22.08.2011

Første gang både regeringen og oppositionen kan enes om den økonomiske politik, er det på et forslag, der endnu en gang skal kæle om de i forvejen forkælede boligejere. Men VK og S-SF tager fejl, hvis de tror, at forslaget om at give skatterabat på boligkøb vil gøre noget godt for væksten – eller boligmarkedet.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske kommentator

Hver gang de danske politikere bruger en krone i øjeblikket, så håber jeg, at de tænker sig om. Gæld er den baggrundsmelodi i mol, der har gjort verdensøkonomien depressiv. Også i Danmark – selvom vi har relativt lille gæld, og selvom politikerne til trods for deres uenigheder endnu har holdt os på ret kurs.

Efter et par uger, hvor ekkoet af vækstpakke har lydt i både den røde og blå del af Christiansborg, begynder de første brudstykker af politikernes idéer at dukke frem.

Hvad forslår de da?
I både rød og blå blok løber man nu om kap for at foreslå en boligpakke. Efter at finanskrisen både har givet os en renoveringspulje, der gav fradrag for energirigtige byggeopgaver på huset, og en bolig-job-pakke, der giver fradrag for rengøringsdamen og tømrerarbejdet, så er boligejernes lod endnu en gang trukket i gavelotteriet.

En boligpakke, der midlertidigt pauser en del af skatterne og afgifterne ved boligkøb. Ifølge Venstres beregninger på deres eget forslag ligger vi i omegnen af 23.400 kr. på et køb af bolig for 2 millioner kr. Hvad skulle det hjælpe? Jo, det skal sætte gang i boligmarkedet. For ”der er så meget forbrug knyttet til en bolighandel. Man skal have nye møbler, tæpper, man skal bruge en håndværker og så videre,” som det lød fra statsministeren i en artikel i Jyllands-Posten lørdag.

Alt det her økonomi og krisesnak og problemer med væksten må kunne løses ved at kæle boligejerne kærligt under hagen, lader ræsonnementet til at være.

Boligmarkedet er ikke problemet
At sænke boligprisen med 25.000 eller 50.000 kroner, som man gør, når man giver midlertidig rabat på en række skatter for boligkøbere, virker selvfølgelig alt andet lige positivt. Men spørgsmålet er, hvor stor en forskel det beløb gør, når man er ved at købe et hus til fire millioner.

Og spørgsmålet er, hvor stærk den mekanisme, der skal gøre boligmarkedet til drivkraft for opsvinget, er. Selvfølgelig vil et stabiliseret boligmarked øge forbrugernes tillid. Men selv meget lave renter i efterhånden ret lang tid, har ikke gjort, hvad regeringen og oppositionen håber deres boligpakke kan gøre. Så måske er boligmarkedet ikke problemet?

Normalt ville man sige, at arbejdsmarkedet driver boligmarkedet. Når folk har job, så køber de en bolig. Folk uden job køber ikke en bolig – selvom de får en lille skatterabat ud af at gøre det.

Derudover er det vigtigt at huske på, at boligmarkedet ikke er i frit fald. Det er i gang med en tilpasning væk fra de historisk høje priser. Priserne i 2007 før finanskrisen var ekstremt høje. Ser man på en ny analyse fra BRFKredit kan det ikke være et mål, at vi skal have dem tilbage derop på kort sigt. De forudser nemlig, at priserne først igen vil nå 2007-niveauet i 2022-2028 – med eller uden en boligpakke.

”Tisse i bukserne”-effekt
I USA har man prøvet noget meget lignende det danske forslag. Og med rigtig begrænset succes. Nemlig et skattefradrag på op til $8.000 for førstegangs-købere og op til $6.500 for andre, der køber et nyt hus. Fradraget så i starten ud til at have været en succes, antallet af handler skød i vejret og priserne stabiliserede sig. Men det vel at mærke fra et historisk lavt aktivitetsniveau og efter, at priserne havde styrtdykket mange måneder i træk.

Og da skatterabatten udløb i slutningen af april 2010, så kollapsede markedet igen. Stort set alle, der havde planer om, at købe bolig i den nærmeste fremtid skubbede deres køb frem til før udgangen skatterabatten udløb.

Alle de prisfald som rabatten udskød kom nu i en samlet stor og grim bunke. Iagttagere har ligefrem sagt, at skatterabatten har forværret boligkrisen i USA. Og det samme risikerer vi i Danmark.

Hvis økonomien ikke har det meget bedre, når boligpakken udløber, så kan det skabe en ny omgang rigtig skidt stemning på boligmarkedet og i værste fald sætte gang i en fornyet depressiv spiral, vi slet ikke har brug for.

Problemet ved den slags tiltag er, at alle selvfølgelig hellere køber bolig dagen før end dagen efter, rabatten udløber. Det betyder, at boligmarkedet fra den dag, rabatten udløber, vil være tomt for købere – hvis det da overhovedet havde nogen effekt i første omgang. Boligmarkedet vil så ligge tilbage som et ørkenlandskab.

Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske kommentator. Følg ham på twitter @KennethPraefke. Illustration: Arkivfoto