30.08.2011

Onsdag morgen kommer dommen over dansk økonomi, når Danmarks Statistik offentliggør væksttal for andet kvartal. Er vi fortsat i recession? Eller vokser økonomien igen? RÆSON har taget temperaturen på folketingsvalgets helt store tema, økonomien, og ser frem mod onsdagens væksttal, der utvivlsomt vil være benzin på det politiske debatbål – uanset om pilen peger op eller ned.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske kommentator

Går det godt eller skidt med økonomien i Danmark? Er gælden ved at eksplodere? Er arbejdsløshedskøen kort eller lang? Har boligmarkedet brug for en hjælpende hånd? Og hvad med de lande, vi skal sælge vores varer til?

Hvis den politiske debat om økonomien skal give megen mening, er man nødt til at have en idé om, hvordan det økonomiske landskab ser ud netop nu. For politikernes debat handler i lige så høj grad om at konstruere den økonomiske virkelighed rundt om deres økonomiske planer, som om at diskutere forslagene i sig selv. Dermed kommer politikerne til at lyde som politiske cheføkonomer i kamp. Og det gør det endnu sværere at følge med i en i forvejen taltæt debat.

RÆSON har taget temperaturen på dansk økonomi netop nu. Læs her, hvordan det står til med…

Væksten:
Helle Thorning-Schmidt siger, at Danmark er i en vækstkrise. Hvad det præcist betyder, er ikke til at sige. Men vi er i hvert fald i recession. Godt nok med mindst mulig margin, da væksten i første kvartal af 2011 kun lige præcis sneg sig til den negative side med et fald på 0,1 pct. Men da væksten også var negativ i sidste kvartal af 2010, så har dansk økonomi vist en kedelig skrumpende tendens.

På onsdag 31. august klokken ni offentliggør Danmarks Statistik de foreløbige væksttal for andet kvartal af året. Og selvom tallene er foreløbige, så er der grund til at holde øjnene på skærmen onsdag morgen. Tallene kan give medvind til både regeringen og oppositionen. Er vi fortsat i recession, får Helle Thorning-Schmidt forstærket sin grund til at snakke om vækstkrise og dårlig krisehåndtering fra regeringen. Men er væksten positiv, så taber Thornings snak om en kickstart af økonomien momentum.

Overvismanden Hans Jørgen Whitta-Jacobsen sagde 31. maj i Deadline, da væksttallene for første kvartal blev præsenteret, at de dels var overraskende, dels kunne de – hvis de blev fulgt op af dårlige tal for andet kvartal også – signalere et behov for yderligere stimulus. Det er økonomsprog for, at staten skal bruge flere penge for at tvinge hjulene til at dreje rundt.

Over sommeren har nøgletallene dog vist, at også resten af Europa og USA er på vej ned i fart, og det har fået økonomerne til at snakke om en vækstpakke i form af f.eks. fremrykkede offentlige investeringer som noget, der måske reelt ikke får den store effekt. Simpelthen fordi faldet i den økonomiske aktivitet hos vores samhandelspartnere – og dermed den danske eksport til disse lande – er faldet mere end offentligt forbrug vil kunne udligne.

Men. Er vækstallene for andet kvartal af 2011 derimod også negative, så vil det lægge et fornyet pres for flere vækstinitiativer.

Danmarks samhandelspartnere:
Efter en periode hvor det så ud som om verdensøkonomien stødt og sikkert var på vej ud af den økonomiske krise, så er vinden forsvundet ud af sejlene igen. Sverige og Tyskland, der er Danmarks to største samhandelspartnere, voksede stærkt i 2010 og drev en ellers sløv dansk økonomi fremad.

Men nu er den positive væksthistorie om tyskerne og svenskerne erstattet af sløvt opsving. Tyskland oplevede kun marginal positiv vækst i 2. kvartal af 2011 på 0,1 pct. Og det svenske finansministerium har nedskrevet vækstprognosen i 2012 for Sverige fra 3,8 pct. til 1,3 pct. Og samtidig forventer man nu, at ledigheden vil vokse til 7,8 pct. i 2012, hvor man i april forventede en arbejdsløshed i 2012 på 6,6 pct.

Også Frankrig ligger fladt ned vækstmæssigt, ligesom nøgletal har tegnet et mudret billede af den amerikanske økonomi – både Nordea og Danske Bank har i analyser fastslået risikoen for en amerikansk recession til 50/50.

Da eksporten udgør cirka halvdelen af den årlige produktion i Danmark, kan vi ikke undgå at blive ramt af en langsommere voksende verdensøkonomi.

Boligmarkedet:
På boligmarkedet er alting værre end i jubelårene 2006-2007. Priserne er faldet, aktiviteten er lavere, der er flere boliger til salg, flere boliger bliver solgt med nedslag – og udsigterne er fortsat kedelige.

De fleste analytikere forventer, at boligmarkedet i år vil falde en smule og næste år ligge mere eller mindre fladt. Selvom renten er rekordlav og har været det et stykke tid, så er boligmarkedet stadig trægt.

Huspriserne er ifølge ejendomsmægleren Home’s prisindeks faldet 19,5 pct. fra toppen i december 2006. Prisfaldene har været størst i hovedstaden. Og der er ikke udsigt til en hurtigt genopretning.

Ifølge en analyse, som BRFKredit offentliggjorde for nylig så vil boligpriserne først være tilbage på det høje prisniveau fra 2007 i 2022. Og i Nordsjælland, der er hårdest ramt af prisfald, og hvor pristoppen var tilsvarende høj, forventer BRFKredit først, at prisniveauet fra 2007 er genskabt i 2028.

Arbejdsmarkedet:
Arbejdsmarkedet slikker fortsat sårene efter finanskrisen. 5,9 pct. af arbejdsstyrken var ledige i juni, hvilket er lavere end da ledigheden toppede i juli 2010 med en ledighed på 6,2 pct. Efter at være faldet svagt i de sidste måneder af 2010 og de første måneder af 2011 er ledigheden i både maj og juni steget en smule.

Ledigheden målt i tusinde er mere end fordoblet siden lavpunktet i sommeren 2008. Samtidig er der fortsat rekord få ledige job at søge og tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen at hver tredje uden job er langtidsledig.

Udviklingen fremad afhænger både af den danske men også amerikanske og europæiske vækst. Fortsætter afmatningen som har vist sig over sommeren, risikerer vi at se en forværring i ledighedssituationen.

Kenneth Praefke (f. 1987) er økonomisk kommentator for RÆSON. Kenneth er kandidatstuderende i økonomi ved Københavns Universitet. Tidligere både økonomisk og daglig redaktør på RÆSON. I foråret 2010 økonomisk praktikant ved den danske ambassade i Washington DC. ILLUSTRATION: Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (af Keld Navntoft)