27.10.2011

„Det er som om, at de leger regering, hvor man vælger roller, som når børn leger far, mor og børn. Jeg synes oprigtigt, at det er rystende. Det er værre, end jeg havde forestillet mig. Det er alvor det her. Mit indtryk af Helle Thorning-Schmidt har hele tiden været, at hun havde den her tanke i hovedet: ”Vi gjorde det. Jeg blev landets første kvindelige statsminister”. Men hvad så bagefter? De har ikke arbejdet herinde endnu. […] Et andet råd, som jeg har til alle politikere er: Vær den du er. Problemet er, at vi ved ikke, hvem Helle Thorning-Schmidt er. Det har jeg meget svært ved at finde ud af. Det er ikke arbejderpigen fra Ishøj, men en elitær kvinde, der nu trives vældigt, men er ærgerlig over, at hun ikke sidder helt med ved bordet i Bruxelles.‟ Det siger Pia Kjærsgaard til RÆSONs Lasse Marker, i et stort interview – dette er første del af 2. Interviewet forudsætter abonnement på RÆSON: 250 kr./året (200 for studerende).

INTERVIEW af Lasse Marker

Udvalgte pointer:
– Manu Sareen og Folkekirken – ”Et grusomt værdiskred”
– De Konservative er selv i tvivl om partiets eksistensberettigelse
– SF: Det eneste valgløfte, de har fået igennem er betalingsringen

RÆSON: Er DF et borgerligt parti?
Pia Kjærsgaard: Det er vi vel. Men vi er også et nationalt-konservativt parti med det gode, der er i konservatismen, men også med et islæt af gode gamle dyder fra socialdemokratiet – ”Gør din pligt og kræv din ret.”
RÆSON: Hvad vil det sige at være et borgerligt parti?
Kjærsgaard: Det vil sige, at man erkender og vedstår, at der er nogle værdier, man skal værne om og passe på. Gud, konge og fædreland betyder meget. Jeg mener, at borgerlige værdier bør være at vedkende sig et socialt og solidarisk ansvar, hvor man ikke overlader alt til den stærke i samfundet, men tager hånd om den svage. Jeg er ikke sikker på, at alle borgerlige vil give mig ret.
RÆSON: Hvilken borgerlig politiker beundrer du mest?
Kjærsgaard: Jeg har altid beundret Thor Pedersen. Han har altid været meget ærlig i sine holdninger. Han har aldrig stukket noget under stolen. Han har også sagt noget, der kunne provokere, men aldrig kun for at provokere. Jeg kan godt lide ham, fordi han er lige ud af landevejen. Jeg kan også godt lide Claus Hjort Frederiksen – hvis han vil vedstå sig at være borgerlig.

RÆSON: Hvad samler V, K, DF og LA?
Kjærsgaard: At vi vil vælte Helle Thorning-Schmidt. Jo før jo bedre.

RÆSON: Er Det Radikale Venstre et borgerligt parti?
Kjærsgaard: Det er svært at definere de radikale. Omkring den økonomiske politik kan man ud fra en konservativ, Liberal Alliance-holdning sige, at de er borgerlige. Men i forhold til værdierne skrider det.
RÆSON: Er Det Radikale Venstre det mest magtfulde parti i dag?
Kjærsgaard: Ja. De har skrevet det meste af regeringsgrundlaget.

RÆSON: 43 procent af danskerne går aldrig i kirke, og kun 1 procent af danskerne går i kirke mindst én gang om ugen. (fald på 76% siden 1944). Hvordan har du det med det?
Kjærsgaard: Det har jeg det udmærket med. Det er sjældent, at jeg går i kirke. Men jeg er et kristent menneske. Man kan sagtens være et godt kristent menneske, selv om man ikke går i kirke.
RÆSON: Esben Lunde Larsen fra Venstre siger til Information, at “det nye regeringsgrundlag er blottet for overvejelser om kristendommens betydning i det danske samfund”. Har han ret?
Kjærsgaard: Ja, absolut. Og det er i allerhøjeste grad et problem, fordi vi er en kristen nation. Og det skal vi vedstå os. Vores samfund hviler på den evangeliske-lutherske kirke, som det står i grundloven. Men vi skal ikke bygge et politisk parti op på kristendommen, som kristendemokraterne eller Kristeligt Folkeparti har gjort det. De er misfostre.
RÆSON: Manu Sareen har sagt, at han vil adskille kirke og stat.
Kjærsgaard: Manu Sareen og Folkekirken er det værste værdiskred, der er sket under den nye regering. Det er grusomt, hvad der sker. Jeg mener ikke, at der er nogen som helst fordele ved at adskille kirke og stat.

RÆSON: Uffe Elbek vil omfordele kulturstøtten fra klassisk til rytmisk musik og fra mursten til scenekunst. Er det godt?
Kjærsgaard: Det er et popsmart synspunkt. Jeg mener, at det er et tab af traditionelle danske værdier. Benhårdt at omfordele kulturstøtten, mener jeg, er en total misforståelse. Allerede inden Uffe Elbæk blev kulturminister, ville han rive Gammel Scene ned. Vil han stadig det? Det ville være en fejl, for der ligger en stor kulturarv i bygningerne.

