21.03.2011

Der kommer dobbelt så mange udlændinge til Danmark nu, som da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Men i befolkningens øjne er der strammet op og lukket af. Medierne og Dansk Folkeparti bærer en stor del af ansvaret for vrangbilledet.

Af Thomas Damgaard Sørensen

Det seneste årti har budt på en heftig diskussion af, om Danmark var et land med lukkede grænser. Undersøgelser viser, at befolkningen mener, det er svært at komme hertil. Nye tal fra Udlændingeservice modbeviser dog det billede. Faktisk kommer der cirka dobbelt så mange udlændinge til Danmark nu som ved regeringsskiftet i 2001.

Men hvorfor tror flertallet så, at der er strammet op? Mediernes store fokus på værdipolitik, især udlændingepolitik samt Dansk Folkepartis markante udmeldinger på området er en stor del af svaret.

Man kan tale for og imod, om der er sket stramninger. Generelt får flere opholdstilladelse, men antallet som får det via asyl eller familiesammenføring er faldet. I 2001 kom 36.354 udlændinge til Danmark. I 2008, som markerer den foreløbige top, krydsede 69.277 grænsen.

Flere, men andre udlændinge kommer til Danmark
Antallet af opholdstilladelser som følge af asyl eller familiesammenføring er i samme periode faldet fra 17.213 til 5.860. Omvendt kom langt flere for at arbejde eller studere. 2010-tallene indeholder endnu kun de første 11 måneder, men det forventes at cirka 60.000 fremmede kom til Danmark sidste år, og at sammensætningen ligner den fra 2008.

Især tre forhold kan forklare udviklingen.

Da den borgerlige regering kom til, blev der ændret på asyl og familiesammenføringsreglerne, blandt andet med 24-årsreglen, hvilket samlet set reducerede antallet til en tredjedel fra 2001 til 2004, hvorefter det har ligget stabilt.

Til gengæld er mange flere kommet for at arbejde eller studere. Fra 2001 til 2008 steg tallet fra 19.141 til 63.417. Det skyldes blandt andet, at flere østeuropæere kan komme hertil via EU-regler efter udvidelserne i 2004 og 2007. Desuden er der også kommet en række kinesere og indere.

Endelig ramte finanskrisen i 2008 også Danmark. Det betød færre jobs, og dermed færre arbejdsopholdstilladelser i 2009.

Kigger man på geografien, er der sket et skift i, hvor udlændingene kommer fra. Generelt kommer der flere europæere. I 2004 var 52 procent af de nytilkomne fra Europa, mens tallet i 2009 var 56 procent.

Udlændingene uden fra Europa tæller flere indere, kinesere og filippinere. Procentuelt kommer der færre nye borgere med muslimsk baggrund til Danmark, antalsmæssigt har der dog været en svag vækst.

Samlet set tegner der sig altså et billede af stigende vestlig indvandring, hvilket igen hænger sammen med regeringen og Dansk Folkepartis overbevisning om, at tilkomne fra nabolandene er lettere at integrere på arbejdsmarkedet.

Danmark får brug for arbejdskraft
Prognoserne fra Danmarks Statistik viser en markant ændring i demografien i de kommende år. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet, vil der kun komme fire ind. Danmark får altså brug for arbejdskraft, og set i det lys giver den ændrede tilstrømning mening.

Men en række Gallup- og Rambøll-undersøgelser viser at 93-95 procent af befolkningen har et billede af at udlændingereglerne er strammere. Og 63-75 procent mener, at der er strammet tilpas eller for meget op.

Men hvorfor er der sådan et misforhold mellem, at der kommer næsten dobbelt så mange til Danmark, og at befolkningen mener, at der er strammet op?

Den amerikanske politolog Danny Hayes har forsket i issue ownership − emneejerskab, og hvordan medierne dækker de forskellige politiske emner. Issue ownership dækker over, hvordan et parti nøje vælger sine mærkesager, og derefter profilerer dem, så de nærmest får patent på dem.

Hayes når frem til det resultat, at medierne har en tendens til at give mere taletid til det parti, som har et givent område som mærkesag, frem for til partier der ikke har det som kerneområde. Har man derfor først sat sig på et område, får man oftest en god medieplatform at udbrede sit synspunkt fra.

Dansk Folkeparti styrer udlændingedebatten
Dansk Folkeparti har fra partiets start satset på udlændingepolitik og opnået ejerskab over området. Målsætningen er at begrænse antallet af fremmede som kommer til landet. Efter regeringsskiftet i 2001 har de ved 18 lejligheder kunnet fortælle vælgerne, at de har fået trumfet stramninger igennem.

Budskabet er til at forstå. Og ofte har partiets ledere kunnet forklare det i danskernes foretrukne medie, fjernsynet, i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvilket har givet maksimal eksponering.

Og det har virket. Optællinger af hvilke emner, der er på mediernes dagsorden, viser, at udlændingespørgsmålet ligger højt. Ved valget i 2001 handlede godt 40 procent af alle historier om udlændinge, mens det sidenhen har været cirka hver fjerde.

I samme periode har vælgerne også fundet udlændingepolitikken vigtig. Men det er kun hver fjerde til hver sjette vælger, der har opfattet spørgsmålet som det vigtigste.

Medierne forstærker tendensen
Medierne har altså fokuseret mere på udlændingespørgsmålet en vælgerne ønsker. Dermed har de givet Dansk Folkepartis vigtigste mærkesag vind i sejlene. Men kan man så ændre på det? Svaret er både ja og nej.

En ændring er allerede i gang. De seneste tal viser, at udlændingespørgsmålet interesserer befolkningen og medierne stadigt mindre. Nu er det vigtigste i stedet økonomien og statens budget – om der er råd til efterløn og pension. Denne udvikling har man i øvrigt set tidligere. Historisk set har økonomiske kriser kunnet overtrumfe alt, mens værdipolitikken vinder frem, når der er højkonjunktur.

Pia Kjærsgaard og co. vil dog næppe opgive udlændingedagsordenen. Senest har partiet omtalt beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere som et sted, hvor man kan finde flere hænder og sparre sociale ydelser.

Men medierne har også en opgave i at fortælle, hvordan tilstrømningen til Danmark rent faktisk udvikler sig. Og det synes ikke umuligt. For udlændingeservice oplyser tallene i de fire grupper, som vises i illustrationen. Og selv om det går hurtigt i fjernsynet, bør det i høj grad være muligt at præsentere den faktiske udvikling med en overskuelig grafik og en forklarende speak.

Kilde: Udlændingeservice. Tallene for 2010 dækker kun over de første 11 måneder. De endelige tal vil derfor være cirka 1/12 højere.

Thomas Damgaard Sørensen er bachelor i Medievidenskab og Journalistik og stud.cand.public ved Syddansk Universitet. Han har det seneste halve år beskæftiget sig med velfærds- og socialpolitik i EU.