30.11.2011

RÆSONs abonnenter kan over de næste dage læse uddrag af de 29 artikler i RÆSON10, der udkommer på mandag (d.5/10). Her følger de første 700 af Niels Bjerre-Poulsens artikel:

Forskellene mellem den demokratiske og den republikanske samfundsmodel er historisk klare. Og i forsøget på at tage initiativet fra højrefløjen er Obama taget på landevejen:

Den amerikanske historiker Garry Wills har skrevet, at hans landsmænd er „ærbødige over for vores historie for at kunne være kyniske over for vores regering. Vi bliver ved med at indkalde vores forfatningsfædre for at lade dem vidne mod det, de har grundlagt“. Det har aldrig været mere sandt end nu, hvor tilhængere af begge partier med den største selvfølgelighed omtaler selve det politiske system som dysfunktionelt eller „ødelagt“. Politikerleden er til at tage og føle på, når kun 9 % af amerikanerne ifølge en meningsmåling i slutningen af oktober 2011 mener, at Kongressen gør et godt stykke arbejde. Heller ikke præsident Obamas meningsmålinger er gode, men med opbakning fra omkring 46 % af vælgerne er han alligevel godt fem gange så populær som Kongressen. Han vil uden tvivl forsøge at udnytte dét faktum i valgkampen – ved at angribe Kongressen og beskylde den for at blokere for konstruktive løsninger på USA’s økonomiske problemer. Obama har altså en samlet opbakning
på 46 % i meningsmålingerne – en del højere, hvis man spørger om udenrigspolitik, og 10 % lavere, hvis man spørger specifikt om præsidentens håndtering af økonomien. Det er ikke imponerende, men i betragtning af den overordnede økonomiske situation, den høje arbejdsløshed og ikke mindst de negative forventninger til udviklingen fremover, så trodser Obama nærmest tyngdekraften. Det er også en påmindelse til de republikanske kandidater om, at det kun er i partiets egne primærvalg, man kan score point på at dæmonisere præsidenten. Hans kommende republikanske modstander vil uden tvivl argumentere for, at Obama ikke forstår, hvordan man skaber et erhvervsvenligt klima og dermed nye arbejdspladser. Men det er et interessant spørgsmål, om vi i selve valgkampen også kommer til at høre den type „langt-ude-i-hampen-beskyldninger“ mod præsidenten, som flere af de republikanske kandidater nu profilerer sig på i jagten på højrefløjens gunst. En mere moderat strategi kan lægge en alvorlig dæmper på entusiasmen hos græsrødderne i partiet, mens dæmoniseringen omvendt kan skræmme uafhængige vælgere væk og underbygge billedet af et parti, der er blevet kapret af ekstremister. Hele 78 % af amerikanerne kan nemlig godt lide Obama som person. Det bekymrende for ham er, at op mod halvdelen af vælgerne – hvis valget blev afholdt i dag – alligevel hævder, at de ikke ville stemme for hans genvalg, og dét, snarere end nogen drømmekandidat, er Republikanernes chance. På andre tidspunkter ville den liste af indenrigs- og udenrigspolitiske resultater, som Obama kan fremvise, virke imponerende. Problemet for Obama er, at den økonomiske situation, og først og fremmest arbejdsløsheden, må forventes at blive det altoverskyggende tema i valgkampen. Hvis det står til Republikanerne, bliver valget først og fremmest en afstemning om, hvorvidt Obamas håndtering af økonomien har gjort ham fortjent til at blive genvalgt. Selvom økonomien synes at være i langsom bedring, er udsigten til, at arbejdsløsheden falder markant inden næste efterår, meget lille. Spørgsmålet er, om et svagt, men vedvarende fald i arbejdsløsheden vil være nok til at redde Obamas genvalg. Mange politiske kommentatorer fremhæver, at ingen amerikansk præsident siden Anden Verdenskrig er blevet genvalgt med så høj en arbejdsløshed. Det er formelt set rigtigt, men hvad de ikke nævner er imidlertid, at arbejdsløshedstallet ikke synes at have været udslagsgivende for nogen af de siddende præsidenter, som IKKE er blevet genvalgt. En ny negativ udvikling i den europæiske økonomi kan stadig trække USA med ned. På den anden side er det langtfra sikkert, at Republikanerne også i det kommende år får held til at placere hovedansvaret for økonomien hos præsidenten. Efter deres sejr ved midtvejsvalget i 2010 fik de gennemtvunget en forlængelse af Bush-regeringens midlertidige (og ufinansierede) skattelettelser og bedyrede, at USA, med dem ved magten i Repræsentanternes Hus, ville få gang i jobskabelsen. Det er der endnu ikke kommet – ikke fordi de republikanske planer for økonomien er slået fejl, men fordi de – næsten et år efter deres magtovertagelse – endnu ikke har præsenteret meget andet end de oprindelige skattelettelser. Til sammenligning har det republikanske flertal i samme periode fremlagt og behandlet syv lovforslag til indskrænkninger i retten til abort. Og når Republikanerne først får valgt deres modkandidat, vil vælgerne også få sværere ved at se valget som en folkeafstemning om Obama. Så vil mange vælgere se på de to kandidaters konkrete planer for den fremtidige håndtering af den amerikanske økonomi.