RÆSON: Poul Schlüter har i sin nye bog sagt, at de konservative skal tilbage til deres ideologiske udgangspunkt. Er du enig?
Kjærsgaard: Jamen, hvad er deres ideologiske udgangspunkt? Det diskuterer de jo med sig selv. Spørgsmålet er, hvor meget behov der er for de Konservative i dag. Det tror jeg også er det spørgsmål, de selv stiller sig.
RÆSON: Efter valget sagde Lars Barfoed: ”Nederlaget er mit ansvar”. Var det de konservatives skyld, at de borgerlige tabte valget?
Kjærsgaard: De havde ikke hele skylden, men en stor del. Det er der ingen tvivl om. For det sejlede. Vælgerne vidste ikke om en stemme på de konservative var en stemme på de radikale, som ville stemme på Helle Thorning-Schmidt.

RÆSON: SF har bevæget sig meget ind mod midten. Skal et parti holde fast ved sit ideologiske udgangspunkt, eller er det okay at bevæge sig?
Kjærsgaard: Jeg mener helt bestemt, at man bør holde fast ved sit ideologiske udgangspunkt. SF er et skoleeksemplet på, at når man bare vil magt for magtens skyld, så går det galt. Det har vi prædiket i årevis. Når vi er blevet spurgt, om vi ville i regering, har vi været meget nølende. Vi ville kun med i regering, hvis den politiske indflydelse var større. Med SF ser vi præcis, hvad der sker, hvis det eneste, man bekymrer sig om, er at komme i regeringen. SF har for enhver pris ville have ministerbiler. Og de har betalt kassen. SF-projektet er rent lal. Det er virkelig rystende. Jeg forstår slet ikke, at man kan gøre det. Jeg ville have det enormt dårligt ved bare at sætte mig i ministerbilen og vide, at det hele samtidig løb en af hænde. For os har det altid været den politiske indflydelse, der har været det afgørende. Vi kunne godt allerede for mange år siden have satset på at komme i regering. Vi var også kommet det. Men prisen ville være for høj, og derfor gjorde vi det ikke.
RÆSON: Søvndal har sagt, at SF har haft stor indflydelse på regeringsgrundlaget, og til Avisen.dk sammenligner han SF’s indflydelse med juleaften: ”Man kan ærgre sig over de fem ting, man ikke fik. Jeg plejer at glæde mig over de ti ting, jeg fik”. Er det rigtigt?
Kjærsgaard: Hvor? Det kan jeg overhovedet ikke se. Det eneste valgløfte, de har fået igennem og fortsat står fast på, er betalingsringen. Hvis det er et valgløfte, der skal opfyldes, så siger jeg bare velbekomme. Betalingsringen er udelukkende et skatteobjekt. Det har intet med miljø at gøre. Det er et misfoster. Jeg tror, at SF forlader regeringen midtvejs i valgperioden. Hermed ikke sagt, at det betyder, at der udskrives valg.

RÆSON: ”Hvis bare der bliver færre fattige, så gør det ikke noget, at uligheden i Danmark vokser,” siger Helle Thorning-Schmidt til DR 9/9. Er du enig?
Kjærsgaard: Nej. Det var det, jeg nærmest fik fyret Eva Kjær Hansen på. Dengang var hun socialminister, og Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Der fik jeg hende til at trække sin udtalelse tilbage.

RÆSON: Gør det nogen forskel, at Danmark har fået en kvindelig statsminister?
Kjærsgaard: Nej. Det kan jeg slet ikke med. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om det er en kvinde eller mand. Bare det er en, der kan bestride posten.
RÆSON: Har du et råd til Helle Thorning-Schmidt?
Kjærsgaard: Det er som om, at de leger regering, hvor man vælger roller, som når børn leger far, mor og børn. Jeg synes oprigtigt, at det er rystende. Det er værre, end jeg havde forestillet mig. Det er alvor det her. Mit indtryk af Helle Thorning-Schmidt har hele tiden været, at hun havde den her tanke i hovedet: ”Vi gjorde det. Jeg blev landets første kvindelige statsminister”. Men hvad så bagefter? De har ikke arbejdet herinde endnu. Jeg er dybt bekymret for vores otte nye politikere i folketingsgruppen, hvis de tror, at det her er arbejdsgangen på Christiansborg. Så mit råd til Helle Thorning-Schmidt er: Se at komme i gang med arbejdet. Og opfyld valgløfterne. Et andet råd, som jeg har til alle politikere er: vær den du er. Problemet er, at vi ved ikke, hvem Helle Thorning-Schmidt er. Det har jeg meget svært ved at finde ud af. Det er ikke arbejder pigen fra Ishøj, men en elitær kvinde, der nu trives vældigt, men er ærgerlig over, at hun ikke sidder helt med ved bordet i Bruxelles.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Han er desuden ansat på Politiken. ILLUSTRATION: Pia Kjærsgaard på valgaftenen (foto af Dansk Folkeparti).