Palæstinensisk selvstændighed: Sådan kan de få den

Palæstinensisk selvstændighed: Sådan kan de få den

07.09.2011

.

Det er endnu for tidligt at afskrive palæstinensernes mulige succes, når de til åbningen af FN’s årlige generalforsamling vil søge om anerkendelse som suveræn stat – og medlem af FN. USA’s planlagte veto hænger som en sort sky over palæstinensernes internationale aspirationer, men palæstinenserne har stadig nogle kort, de kan spille. Det siger Mellemøstenekspert John Quigley til RÆSON. Læs her hvilke.

Af Mikkel Bahl, Jerusalem

PALÆSTINA – SUVERÆN STAT? FN’s medlemslande skal 20.-23. september vurdere det palæstinensiske selvstyres ansøgning om anerkendelse som suveræn stat og medlem af FN. RÆSON belyser i denne serie spørgsmålet.

Fredsprocessen har stået stille i to år, og i frustration har Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO, iværksat en proces vedrørende ansøgning om anerkendelse i FN som selvstændig stat. Kortene bliver fortsat holdt tæt på kroppen i regeringskorridorerne i Ramallah, men ifølge planen vil PLO’s præsident Mahmoud Abbas personligt aflevere en ansøgning om optagelse til FN’s generalsekretær Ban Ki-moon 20. september. Dermed tyder alt på, at palæstinenserne vil vælge den direkte konfrontation med verdens eneste supermagt, der allerede har garanteret Israel, at alle forsøg på ”unilaterale tiltag i fredsprocessen” vil blive forhindret.

USA vil med andre ord nedlægge veto i Sikkerhedsrådet, der ifølge artikel 4 i FN’s charter skal anbefale nye medlemmer til optagelse af Generalforsamlingen.

Udfaldet af palæstinensernes største diplomatiske satsning i årevis synes derfor allerede at være afgjort. Planen om at blive verdensorganisationens 194. medlem vil strande i Sikkerhedsrådet og aldrig nå til Generalforsamlingen, hvor palæstinenserne ellers regner med at have opbakning fra de nødvendige 2/3-dele af medlemmerne.

Intet afgjort endnu
Ifølge John Quigley, juraprofessor ved Ohio State University og forfatter til bogen ”The Statehood of Palestine”, skal man dog ikke afskrive palæstinensernes muligheder endnu. ”Selv om USA nedlægger veto i Sikkerhedsrådet, har palæstinenserne stadig en række muligheder. Den mest oplagte er at ansøge generalforsamling om at opgradere deres observatørmission til en landemission. Det er faktisk en ret betydelig sejr, da det i realiteten er det internationale samfund, der anerkender Palæstina som en stat. Der er også mulighed for at få generalforsamlingen til at vedtage resolutioner om omfanget af den palæstinensiske stats territorium,” siger professor John Quigley, der selv er blevet konsulteret af palæstinenserne.

Men ikke nok med det. Professor Quigley mener faktisk, at palæstinenserne har et helt specielt kort i ærmet, som de internationale medier ikke rigtig har opdaget endnu. Selv om det aldrig er sket før i FN’s historie, mener professor Quigley, at palæstinenserne kan optages som fuldgyldige medlemmer af FN på trods af et veto i Sikkerhedsrådet.

”Proceduren i tilfælde af et veto er, at Sikkerhedsrådet er forpligtet til at oplyse Generalforsamlingen om baggrunden for afvisningen. Generalforsamlingen får herefter adgang til Sikkerhedsrådets forhandlingsreferater og kan vælge at sende beslutningen tilbage til endnu en omgang i Sikkerhedsrådet, hvis de ikke er enige. I sidste ende er det ifølge FN’s charter Generalforsamlingen, der har magten til at optage medlemmer. Efter min opfattelse betyder det, at Generalforsamlingen kan beslutte at optage Palæstina, hvis den mener, at Sikkerhedsrådets grunde til afvisning er ugyldige,” siger han. Professor Quigley understreger, at det ikke er alle jurister, der er enig i hans analyse.

