25.03.2011

”Nye standarder og omlægningen af ældre reaktorer vil sandsynligvis gøre mange atomkraftværker urentable. Ekspansionsvæksten [inden for atomkraft] vil falde drastisk i Kina og andre steder, og samtidig vil konkurrencedygtig teknologi inden for genanvendelig energi og slutbrugereffektivitet overhale atomkraft med en stor faktor i de kommende årtier.” Det vurderer energi- og sikkerhedsekspert Peter Hayes. Men det kræver, ”at de hidtidige, enorme subsidier til atomenergi ikke bliver ført videre for at redde atomkraftindustriens investorer.”

Interview af Christiane Bjerglund

Peter Hayes er professor i International Relations og administrerende direktør for Nautilus Institute for Security and Sustainability, der i sidste uge udgav en rapport om atomulykkens følgevirkninger i Sydøstasien.

RÆSON: Ifølge Nautilus’ rapport vil Japan i værste fald stå over for et energiunderskud, som det kan tage et årti eller længere at udbedre. I hvilket omfang betyder det, at Japan må lægge sin energistrategi om?
HAYES: Enten kan det føre til en voldsom stigning i ”hurtig” gas (ved spidsbelastning) og kul (ved grundbelastning), men alternativt kan landet investere i at forbinde det nationale energinet, satse kraftigt på genanvendelig energi og et ”smart grid” [et digitalt intelligent net, der sørger for at dosere energien optimalt, red.], samt i supereffektivt slutbrug. Det er sandsynligvis strategier, der udelukker hinanden, men det er et reelt valg, som bør blive truffet efter en offentlig debat.
RÆSON: Ifølge jeres rapport vil Japan blive nødt til at nedsætte sit energiforbrug radikalt. Er det realistisk?
HAYES: Ja, den øjeblikkelige frivillige energibesparelse efter ulykken var på 3 GWe uden nogen investeringsomkostninger – det var simpelthen befolkningen, der ændrede adfærd.

På kortere sigt vil den japanske situation bremse den atomare ekspansionslyst hos naboerne mod øst og syd. Kina har foreløbigt skrinlagt alle planer om nye kraftværker og igangsat nye undersøgelser af sikkerhedsrisici. Først og fremmest er krisen blevet anledning til en usædvanlig grad af åbenhed, der har afsløret en vis bekymring i den kinesiske befolkning, fortæller Nautilus-rapporten. Også i andre lande i regionen er en debat om atomenergi blusset op. Fremtiden for regionens atomindustri afhænger dog i sidste ende af de politiske eliters beslutninger:

HAYES: Faktisk har de sydøstasiatiske lande på nuværende tidspunkt næsten ikke foretaget nogle investeringer i atomkraftværker – det er alt sammen planer og spekulationer, hvor Vietnam er længst fremme. Den japanske atomkraftulykke vil helt sikkert påvirke disse planer, som det er tilfældet i Kina. Især det indonesiske område befinder sig i en seismisk og vulkansk aktiv region, ligesom Bataan-reaktoren i Filippinerne. Man må formode at disse planer bliver udskudt.

Japanernes midlertidige støtte til deres regering er, ifølge Hayes, ikke en tillidserklæring til atomkraft på længere sigt: ”Befolkningens nuværende støtte til regeringen vil kun vare så længe, det tager at rydde op efter jordskælvet og flodbølgen. Hvad angår atomkraft tror jeg, vi vil se en langt større og umiddelbar kritik.”

RÆSON: Kan man skelne mellem de politiske beslutninger og befolkningens holdninger i spørgsmålet om atomkraft? Vi ser jo en intens debat i Sydkorea og Malaysia samt folkelige protester i Thailand og Filippinerne om atomkraftens fremtid.
HAYES: Ja, det kan man – men de stærke regeringer i disse lande går gerne til værks uanset den offentlige opinion – og også til tider uanset hvad den politiske beslutning måtte have af fordele og ulemper.

Det kan blive svært at spinde guld på de øgede krav til sikkerhedshensyn og fremtidssikringer, mener Hayes. Men dyrere atomenergi kan alt andet lige stille nye og mere bæredygtige energiformer relativt stærkere:

RÆSON: Regeringer verden over er i gang med at øge indsatsen for at forbedre atomkraftsikkerhed for nuværende og planlagte anlæg. Hvis vi ser bort fra den aktuelle modreaktion, udgør dette ikke et positivt scenarium for atomenergiindustrien?
HAYES: Det afhænger af omkostningerne forbundet med at møde de nye krav. Nye reaktorer, der lever op til disse standarder, og omlægningen af ældre reaktorer, vil sandsynligvis gøre mange af disse atomkraftværker urentable. Ekspansionsvæksten vil falde drastisk i Kina og andre steder, og samtidig vil konkurrencedygtig teknologi inden for genanvendelig energi og slutbrugereffektivitet overhale atomkraft med en stor faktor i de kommende årtier – såfremt de hidtidige, enorme subsidier til atomenergi ikke bliver ført videre for at redde atomkraftindustriens investorer.

Foto: Atomkraftværket Fukushima I 16. marts, fem dage efter Tōhoku-jordskælvet (commons.wikimedia.org).

Christiane Bjerglund Andersen (f. 1983) studerer International Business and
Politics på CBS, er BA i Medievidenskab fra Københavns
Universitet og har læst politisk kommunikation og vælgeradfærd ved
University of Wisconsin-Madison. Christiane er studentermedarbejder i
Integrationsministeriet, og har tidligere arbejdet som politisk
praktikant ved den danske ambassade i New Delhi.