30.09.2011

RÆSONs Lasse Marker spørger USA-analytiker Mads Fuglede: Hvor står USA i 2015? Fem af Fugledes forudsigelser: Væksten er vendt tilbage. Ledelses- og strukturproblemerne er løst. Klimapolitikken er ligeså slap som i dag. Den vestlige verden følger stadig USA’s udenrigspolitik. Og Obama er stadig præsident, hvis han møder en republikansk fløjkandidat – ellers ikke. ”Det er som om, USA først skal ramme bunden, inden Washington begynder at samarbejde om at få bragt gælden og arbejdsløsheden under kontrol.”

INTERVIEW af Lasse Marker

Læs også
– Torben M. Andersen om verdensøkonomien i 2015: Kun lidt sandsynligt, at vi er tilbage på sporet
– Ole Wæver om den nye verdensorden: USA er færdig som stormagt

RÆSON: Hvilke emner bliver spændende at følge i amerikansk politik de næste fire år?
Mads Fuglede: Det bliver spændende at følge forholdet mellem delstaterne og Washington: om den politiske reaktion, man har i form af Tea Party-bevægelsen, betyder, at delstaterne bliver styrket over for den føderale regering. Man vil se en debat om, hvor stor den føderale stat skal være. Det er Tea Party-bevægelsen og republikanerne, der ønsker et decentralt og dereguleret USA kontra demokraterne, der ønsker at fastholde en stærk føderal stat. Hvis man ser en bevægelse mod styrkede delstater – en bevægelse, der allerede er i gang nu, vil det betyde, at USA kommer til at ligne EU mere. Det vil give mere intern uenighed og mere ævl og kævl og mindre konsensus om den overliggende politik. Det kan godt komme til at betyde et USA, der kommer til at stå svagere udenrigspolitisk – men effekten vil særligt være på de indenrigspolitiske spørgsmål. Vi vil se en konflikt om, hvilke opgaver delstaterne skal tage sig af, og hvilke område den føderale stat skal tage sig af. Denne debat er en udløber af en underliggende frygt hos mange amerikanere, der ifølge alle meningsmålinger er meget bekymrede for landets udvikling.

RÆSON: Hvor står USA i 2015?
Fuglede: Forhåbentligvis står USA med en nation, der ikke længere er kriseramt på samme måde, som den er nu, og forhåbentlig er USA kommet ud på den anden side af nogle strukturreformer, som er meget, meget nødvendige at få løst i den kommende tid. Der skal laves en reform af Medicare, MediAid og social security, intet mindre. Det er de allerdyreste programmer i det amerikanske system, så amerikanerne står over for meget store udfordringer. Men i 2015 vil man med stor sandsynlighed se, at amerikanerne og deres folkevalgte har diskuteret og ændret det føderale skatteprovenu og foretaget de strukturreformer, der skal sikre, at ”panikken” fra 2009-2011 kun var en overgang til en tid, hvor amerikanerne igen vil få en af verden bedst uddannede befolkninger, der er borgere i et land med en teknologisk og traditionel infrastruktur, der er tidssvarende.

RÆSON: Er Obama stadig præsident i 2015?
Fuglede: Det er et godt spørgsmål. Hvis Obama møder en centerkandidat fra republikanerne, så tror jeg, at han får et meget vanskeligt genvalg. Men hvis han møder en fløjkandidat som Michele Bachmann eller Rick Perry, så tror jeg, at han stadig er præsident. Tea Party-bevægelsen er en gave til Obamas genvalg, fordi de trækker republikanerne så langt til højre, at de får svært ved at vinde midten af amerikansk politik. Tea Party-bevægelsen presser en dagsorden ned over kandidaterne, som ligger for langt fra den gennemsnitlige midtervælger i USA, og det peger i retning af et genvalg af Obama. Men vi må se, for den stærke centerkandidat Mitt Romney kan måske håndtere Tea Party-bevægelsen godt nok til stadig at vinde valget. Men vi skal huske på, at et præsidentvalg er mere end et valg af en præsident, det er også et valg til hele Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet. Næste valg bliver et valg, der kommer til at handle om, hvilken kurs USA skal følge for at skabe et samfund, der fortsat kan leve op til amerikanernes forventning om, hvad USA er for en nation.

RÆSON: Er USA faldet som supermagt i 2015?
Fuglede: Nej, det tror jeg ikke. USA vil stadig være den mest magtfulde nation i verden i 2015 – og den naturlige leder af verden som sådan. Og den eneste supermagt. Washington-konsensussen er ikke blevet afløst af en Beijing-konsensus, men jeg tror, at vi i 2015 vil se et USA og et Kina, der er rykket tættere sammen. Det vil få den betydning, at EU skal se at få fingeren ud og begynde at samarbejde, hvis man fortsat vil have indflydelse. Om det vil lykkes for EU, ved jeg ikke. Men i USA følger man EU-krisen med interesse, og man er forbløffet over, at europæerne er så lidt interesseret i at spille en rolle internationalt.

