30.05.2011

Var arrestationen af general Ratko Mladic en tilfældighed? Nej. Den var timet og tilrettelagt. Det var derfor, den kom så belejligt, netop som: 1. De nationalistiske tendenser i Serbien er aftagende, 2. Der er snart parlamentsvalg, hvor fangsten af Mladic styrker præsident Boris Tadic, 3. Hovedparten af serberne ønsker EU-medlemskab og ved, at de ikke får det, hvis Mladic er på fri fod.

Af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Den serbiske præsident Boris Tadic meddelte onsdag, at det serbiske politi har anholdt den forhenværende general i den bosnisk-serbiske hær Ratko Mladic. Det har taget serberne 16 år at pågribe Mladic. At det nu endelig lykkedes skyldes med sikkerhed ikke, at Mladic med årene var blevet mindre forsigtig ved valget af sit skjulested. Den serbiske regering vidste hele tiden, hvor Mladic var, og har vurderet, at det nu var blevet tiden at gøre op med Serbiens Milosevic-image.

1. De nationalistiske tendenser i Serbien er aftagende
Nationalistiske tendenser i den serbiske befolkning og på den indenrigspolitiske arena i Serbien er aftagende, og det har uden tvivl haft en betydning for anholdelsen af Mladic. Nu kunne det ske uden, at præsident Tadic ville tabe på det inderigspolitisk.

Nationalismen har taget af, omend den stadig stærk. En ny meningsmåling viser, at omkring 70 procent af serberne ikke vil udlevere Mladic til Haag, og mange serbere ser stadig Mladic som en nationalhelt og mener, at det internationale samfunds rolle i krigen i det tidligere Jugoslavien, herunder NATOs bombninger af Beograd i 1999, var uretfærdig i forhold til serberne. Men hovedparten af den serbiske befolkning er efterhånden blevet klar til at gøre op med landets grusomme historie. De fleste serbere ønsker at være medlem af EU og har derfor accepteret, at udleveringen af Mladic er nødvendigt for Serbiens fremtid.

Men tiden skulle være moden. Anholdelse og udlevering af Radovan Karadzic til Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag i juli 2008 udløste voldsomme demonstrationer i Beograd. Men situationen i den serbiske hovedstad har efter offentliggørelsen af Mladics arrestation været forholdsvis rolig. Ultranationalistiske kræfter har arrangeret mindre demonstrationer i Beograd, og der er meldinger om demonstrationer i Republika Srpska i Bosnien-Hercegovina. Men alt tyder på, at anholdelsen og udleveringen af en krigsforbryder til Haag denne gang sker uden store demonstrationer. Den nationalistiske del af den serbiske opposition har ikke længere den samme opbakning i befolkningen, og selvom hovedparten af den serbiske befolkning fortsat er imod udlevering af Mladic til Haag, vil de fleste serbere bare gerne videre i livet og lægge landets historie bag sig.

2. Fangsten af Mladic styrker Boris Tadic før parlamentsvalget
Pågribelsen af Mladic er en veltimet politisk handling. En handling, der skal knytte Serbien til EU uden at miste politisk indflydelse på den hjemlige scene. Det giver Boris Tadic mulighed for at levere de resultater, befolkningen ønsker, og dermed styrke sin egen position før næste års parlamentsvalg. Serbien bliver nu uden tvivl belønnet med velvilje fra EU og får snart status som kandidatland. Provestlig orientering og politisk stabilitet i Serbien er en af EUs egne interesser, derfor vil EU være positivt stemt i forhold til Serbien. Det giver Tadic gode kort på hånden.

3. Serberne ønsker EU-medlemskab og ved, Mladic stod i vejen
Mladic regnes for at være en af verdens mest eftersøgte krigsforbrydere og har været eftersøgt i 16 år. Arrestationen af Mladic giver mulighed for at gennemføre processerne ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag og dermed sætte punktum for krigen i Bosnien i 1992-95. Samtidigt er de et klar signal om, at serberne mener deres fremtidig orientering mod EU seriøst. Med Mladics anholdelse og senere udlevering til retsforfølgelse i Haag, er hindringerne for Serbiens optagelse i EU nu for alvor ryddet af vejen.

Arrestationen af Mladic kommer kort efter, at chefanklager for Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag Serge Brammertz besøgte Beograd. Her gjorde han det klart for den serbiske regering, at det internationale samfund ikke længere vil tolerere forsinkelser ved pågribelsen af Mladic, samt at manglende velvilje vil kunne få konsekvenser for landets medlemskab af EU.

Arrestation og udlevering af Ratko Mladic og Radovan Karadzic, som begge står anklaget for en række krigsforbrydelser i Bosnien-Hercegovina, var stillet som betingelserne for serbisk optagelse i EU. Især Holland havde gjort det klart, at landet ar parat til blokere for Serbiens optagelse i EU, indtil Mladic sendes til Haag.

Der er stadig en sten på vejen mod EU: Kosovo
Der er dog fortsat er et problem på Serbiens vej mod EU: anerkendelsen af Kosovos selvstændighed. De fleste serbere ser Kosovo som serbisk territorium og har svært ved at acceptere Kosovos løsrivelse. Men også her har tiden arbejdet i en positiv retning og har været præget af en større forsonlighed og velvilje fra det officielle Serbiens side. Modstanden mod Kosovos løsrivelse er ikke længere så ultimativ i den serbiske befolkning. Det er en pris, de er klar til at betale for at komme med i EU.

Udleveringen af Mladic kan endda få en positiv effekt for serberne i forhandlingerne med Kosovo. Den kan give en større velvilje til at imødegå serbernes krav fra det internationales samfunds side.

Det er ikke kommet mange officiele informationer om, hvad der førte til pågribelsen af Mladic, som står anklaget for folkedrab og for sin medvirken ved massakren på 8.000 bosniske muslimer i Srebrenica. Serbiske medier taler om, at en af Mladics bodyguard blev fristet af den høje dusør, om en professionel menneskejæger og om en tilfældig nabo. En ting er dog sikker: Den serbiske regering vidste højst sandsynligt hele tiden, hvor Mladic var – det kan man se af, at de fangede ham, netop som timingen var allerbedst.

Foto: Ratko Mladic (nr. to fra venstre), 1993 (commons.wikimedia.org).

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag.