10.01.2011
.[Frem til valgdagen dækker RÆSON valget på sitet ”Helle eller Løkke?”, der er forbeholdt vores abonnenter samt alle, der har købt bogen. SÆRTILBUD; Bestil abonnement nu (250 kr./året) og få bogen til kun 99 kr.]
”Det er rigtigt, at der var svagheder. Det var klart en svaghed, at [Helle Thorning-Schmidt] ikke kunne svare på, hvad hun ville omkring dagpengene. Det er klart, at partiet og hun bliver nødt til at arbejde med at håndtere arbejdsmarkedets parter. Det er forudsætningen for at kunne indføre en time mere hver uge.”
RÆSON: Stemmer du personligt eller på partiliste?
Personligt.
Har du besluttet dig for hvem du stemmer på?
Ja.
Har du nogensinde skiftet parti eller kandidat under en valgkamp?
Ikke parti, men kandidat.
Ja eller nej: Var Poul Schlüter og Poul Nyrup grundlæggende mere ansvarlige politikere end Fogh, Løkke og Helle?
Nej, tiden var en anden.
Var Fogh en fiasko?
Jeg synes klart, han var en fiasko. Han lod i den grad chancen for at nogle reformer passere forbi, mens han delte ud under opsvinget. Det er den ene bemærkning – den politiske fra mit ståsted. Den anden bemærkning er, at han var en succes fra hans egen synsvinkel. Det lykkedes for ham at fastholde Venstre på regeringsmagten i ni år. På en meget forenklet målestok er genvalg det afgørende – om politikken komme igennem eller ej er i højere grad en smagssag, der kan drøftes ud fra forskellige politiske prioriteringer. Det lykkedes for Fogh at få Danmark i krig. Vi er det land, der har haft mindst debat om det emne. Det er kun en succes på hans betingelser. Jeg synes det er rædsomt.
Hvorfor har Løkke ventet halvandet år med at påtage sig rollen som reformator?
Jeg mener slet ikke han har påtaget sig rollen som reformator. Han har haft blikket stift rettet mod et sandsynligt nederlag i valget. Han var nødt til at gøre noget, der var så drastisk, at han kom til at sætte dagsordenen. Det har han så kunne bruge efterlønnen til, fordi den i den grad har været kørt op i medierne som det store spørgsmål i reformsnakken. Jeg mener ikke han er reformator.
Hvis han mod forventning vinder valget, vil han være nødt til at gennemføre de her ændringer, men jeg tror bestemt, det er taktisk. Dengang han sagde, at han ikke ville ændre i den [efterlønnen] mente han hvad han sagde. Han er kommet i tanke om det her inden for den sidste månedstid.
Er Liberal Alliance kommet for at blive?
De bliver der. Samuelsen er mere driftssikker end Naser Khader var. Jeg tror de kommer ind. Jeg tvivler på at de bliver for tid og evighed. De kommer nok – ligesom Centrum-Demokraterne – til at have deres periode. Det er ikke til at sige hvilken rolle de kommer til at spille. Valg bliver aldrig helt som meningsmålingerne.
Skal Lene Espersens udmeldinger om skattelettelser 4 dage efter nytårstalen udtryk for, at hun sætter K’s ønske om at tilbageerobre vælgere fra LA højere end regeringens overlevelseschancer?
Ja, hun er formand for De Konservative. Hun står og falder med, hvordan de konservative klarer sig. Et valg er ikke en afstemning om regeringer – det er en afstemning om partier.
Kan Villy Søvndal holde styr på baglandet?
Ja, det kan han fordi SF i den grad har blikket rettet mod regeringsdeltagelse, der for første gang er inden for rækkevidde. Det har tidligere været underforstået, at de ikke kunne komme med i regering, men det kan de nu, og det er det vigtigste for dem.
Du skrev i Politiken d. 2. januar, at den røde blok skulle skabe mere kant i deres politik overfor regeringspartierne. Hvordan skal de gøre det?
Der er mange ting at tage fat på. Der er f.eks. hele landbruget, der stadig får alt for mange penge. Her for nyligt var der historier om, at landbrugene fik alle tilskuddene, men ikke har gennemført nogle af de miljøforbedringer, der skulle til. Man kunne profilere sig på miljøspørgsmålet og bæredygtigheden. Desuden er der folkeskoleområdet. Man kan ikke bare sige, at man har været med i de forlig, der har været. Der skal tegnes en profil på det, der skal gøres anderledes.
Kommer de emner, du nævner, til at spille en rolle under valgkampen?
Miljøpolitik er ikke udslagsgivende, men jeg tror det spiller en rolle for mange mennesker. Det er ikke det, de stemmer efter, men jeg tror der er mange mennesker, der gerne vil høre nogle synspunkter på det område. Medierne er tit meget sjuskede på den måde, at hvis de taler efterløn, taler de kun efterløn. For to måneder siden var det folkeskole. Jeg tror folk er bredere interesseret. Man skal ikke undervurdere vælgerne.
