande med økonomier, som ikke efterlever de økonomiske sundhedskriterier i EU. Dernæst med en samlet europæisk oprydningsplan – konkurrencepagten.

Angela Merkel og Nicolas Sarkozy kræver yderligere harmonisering af EU’s økonomiske politik. Først og fremmest i tysk retning. Europæisk koordinering af national finanspolitik skal eliminere chancen for uansvarligt forbrug og underskud. Lønreguleringer og erhvervsskat bør harmoniseres, så EU bliver mere konkurrencedygtig. Pensionsalderen skal sættes op i mange lande, så EU’s produktivitet bliver højere. En lang liste af politiske initiativer, der samlet skal tøjle de svagere økonomier fast og sætte EU på rette spor igen.

Tvinger konkurrencepagten os til at tage stilling til euroen?
Hvis præmissen for tilslutning til konkurrencepagten bliver deltagelse i euroen, står Danmark i et politisk dilemma, der tvinger danskerne til at tage stilling til, hvad der er vigtigst: det fremtidige økonomiske samarbejde eller euroforbeholdet? Står det til Angela Merkel og Nicolas Sarkozy, bliver euroen en forudsætning for at være med i konkurrencepagten. Sidenhen har kommissionsformanden José Manuel Barroso og EU-præsidenten Herman Van Rompuy stillet et kompromisforslag, der skal gælde for hele EU – med og uden euro.

EU-ordfører fra Socialdemokraterne, Kim Mortensen ser ikke afskaffelse af euro-forbeholdet, som en forudsætning for deltagelse i konkurrencepagten: ”Det, vi har set, betyder, at Danmark kan være tilsluttet samarbejdet om konkurrencepagten uden at være en del af euroen og uden at gennemføre en dansk folkeafstemning. Som princip synes vi, konkurrencepagten er en god idé, men det bliver helt afhængig af, hvad indholdet bliver”.

Det samme mener SF’s EU-ordfører, Pia Olsen Dyhr, der ikke ønsker euroen indført i Danmark, og heller ikke ser euroen som en forudsætning for konkurrencepagten: ”Jeg vil bruge Anders Fogh Rasmussens ord: Ingen statsminister i Danmark kunne finde på at udskrive en folkeafstemning om euroen, så længe vi står i en økonomisk krise. Det ville være særdeles økonomisk uansvarligt. Det er jeg enig med den tidligere statsminister i. Vi siger nej til euroen, fordi vi synes at ØMU’en bygger på nogle monetaristiske ideer om tilbageholdenhed i økonomien. Derudover har vi lavet en aftale med Socialdemokraterne om, at udskyde en eurofolkeafstemning mindst én valgperiode.”.

Venstre: Euroforbeholdene skader dansk indflydelse
Imidlertid tydeliggør konkurrencepagten de politiske nuancer, der ellers kan være vanskelige at skelne. På den ene side er Danmark medlem af EU, hænger kronen op på euroen med fastkurspolitikken og deltager på lige fod i det politiske arbejde med alle andre. Men på den anden side er vi splittet om euroen, og alligevel ikke europæiske nok til at give afkald på den nationale valuta. Det er det danske EU-dilemma. I forbindelse med konkurrencepagten sættes det danske euroforbehold i et nyt lys: Er ulemperne større end fordelene? Hvilken politisk pris euroforbeholdet koster, deler vandene imellem rød og blå blok. Skal vi af med euroforbeholdet? Venstre og Socialdemokraterne siger ja, SF siger nej.

Venstre mener, at euroforbeholdet klart skader dansk indflydelse – endda endnu mere med en konkurrencepagt. Flemming Møller, EU-ordfører for Venstre uddyber: ”Hvis Danmark ikke tilslutter sig euroen, bliver det uhyggeligt. Kronen kommer under voldsomt pres, fordi vi ikke kan fastholde fastkurspolitikken på samme måde, som vi kan nu. Det kan meget hurtigt komme til at skabe spekulation mod kronen, og det vil også give nogle kæmpe renteforhøjelser. Danmarks politiske rolle i EU vil absolut blive forringet, hvis ikke vi tilslutter os euroen. Vi bliver allerede holdt lidt ude af fællesskabet, og de andre lande kan ikke forstå Danmarks position, for vi opfylder jo alle betingelserne. Og hvorfor søren kan vi så ikke gå med i euroen?”

