30.03.2011

Debatten om Danmarks økonomiske fremtid er af partierne bag Danmarks to statsministerkandidater ved at blive reduceret til en diskussion om, hvad præsident Obama gør i USA. Og den sammenligning er i sig selv absurd.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske redaktør

De to største danske partier har kastet sig ud i en bizar debat om, hvem der bedst kan udlægge den amerikanske præsident Obamas økonomiske politik. Venstre og Socialdemokraterne – Helle og Løkke – har besluttet at tage debatten om, hvem der kan tage Obama til indtægt for sin økonomiske politik i landsdækkende avisannoncer. De to skiftes til at anklage den anden for at udlægge teksten forkert. S-SF hævder, at Obama gør og vil det samme som dem. Nej, siger Venstre, det er os, der gør som amerikanerne. Begge er forkert på den.

Her er de tre mest oplagte grunde til, at det er en total afsporing af den økonomiske debat at ville gøre som Obama.

1. Danmark ligner ikke USA – så hvorfor er det relevant, hvad Obama gør?
Vores økonomi er meget mindre og helt anderledes. Så hvorfor skulle det være specielt relevant for Danmark, hvordan USA løser sine økonomiske problemer? USA’s gæld er på vej gennem loftet og kun på grund af landets størrelse og historik lader den amerikanske økonomi ikke til at være synderligt ramt af det – renterne er lave og långiverne mange nok. Derfor har USA haft mulighed for at stimulere økonomien i meget længere tid end nogen andre lande i jagten på at kickstarte jobvæksten, der har været USA’s store problem. Som det allersidste land i G20 argumenterede Obama i 2010 fortsat for stimulus, mens alle andre strammede livremmen for at undgå gældskriser. Kun på grund af USA’s økonomiske muskelkraft og historiske position som en ”sikker havn”, kan politikerne – rimelig roligt – se til, mens gælden vokser og vokser. Den mulighed har Danmark ikke.

2. De glemmer det, der sker i USA’s delstater
En ting er, at USA kun i meget ringe grad er en god målestok for, hvad danske politikere bør gøre og mene økonomisk. Noget andet er, at Obamas økonomiske politik kun er én brik i den samlede offentlige økonomi i USA. I 2010 udgjorde staternes økonomi 1.786 mia. dollar ifølge det officielle statistikbureau – Bureau of Economic Analysis -, mens den føderale økonomi, altså den nationale del som Obama repræsenterer, udgjorde 1.214 mia. dollar. Og tager man amerikanernes forkærlighed for krigsfly og soldater ud af ligningen, så fylder den føderale økonomi kun 396,6 mia. dollar. Under en fjerdedel af, hvad staterne bruger.

Og en ting er størrelsen. Men den føderale og statslige økonomi fungerer helt forskelligt. Mest afgørende er i øjeblikket det faktum, at staterne er forpligtet til hvert år at balancere deres budgetter. Derfor bløder staterne; offentligt ansatte fyres og skatterne hæves. For når skatteindtægterne falder, som de har gjort under krisen, hvor arbejdsløsheden har været stigende og produktionen faldende, må pengene hentes et andet sted. Og derfor må Obamas økonomiske politik ses i sammenhæng med det, der sker i staterne – for det trækker i hver sin retning. Den føderale regering bidrog i 2010 med 0,39 pct. point til den økonomiske vækst på 2,9 pct., mens sparekuren i staterne trak den anden vej med 0,18 pct. point. I det sidste kvartal af 2010 trak både den føderale regering og staterne økonomien nedad. Amerikansk økonomi og den offentlige økonomi i USA er meget mere end Obama.

3. USA’s økonomiske udfordringer er nogle andre
Kigger man på budgetfremskrivningen fra det uafhængige budgetkontor, Congressional Budget Office, er det på længere sigt især sundhedsudgifterne, der truer helbredet i amerikansk økonomi. Den smule opstramning, der aktuelt sker i USA, er primært en reaktion på krisen. I Danmark er vi allerede begyndt at kigge længere frem – f.eks. med regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform – det er USA meget langt fra. Og værre går det altså ikke, end at Obama i december gik med til at forlænge skattelettelser for de rigeste amerikanere i yderligere to år til en værdi af 120 mia. dollar. USA kan tåle at bruge (for) mange penge i meget længere tid end vi kan i Danmark.

Begge partier sjofler den hjemlige økonomiske debat
Statsministeren sagde godt nok tirsdag på sit ugentlige pressemøde, at oppositionens Obama-annoncer er en afledningsmanøvre. Alligevel indrykkede han selv en annonce søndag, der havde til formål netop at tage Obama-diskussionen. Statsministeren havde valgt at fremhæve denne tekstbid. ”S og SF har givet udtryk for, at deres løsning var ligesom Obamas. Det er den ikke. Den er heller ikke ligesom resten af Europas.” Og svaret på den annonce kom to dage efter, tirsdag, hvor Socialdemokraterne så slog endnu et slag for, at de kan tage Obama til indtægt for deres økonomiske politik.

Begge partier vil have, at Obama skal være for deres plan. Hvorfor? Det er i bedste fald grebet ud af den blå luft. Måske er det et forsøg på at bruge noget Obama coolness som økonomisk argument? Men det er i hvert fald en besynderlig diskussion. Det er taget ud af en politisk kontekst, den offentlige økonomi i USA minder utrolig lidt om den danske og den økonomiske udfordring, amerikanerne står overfor, er en helt anden end den danske. Mange amerikanere ville grine, hvis de hørte, at de to danske statsministerkandidater forsøger at bruge Obama som billedet på økonomisk ansvarlighed.

Selvom regeringen ikke har fremlagt sin 2020-plan endnu, så er det tydeligt, at der skal gøres et eller andet for, at kassen stemmer på bare lidt længere sigt. Hvad Obama gør i USA er fuldstændig ligegyldigt for, hvad vi skal gøre i Danmark. Vi har vores egne problemer at diskutere.