RÆSON: Vil den vestlige verden fortsat være villig til at følge USA’s udenrigspolitik i 2015?
Fuglede: Man vil nok stadig være præget af skepsis over for den udenrigspolitik, som man under Bush-administrationen valgte at føre fra 2003 frem til 2008, det vil sige udbredelsen af demokratiet. Men det vil afhænge meget af, hvem der er præsident i USA på det tidspunkt. En fortsat Obama-administration vil være gavnlig for USA på den front, mens det vil være mere op ad bakke for republikanerne at få en verden til at bakke op om sig. Forholdet mellem Danmark og USA vil i 2015 være godt, som altid – og den nye danske regering vil forsat pleje det gode forhold til Washington, især hvis der er en demokrat ved magten efter næste præsidentvalg i USA.

RÆSON: Har USA fået styr på gælden?
Fuglede: Jeg tror ikke, at USA går statsbankerot. Jeg tror, at USA får styr på deres gæld. Men det er som om, de først skal ramme bunden, før de foretager de reformer, der skal til. De har meget at skrue på. De kan både skrue på skatteprovenuet og på udgifterne til den føderale offentlige sektor. Og når der er politisk vilje til at lave en kompromis, så har man alle muligheder for at lave en aftale, der for alvor kan tage fat i de problemer, der er i amerikansk økonomi. Det er ikke nødvendigvis et præsidentvalg, der giver det samme parti flertal i begge kamre, der skal til, før USA kan gennemføre de nødvendige reformer. Det, der skal til, er snarere et pres fra den amerikanske befolkning, der ønsker et Washington, der samarbejder i stedet for et Washington, der modarbejder hinanden. Man har det politiske system, man selv har valgt. Og amerikanerne har ved sidste midtvejsvalg valgt nogle kræfter ind i Senatet og Repræsentanternes Hus, som ikke er særlig interesseret i at indgå forlig. Og det skal de selv gøre op med, hvis de vil have et andet system.

RÆSON: Hvad med arbejdsløsheden, USA’s kreditværdighed og dollaren?
Fuglede: Jeg tror, at væksten er kommet i gang igen i 2015, og selvom arbejdsløshedsproblemet ikke er løst, så tror jeg, at man har fået styr på arbejdsløsheden, så den ikke er på de 18 procent, som den reelt er på i dag. I forhold til USA’s kreditværdighed, tror jeg stadig, at den har det godt. Vi skal huske på, at selvom USA’s kreditværdighed netop er blevet nedgraderet for første gang i 94 år, så skyldes det kun ét firma. Og grunden til nedskrivningen var en vurdering af den politiske proces – ikke så meget økonomien. Disse skøn er dog baseret på noget så usikkert som historien, der fortæller os, at USA tidligere har været god til at komme ud af dårlige tider.

RÆSON: Er USA stadig i krig 2015?
Fuglede: USA vil altid have noget, der ligger og ulmer, men de store felttog med flere 100.000 mand involveret i kamplignende situationer – det vil USA ikke være i. USA vil have droslet deres engagement meget ned. Jeg vil tro, at man i 2015 ikke længere har kamptropper i Irak, og at man i Afghanistan er nede på et niveau, hvor man kun har styrker, der kan fungere som støtte til afghanske styrker. Udfordringen i Afghanistan i 2015 vil være at få den afghanske hær til at fungere som en national hær. De instrumenter man kan bruge er at uddanne en hær, som vil kunne løse de opgaver, som man giver den – og så skal man sørge for, at Afghanistan ikke falder sammen i et internt opgør om magt. Hvem der er præsident, vil ikke have betydning for USA’s’ engagement i gamle så vel som nye krige.

RÆSON: Hvilke politiske emner er højest på den politiske dagsorden i 2015?
Fuglede: Det er vanskeligt at gætte på. Jeg formoder, at arbejdet med at løse nogle af de miljø- og energiudfordringer, man står overfor, stadig vil være aktuelle – selvom USA ikke vil være villig til at gå ret langt. Et USA, der på egen hånd laver store klimareformer, anser jeg som utænkeligt. USA skal på føderalt niveau lokkes til reformer. Og det kan Kina, Europa og Indien gøre i fællesskab. Man skal dog ikke undervurdere den igangværende udvikling, hvor en række delstater på egen hånd har taget livtag med mange af disse udfordringer. Til gengæld tror jeg, at krigen mod terror er noget, man på det tidspunkt vil bruge meget lidt tid på. Krigen mod terror er gået over til at blive en krig mod nogle terrorister, og man vil ikke på samme måde have den politiske vilje til at have terror højt på den politiske dagsorden. Amerikanerne virker terrortrætte og vil efterspørge, at nationen bruger sit krudt og sine ressourcer anderledes.

Lasse Marker (f. 1986) skriver og arbejder fast for RÆSON. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Lasse Marker er desuden ansat på Politiken. ILLUSTRATION: Barack Obama (foto af Det Hvide Hus).