SF mener modsat, at politisk indflydelse afhænger af økonomisk ansvarlighed, ikke af valg af valuta. ”Euroen er ikke så presserende. Danmark er med ved bordet, når de svære beslutninger bliver truffet for både EU og for euroen og for de økonomiske tendenser. Danmark er med, fordi vi har en stabil økonomi, og vi bliver anset som et af de lande, der har økonomisk stabilitet. Claus Hjort har spillet ind i de her processer løbende og har haft langt mere indflydelse end Grækenland, Portugal og Irland – og de er med i euroen”, siger SF’s EU-ordfører Pia Olsen Dyhr.

Socialdemokraterne er enige med Venstre i, at den politiske pris er høj – alligevel tilslutter de sig ikke en akut afskaffelse af euroforbeholdet, men læner sig op ad EU-kritiske SF. Det skyldes ifølge Kim Mortensen, at ”det, at Danmark ikke er med i euroen, selvfølgelig har en politisk pris. Den pris betaler vi nu. Det er eurozonens lande, der har første serveret på de diskussioner og reformer. Det er eurozonens finansministre, der mødes om mandagen forud for ECOFIN [Economic and Financial Affairs er EU’s økonomiske ministerråd, der månedligt diskuterer europæisk økonomi red.]. På sigt bør Danmark være med i Eurosamarbejdet og have euroen, aså vi deltager fuldt og helt på linje med flertallet af de andre europæiske lande i det økonomiske samarbejde”.

Splittelse mellem S og SF
Danmark har igen EU-formandskabet for Det Europæiske Råd i 2012. En vigtig opgave, der roterer halvårligt. Danmark skal være politisk vært og bliver EU’s diplomatiske ansigt udadtil. Et hverv, der sætter ekstra fokus på Danmarks forhold til EU-anliggender. Det var med den baggrund, Lars Løkke Rasmussen meddelte til et pressemøde i Statsministeriet, at han ønskede en hurtig afstemning for at forstærke den danske legitimitet til formandsposten.

Helle Thorning Schmidt tilsluttede sig tidligere ideen om en ’lyn-afstemning’. Men det ændrede sig, da S-SF fremlagde en fælles Europapolitik, som blandt andet talte udskydelse af folkeafstemning i mindst én valgperiode. Kim Mortensen forklarer ræsonnementet bag:

”Der er ingen grund til at lægge skjul på, at der er forskellige holdninger imellem S og SF i spørgsmålet om euroen. Der er ikke noget aktuelt pres, heller ikke med denne her Europagt, der gør, at der her og nu skal tages initiativ til en dansk folkeafstemning om euroen. Derfor er det klogeste vi kan gøre, at tage det i den umiddelbare politiske rækkefølge, så vi får normaliseret vores forhold til EU og Danmark kommer tilbage i EU samarbejdet.”

SF’s Pia Olsen Dyhr er enig: ”Det er ikke nogen splittelse, for vi har denne her aftale [om at udskyde euroafstemning i mindst en valgperiode, red.]. Men hvis der var en euroafstemning i morgen, så ville Socialdemokraterne jo nok stemme ja. Og vi i SF ville stemme nej. Det er noget vi i lang tid har været klare over, at vi er meget uenige om. Såvel som at regeringen ikke er enig med Dansk Folkeparti om det. Det kan vi håndtere”.

Udfaldet af konkurrencepagtsforhandlingerne senere i marts bliver ikke kun central for fremtidig europæisk konkurrenceevne. Den vil tydeliggøre rød og blå bloks EU-politik. Venstre ønsker både konkurrencepagt og euro. SF er skeptisk over for konkurrencepagten, og afviser euro i Danmark. Socialdemokraterne tilslutter sig eurotanken, men har indgået et kompromis med SF. Lykkes det Merkel og Sarkozy at gennemføre en EU17-plan, tvinges Danmark til stillingtagen. Når der senere udskrives folketingsvalg, har danskerne endnu et valg. Rød eller blå blok – mere eller mindre Europa?

Foto: Tysklands bundeskanzlerin Angela Merkel og Frankrigs président Nicolas Sarkozy (commons.wikimedia.org).

Philip Hardø (f.1990) studerer International Business & Politics ved Copenhagen Business School. Han interesserer sig særligt for europæisk debat, politik og økonomi samt internationale forhold.