29.03.2011

Den nobelprisvindende økonom Paul Krugman er citeret 195 gange i de landsdækkende danske aviser i de seneste to år. Det gør ham til den absolut mest synlige internationale økonomiske meningsdanner. Andre toneangivende amerikanske økonomer er der ikke meget interesse for. Det er problematisk, fordi Krugman er en politisk aktør, som mange ser som kontroversiel.

Af Peter G. H. Madsen

Den amerikanske økonom, klummeskribent og nobelprisvinder Paul Krugman er her, der og alle vegne i de danske aviser. Siden januar 2009 har han optrådt i ikke mindre end 195 avisartikler. Ingen andre amerikanske økonomer er i nærheden af at blive omtalt lige så ofte. Tættest på kommer Joseph Stiglitz, Milton Friedman, Jeffrey Sachs, Niall Ferguson og Martin Feldstein, der er nævnt henholdsvis 101, 71, 34, 30 og 23 gange. Det viser tal fra Infomedias Analyseafdeling.

Paul Krugmans dominans er bemærkelsesværdig, da han – på trods af sin utvivlsomt enorme viden om økonomi – af mange opfattes som særdeles partisk i sine analyser af amerikansk politik og økonomi. Han betegner sig selv som liberal, hvilket han selv har sagt er ”more or less what social democratic means in Europe”. Det perspektiv går igen i hans analyser.

Paul Krugmans klummer i New York Times har ført til heftig debat blandt økonomer og meningsdannere og givet Paul Krugman stemplet ”den mest kontroversielle økonom i sin generation”. Tilhængerne siger, at han er ideologisk farveblind og villig til at angribe alt og alle, mens blandt andre det britiske tidsskrift The Economist har givet taletid til kritikere, der mener, at hans partiskhed står i vejen for hans argumentation.

Uanset, så synes det ikke at have haft en afsmittende effekt på de danske mediers omtale af Paul Krugmans analyser. Både i Politiken, Jyllands-Posten, Information, Børsen og Berlingske Tidende er han den mest omtalte amerikanske økonom. Han er sågar blevet omtalt to gange i Ekstra Bladet.

Forklaringen på den megen omtale af Paul Krugman i danske medier er nok, at New York Times stadig er det foretrukne amerikanske medie på mange danske avisredaktioner. New York Times repræsenterer en (i amerikansk optik) moderat venstreorienteret linje i deres op-ed stof (ledere og klummer, red.), og ifølge en undersøgelse foretaget af historiker og journalist Bent Blüdnikow, så er New York Times omtalt 15.521 gange i de landsdækkende danske aviser i de seneste 10 år, mens Wall Street Journal kun er omtalt 4.591 gange. Det på trods af, at Wall Street Journal er klart den største amerikanske avis med et oplag på knap 2,1 millioner aviser dagligt, mens New York Times må nøjes med et oplag på knap 900.000.

Men hvad med de amerikanske økonomer, der repræsenterer konservativ, neoliberal økonomisk politik. Ja, dem er der ikke megen omtale af, hvis man ser bort fra Milton Friedman, der døde i 2006. Tag eksempelvis Gregory Mankiw, der er en flittig deltager i den offentlige debat og fra 2003 til 2005 havde den indflydelsesrige post som formand for Council of Economic Advisors, der rådgiver den amerikanske præsident. Fra 1. januar 2009 til 25. november 2010 er han omtalt to gange. Meget bedre ser det ikke ud for nobelprisvinderen fra 2004 Edward Prescott og Tyler Cowen, der er den ene halvdel af den vidt læste økonomblog ”Marginal Revolution”, hver især er de blevet omtalt henholdsvis fem og syv gange.

Når de danske medier er så glade for en enkelt økonom, er det nærliggende at frygte, at det også resulterer i et noget ensidigt billede af amerikansk økonomi, politik og samfundsforhold. Det gælder sig både politisk såvel som fagøkonomisk. Om ikke andet kunne dækningen af de store udfordringer, som det amerikanske samfund og amerikansk økonomi utvivlsomt står overfor, blev mere spændende, hvis det ikke altid var Paul Krugmans analyser og løsninger, der blev præsenteret. I stedet burde der være tale om et ordentligt sammenstød af holdninger.

Peter G. H. Madsen (f. 1977) er cand.scient.pol og msc. i journalistik fra Columbia University. Har tidligere arbejdet på Ugebrevet A4 og den amerikanske avis The Village Voice. Siden august 2008 freelancejournalist med base i Kairo, Egypten.