04.12.2011

Internationalt er social innovation allerede en del af løsningen på nogle af samfundets sværeste sociale og miljømæssige problemer. Danmark og særligt den offentlige sektor går glip af et stort potentiale ved ikke at inddrage sociale entreprenører, sociale virksomheder og partnerskaber dannet på tværs af de traditionelle private, offentlige og frivillige sektorer.

KOMMENTAR af Anna Emilie Hvas & Steffen Thybo Møller

Bristede boligbobler, stigende ledighed og den demografiske udfordring på arbejdsmarkedet, den dyre sundhedssektor, for slet ikke at glemme de presserende klima-, miljø- og energiproblemer. En opridsning af samfundsudfordringer som disse efterfølges oftest af en diskussion om politikernes løsningsforslag på nationalt niveau. Men stopper diskussionen her, risikerer vi at overse et spirende potentiale for nye idéer og bæredygtige løsninger. I stedet kunne man stille spørgsmålet: Hvordan kan vi løse kriserne længere væk fra Christiansborg? Hvordan kan vi finansiere de bedste idéer til samfundsforbedringer for færrest penge? Hvordan kan frontlinjen af den offentlige sektor, den frivillige NGO-sektor, og det private erhvervsliv skabe næste skridt fremad for velfærdssamfundet?

Et oplagt bud på svaret hedder social innovation. Social innovation betyder – kort sagt – nye ideer, produkter, ydelser, organisationer eller forretningsmodeller, der fokuserer på at løse sociale eller miljømæssige problemer i samfundet. Eller som Geoff Mulgan, tidligere leder af Young Foundation siger det ” new ideas that work in meeting social goal”. Sociale entreprenører på tværs af organisationstyper og sektorer, arbejder målrettet på at opnå reelle virkninger for samfundet (social impact). Ideen kommer særligt til udtryk i offentlige sociale investeringsfonde samt etableringen af sociale virksomheder og socialt innovative partnerskaber mellem offentlig og privat.

Sociale virksomheder
Sociale virksomheder stræber efter at skabe både social og økonomisk værdi. Overordnet har de følgende kendetegn: de har som formål at bidrage med løsninger til konkrete samfundsproblemer, de er økonomisk bæredygtige, de ansatte er aflønnede, der geninvesteres hele eller dele af profitten i organisationen, og de har ofte tæt kontakt med målgruppen for at sikre reel effekt.

Sociale virksomheder har mange fællestræk med såvel NGO’er som tankerne bag CSR-projekter (Corporate Social Responsibility), men der er afgørende forskelle. NGO’er er ofte non-profit organisationer og ofte afhængige af frivillige og donorer. CSR-projekter tager udgangspunkt i en norm om virksomhedernes samfundsansvar og ses f.eks. Novo Nordisk og Mærsks skoleprojekter i Kina. Til forskel fra disse sideprojekter, er sociale virksomheder karakteriseret ved at sætte den sociale mission i centrum for hele virksomhedens forretning.

Sociale virksomheder er særligt udbredte i USA, England og Frankrig. Her findes talrige eksempler på sociale virksomheder og social innovation finansieret privat eller i et offentligt-privat samarbejde. I efteråret 2011 har EU sat fokus på, hvordan det kan gøres lettere og mere attraktivt at investere privat kapital i sociale virksomheder.

Socialt Innovative Partnerskaber
Udover arbejdet i sociale virksomheder, kan social innovation ske gennem deciderede partnerskaber indgået mellem de traditionelle sektorer, såkaldte public-private partnership (PPP) eller på dansk offentlig-private partnerskaber (OPP).

Ole Helby Petersen, forsker ved Anvendt Kommunal Forskning, har skrevet ph.d. om OPP i Danmark og Irland. Han forklarer hvordan vi i Danmark gør brug af OPP: ”Det der er grundtanken i OPP er, at sektorerne hver for sig har nogle komparative fordele og dem skal man udnytte bedst muligt ved at lave et partnerskab, hvor parterne hver især gør det de er bedst til. Ofte løber aftalerne i mange år”.
Ole Helby Petersen forklarer desuden, at det i Danmark primært er indenfor byggeriet, at man taler om OPP, da der her er en konkret defineret model for partnerskaber, men den har ikke en socialt innovativ profil. Et nyt navn er derfor nødvendigt for afklaringens skyld, derfor – socialt innovative partnerskaber.