Medierne varsler en mere intens valgdækning, end nogensinde før i Danmarkshistorien, samtidig klager mange meningsdannere over kvaliteten af den offentlige debat. Hvordan har den politiske debat det i Danmark i 2011?
Først og fremmest spiller medierne en lagt større rolle, fordi der er færre og færre medlemmer af de politiske partier. Den styrke, som partierne havde før i tiden, er forsvundet. Fra de mange år, hvor jeg var valgt, kender jeg styrken, der bestod i et stort og aktivt bagland med mange medlemmer, hvor man hele tiden fik dialog frem og tilbage. Den dialog er svær at få i dag fordi der er så få medlemmer. Medierne og deres dagsorden spiller nu den store rolle. Der er det sjovest, når det er to personer op i mod hinanden. Jo mere præsidentielt man kan gøre det, jo gladere er specielt billedmedierne for det. Det betyder, at der er meget mindre politikudvikling. Det kan man se. Partierne betjener sig gennemgående af fokusgrupper, hvor de tester deres budskaber. Det fokusgrupperne siger bliver den politik, de går ud med. Derfor har politikken på mange punkter været meget ensformig.
Politikens Lars Trier Mogensen har kritiseret Helle Thorning-Schmidt for at mangle idéer, samme dagblads Peter Mogensen mente, at hun forleden i duellen med Statsministeren var ‚presset‛ og afslørede ‚svagheder‛. Er det en fair kritik?
Jeg tror de har ret i at Helle Thorning var presset. Men jeg synes ikke det er rigtigt, at Lars Løkke vandt den duel. Han var alt for tromlende og aggressiv i forhold til, hvad jeg tror, vi vælgere kan lide. Det er rigtigt at der var svagheder. Det var klart en svaghed, at hun ikke kunne svare på, hvad hun ville omkring dagpengene. Det er klart, at partiet og hun bliver nødt til at arbejde med at håndtere arbejdsmarkedets parter. Det er forudsætningen for at kunne indføre en time mere hver uge.
Er integrations- og værdipolitik helt ude af valgkampen til fordel for det økonomiske?
Det er absolut relevant at tage valgkampen på det økonomiske. Der skal ske nogle ting før vi overhovedet kan få styr på økonomien, men jeg synes ikke man kan sige, at værdipolitikken er forsvundet. De blokke har snarere lagt sig tæt op ad hinanden på det man kalder værdipolitikken bl.a. udlændingespørgsmålet. Både SF og S har gjort hvad de kunne for at ligge så tæt op ad regeringen som overhovedet muligt. Først med diskussionen af pointsystemet begyndte man at se en forskel.
Medierne og de mange kommentatorer har udråbt værdi- og integrationspolitikken som grunden til, at Socialdemokratiet og nu og SF har tabt valg. Det har jeg mine store tvivl omkring. Det hænger selvfølgeligt sammen med at mit sidste valg, var til overborgmesterposten i København, hvor jeg gjorde integrationsspørgsmålet til en hovedsag og fik et overvældende valg. Jeg tror ikke på, at man ikke kan formulere en forskel. Men den gældende stemning i medierne har været, at Socialdemokraterne tabte på grund af den disse politikområder. Derfor har analysen været at man ikke skulle kunne se den store forskel nu.
Har København en moské om 5 år?
Det ville være nærliggende at få en, men jeg tvivler på det, for der har aldrig været penge til det. Det er jo dem, der skal have den, der skal finansiere den, og der har hidtil ikke været penge til det. Der er ikke politisk modvilje i København.
Bliver Danmark nogensinde medlem af Euroen? Hvorfor (ikke)?
Ja, men jeg vil ikke udelukke at hele spørgsmålet om euroen kommer til at undergå nogle forandringer. Det kommer an på hvordan den finansielle krise udvikler sig. Det er dog klart at Danmark – hvad enten vi er medlem eller ej – må følge hvad de andre gør.
Nævn en politiker, du er uenig med i substansen, men som du respekterer, og hvorfor?
Line [Barfod] fra Enhedslisten. Hun har et godt politisk arbejde. Når man hører hende ved hun hvad hun taler om, og hun er klar i mæglet. Jeg kender hende fra folketinget, og man kan arbejde konstruktivt med hende.
Hvad betyder den lange regeringsperiode for regeringens valgchancer?
Den spiller en helt afgørende rolle. En regering har kræfter i ca. otte år. Det betyder at valg som oftest er fravalg og ikke tilvalg. Det er også symptomet for dette valg. Den røde blok vinder valget [i 2011], fordi blå blok er slidt ned. En regering holder højst 8 år, så er der ikke mere tilbage i den.
Serien fortsætter
Foto: Officielt pressefoto af Søren Svendsen