Hvad er en anbefaling?
”Artikel 4 siger, at Generalforsamlingen optager nye medlemmer efter ‘anbefaling’ fra Sikkerhedsrådet, og debatten går på, hvad ‘anbefaling’ egentlig betyder. Betyder det, at Generalforsamlingen kun kan optage medlemmer, hvis de er blevet positivt anbefalet? Eller bare at den skal tage Sikkerhedsrådets anbefaling med i sine overvejelser,” siger John Quigley.

Professor Quigley baserer sin analyse på forskellige udkast til artikel 4, der ifølge ham tydeligt viser, at det aldrig har været meningen at give Sikkerhedsrådet vetoret over optagelsen af nye medlemmer. ”I 1940’erne, da Sovjetunionen brugte sin vetoret flittigt, udtalte USA faktisk offentligt, at man aldrig ville bruge vetoretten mod en ansøgning om medlemskab. Den udtagelse er aldrig formelt blevet tilbagetrukket,” siger professor Quigley.

Lange udsigter uanset hvad
Men én ting er juridiske analyser af FN’s procedurer. Noget andet er magtpolitik og realiteterne på jorden. Hvis den direkte vej gennem Sikkerhedsrådet bliver blokeret af USA, har palæstinensernes optagelse lange udsigter. Processen i Generalforsamlingen er langsommelig, og et juridisk slagsmål om FN’s optagelsesprocedurer kan tage flere år. Måske er det derfor, PLO’s formand Mahmoud Abbas igen og igen understreger, at palæstinenserne er parat til at opgive eller udskyde optagelsesplanerne, hvis Israel indvilliger i seriøse bilaterale forhandlinger om en tostatsløsning.

For palæstinenserne er planen om at søge optagelse i FN kulminationen på et halvt årtis fokusering på forhandlinger. Mens Hamas i Gaza holder fast i modstandskampen, har Fatah på Vestbredden med præsident Mahmoud Abbas og chefforhandler Saeb Erakat holdt fast i forhandlingssporet. Selv når der reelt ikke var nogen på den anden side at forhandle med. Samtidig har det Palæstinensiske Selvstyre under premierminister Salam Fayyad udbygget sikkerhedssamarbejdet med Israel voldsomt.

Resultatet er en delegitimering af Selvstyret blandt almindelige palæstinensere. Ikke kun i Gaza, men i høj grad også på Vestbredden, hvor Selvstyret af mange opfattes som Israels politistyrke, der holder palæstinenserne nede.

Israel bekymret for protester
I forbindelse med Nakhba-dagen [“katastrofen” – d.15.maj, hvor Israel i 1948 erklærede sin selvstændighed, red.] tidligere på året beviste unge palæstinensere, at de kan mobilisere til masseprotester på tværs af landegrænser. Israelerne frygter, at optagelsesprocessen om et par uger vil give anledning til lignende optøjer. Selvstyret i Ramallah afviser enhver snak om masseprotester mod ulovlige israelske bosættelser, men fra fængslet har den populære leder Marwan Barghouti blandt andet trodset lederskabet i sit eget parti og opfordret til civil ulydighed og ikke-voldelige protester.

Israelerne tager truslen meget alvorligt og er begyndt at træne og bevæbne indbyggerne i ulovlige bosættelser på Vestbredden med tåregas og ’chok-granater’.

Ingen ved, hvad der vil ske om to uger. Hverken i FN eller på de besatte palæstinensiske områder. Men én ting er sikker: Konflikten mellem israelere og palæstinensere vil endnu en gang overtage den internationale dagsorden.

Mikkel Bahl (f. 1979) er freelancejournalist bosat i Jerusalem. Han har dækket Mellemøsten, senest Libyen-krigen, for blandt andre Information, Politiken og DR. Har læst journalistik og historie på RUC. Udvikler og administrator af korrespondenterne.dk. Tidligere praktikant på den anerkendte israelske avis Haaretz. ILLUSTRATION: Præsident for Det Palæstinensiske Selvstyre siden 2005, Mahmoud Abbas.