Eva Sørensen, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, kender til de socialt innovative partnerskaber, der allerede spirer i Danmark. ”I den vestlige verden handler det om, at vi nu skal arbejde på tværs af de traditionelle sektorer. Den offentlige sektor er innovativ, men dens innovationskraft kan øges gennem samarbejde med andre. De forskellige samarbejder, der er i Danmark tager mange forskellige former. Der er blødere former end den konkrete OPP-model. I disse partnerskaber prøver man at danne fælles strategier for problemer i samfundet, som begge parter ser som relevante. Det forgår på alle niveauer fra lokalt- til statsniveau. Det er tit aftalebaseret, og foregår både mellem det offentlige og private, og mellem det offentlige og frivillige organisationer”.

Det er ikke kun økonomiske ressourcer, der gør aktører interessante, når der dannes partnerskaber. Handlekraft, legitimitet og iderigdom er væsentlige ressourcer, når partnerskaber opstår. Eva Sørensen fremhæver miljøområdet som et eksempel, hvor virksomhederne og det offentlige kan se en klar fordel ved at samarbejde. “Gennem miljøvenlige teknologier, skabes en positiv effekt for samfundet samtidig med, at virksomhederne kan tjene penge på det”. Et socialt innovativt partnerskab med en miljøorganisation kan for eksempel give ny faglig viden og evt. lønbesparelser, men også sikre bredere opbakning og tilslutning blandt befolkningen.
”Den offentlige sektor i de seneste år har øget samarbejdet med private virksomheder og foreninger, men det kan gøres meget mere end man gør. Grunden til at der ikke er flere der allerede indgår i partnerskaber er regler og normer i de forskellige sektorer som selvfølgelig skal tages alvorligt – f.eks. retssikkerheds-, overenskomst-, og demokratirelaterede problemstilligner. […] Forestillingen om, at man ikke kan, fordi man aldrig har gjort det før, betyder, at vi ikke får udnyttet det fulde potentiale omkring partnerskaber. Selvom det rent faktisk er en fordel, så tør parterne ikke at initiere partnerskaber.” siger Eva Sørensen, der netop har været et år i USA og set hvordan man dér arbejder med partnerskaber: ”Hvis vi først begynder at bruge de kræfter, der er i de andre sektorer, så kan man opnå rigtig meget”. Hun refererer til sit studie af ’initiativer taget for at minimere bandekriminalitet i Oakland’, hvor der var mange opfindsomme måder, hvorpå frivillige organisationer, andre ildsjæle og virksomheder arbejdede tæt sammen for at løse problemet. Det fungerer helt ned på individ til individ plan, hvor man ansætter forældre til elever på skoler til at engagere alle forældre, så de rigtige unge fik den rigtige hjælp. ”Tingene kan være meget anderledes, end de er herhjemme. Den offentlige sektor er innovativ men dens innovationskraft kan øges gennem samarbejde med andre”.

På den Internationale Scene
Der er mange ting Danmark kan lære, ved at rette blikket mod den internationale scene. I 2009 etablerede Barack Obama The Social Innovation Fund (SIF), der har til hensigt at forbedre de fattigste amerikaneres liv. SIF har bl.a. arbejdet med billige boliger, hjemløse, fedme og skoleuddannelse ved at støtte non-profit organisationer med stor gennemslagskraft. Ved at medfinansiere lokale non-profits får regeringen en mere effektiv indsat i forhold til investeringer i statslige sociale programmer. SIF er et af mange initiativer, taget af Det Hvide Hus’ Office of Social Innovation and Civic Participation (OSICP), for at løse samfundets problemer på en ny social innovativ måde. Gennem en stringent udvælgelsesproces tildeles kun midler til de absolut bedste organisationer, der har udviklet succesfulde programmer og dokumenteret klare resultater. I 2010 blev fem organisationer tildelt i alt $13,9 millioner målrettet de ovenstående kritiske områder. SIF kræver at hver dollar fra de Hvide Hus matches med en dollar fra organisationen og endnu én af andre organisationer, der udvælges af organisationen selv. Denne medfinanseringsmodel betyder ifølge Det Hvide Hus, at SIF-midlerne løfter $35,4 millioner i private fonde svarende til i alt $49,3 millioner i støtte til innovative non profit organisationer, der arbejder for de mest udsatte grupper i samfundet.

