09.09.2011

Der var i løbet af foråret og sommeren 2011 usikkerhed om S-SFs udenrigspolitiske linje, særligt i forhold til udvikling og bistand. Det er der ikke længere: Den er stort set ligesom regeringens.

KOMMENTAR af Brian Esbensen

I JULI SKREV JEG en kommentar her på RÆSON om, at S-SF havde lagt op til en ny udviklingspolitisk kurs – en kurs, der til forveksling ligner den, de har brugt ti år i opposition på at kritisere regeringen og DF for. Det gjorde jeg på baggrund af deres forskellige udmeldinger i foråret. Blandt andet lagde de nu – modsat tidligere udmeldinger – op til at begrebet udviklingsstøtte kunne udvides til at inkludere sikkerhedspolitiske aktiviteter, ligesom man ikke længere kunne love at støtten hurtigt blev hævet til det tidligere niveau.

MAN KUNNE DENGANG lade tvivlen komme S-SF til gode og afvente, om der var tale om prøveballoner eller et reelt kursskifte. Mandag 5. september præsenterede partierne S, SF og R mandag d. 5 så et udspil for udenrigspolitikken under en ny regering. Det udspil giver dem, der var pessimister i foråret, ret. Udspillet og de følgende dages kommentarer fra partierne og deres ordførere bekræfter, at det efterhånden er svært at se forskel på rød og blå bloks politik på området.

TRODS FINE ORD er et af de store problemer, at der for eksempel ikke er et konkret mål for, hvornår det danske bidrag til internationalt udviklingsarbejde igen skal være oppe omkring en procent af BNI. Blot ønskes det, at Danmark ’over en årrække kommer tilbage’ til niveauet før 2001. Netop det punkt resulterede allerede mandag i kritik fra egne rækker i SF. Folketingskandidat Trine Pertou Mach kaldte det således ’pisseærgeligt’ og argumenterede i Information 5. September således: ’Nu har vi råbt og skreget i ti år om, at regeringen har syltet udviklingsbistanden og ladet de fattigste i verden betale for krisen’. Derudover – og her har S/SF virkelig kritiseret regeringen i årernes løb – har man tilsyneladende, en gang for alle, accepteret sammenblandingen af traditionel fattigdomsbekæmpende bistand og sikkerhedspolitiske tiltag, så det udadtil ser ud som om støtten er højere, end den reelt er.

NU ER DER VALGKAMP, så den kritik, der i foråret lød fra S-SFs ungdomsorganisationer og græsrødder, forbliver med enkelte undtagelser intern. Men den interne utilfredshed er ikke desto mindre stor. Var man stadig lidt usikker, så kunne Helle Thorning i Politiken fjerne den sidste tvivl. Med henvisning til den finansielle krise kunne Thorning bekræfte, at man ganske vist ønskede det anderledes, men ikke så sig i stand dertil. Også SFs formand, Villy Søvndal, benyttede en lignende forklaring: ”Vi har ikke flere penge.” Men som Information bemærkede i sin leder den dag, så er det vist et spørgsmål om prioritering og ikke en objektiv sandhed.

TI ÅRS BORGERLIG-LIBERAL UDVIKLINGSPOLITIK slutter altså ikke lige foreløbig. Heller ikke hvis vi får en S-SF-regering.

Brian Esbensen er Cand.Scient.Soc., med speciale i udviklingsstudier og internationale politiske forhold. Han er desuden forfatter til bogen ‘The Approach to Development Practice and Advocacy of the Danish NGOs’, som udkommer senere i 2011.

SKRIV EN KOMMENTAR TL RÆSON:
send dit forslag til redaktionen@raeson.dk