I England fremlagde Premierminister Cameron i 2009 sine tanker om Big Society og Big Society Capital (BSC, tidligere kaldt Big Society Bank). Cameron lagde vægt på, at staten hurtigst muligt skulle åbne op for forvaltningen af velfærdsopgaver, så disse kunne varetages mere innovativt, forskelligt og give mulighed for at skabe sammenhæng i samfundet. BSC’s formål er at udvikle markedet for sociale investeringer i sociale virksomheder og frivillig organisationer, der både har dokumenteret positive samfundsforbedringer såvel som økonomisk afkast. Ved lanceringen af BSC i juli 2011 udtalte formanden for Task Forcen Sir Ronald Cohen at BSC’s £600 millioner i startkapital vil styrke investeringerne i sociale virksomheder og socialt innovative organisationer i England. “Today’s launch of Big Society Capital is the culmination of ten years of thought and effort by many individuals and organizations. BSC is the first of a new kind of organization devoted to providing finance in the interest of society.”

Ved lanceringen udtalte den britiske minister Francis Maude,“There are few moments like this when something happens that can really change the world. We’ve all heard about a small charity or social enterprise sweeping away entrenched local social problems. But we have not seen a significant commitment to help social innovations grow and be implemented on the national stage until now. Big Society Capital will undoubtedly change this and unlock the money that charities and social enterprises need to grow when a big opportunity comes along.”

I Danmark har muligheder i offentlig-private partnerskaber været anerkendt længe. Men meget tyder på at potentialet langt fra er blevet udforsket til det fulde – og uden social innovation som mål. ”Bygge- og anlægsområdet er der, hvor man primært har haft fokus på OPP i Danmark, og det er i det tidligere Økonomi- og Erhvervsministerium samt i Finansministeriet, at man har defineret OPP som en bygge- og anlægsmodel.”, forklarer Ole Helby Petersen. “I 2004 udgav den daværende regering en handlingsplan for OPP. Det var en 10 punktsplan der skulle understøtte, at der skulle ske noget mere med OPP i Danmark bl.a. støttepuljer, pilotprojekter og lignende initiativer blev sat i gang”, forklarer Ole Helby Petersen.

Social innovation handler ikke om at angive størrelsen på det offentlige, men snarere at identificere og udvikle potentialet for utraditionelle løsninger med respekt for den enkeltes ressourcer. Selvom enkelte kommuner har fået begyndende interesse for mulighederne, så har vi stadig langt igen. Danmark har brug inspiration til nye løsninger på samfundets udfordringer. Vi har brug for social innovation. Heldigvis er der en masse inspiration at hente i den voksende internationale bevægelse af sociale investeringsfonde, sociale virksomheder og socialt innovative partnerskaber.

Anna Emilie Hvas (f. 1983) er stud.cand.soc. i Politisk Kommunikation & Ledelse på CBS. Kommunikations Director i DANSIC. Selvstændig erhvervsdrivende siden 2010 som Lærings- og udviklingskonsulent efter BA i erhvervsøkonomi og psykologi. Steffen Thybo Møller (f. 1983) er stud.scient.pol på Københavns Universitet. Medstifter og formand af DANSIC. Har studeret på Harvard Kennedy School og Sciences Po de Paris samt arbejdet for FN, Udenrigsministeriet, Videnskabsministeriet og som formand for Yngresagen. DANSIC – Danish Social Innovation Club – er en nyopstartet studenterdrevet non profit-organisation, der vil inspirere til social innovation. DANSIC arrangerer årligt en heldagskonference om social innovation. Den første konference ’DANSIC12’ afholdes i København 8. marts 2012 for 300 ambitiøse og engagerede studerende. Læs mere på www.dansic.org ILLUSTRATION: Geoff Mulgan, direktør i NESTA og tidl. direktør for Young Foundation.

Kommentaren er alene udtryk for skribenternes egne holdninger. Vil du skrive et svar på deres indlæg eller en anden kommentar? Så send dit forslag til redaktionen@raeson.dk