16.10.2011

To år efter den fallerede COP15-klimaaftale i København mødes en lang række nøglespillere til konferencen Take Lead for at diskutere, hvordan erhvervslivet kan spille en rolle i løsningen af klimaudfordringen. Denne gang tales der mindre om smeltende poler og store aftaler og mere om bundlinjer og små forbedringer.

REPORTAGE af Tore Keller, KØBENHAVN

Læs også:
– John Zysman: USA’s klimapolitik bliver ført i delstaterne
– Rasmus Bech: Regulér erhvervslivet – også for dets egen skyld
– DI’s svar til Bech: Hvem skal taberne være?

Personerne i centrum er de samme som ved klimakonferencen COP15 for godt to år siden, budskaberne lige så, men italesættelsen har ændret sig markant og ’green business’ er i dag mere business, end det er green. Grønne erhvervsfolk fra hele verden var i denne uge samlet til konferencen ’Take Lead’ på Københavns Rådhus.

Store virksomheder er klar til at gå i gang med at skabe grøn vækst, hvis myndighederne giver dem de rette betingelser: ”Grøn vækst er inden for rækkevidde, hvis vi kan få de rette rammebetingelser og en anelse innovation blandt myndighederne,” siger Simon Willis, vicepræsident for netværksvirksomheden Cisco, der har stort fokus på kampen mod klimaforandringer.

Men, som han tørt bemærker efterfølgende, er det ikke fordi, der er kommet nyt under solen på den globale politiske scene og blandt beslutningstagerne siden COP15: ”Det er deprimerende, at det er den samme snak som altid på den front. I dag finder vi det langt lettere at arbejde sammen med byer end lande,” siger han til RÆSON og peger på den kuldsejlede FN-proces, der skal føre til en klimaaftale, som en eklatant fiasko, der giver usikkerhed i erhvervslivet.

Ikke mere ’mens vi venter på en klimaaftale’
EU’s klimakommissær Connie Hedegaard er enig i, at man ikke længere skal fokusere på den store forkromede aftale, når man som grøn virksomhed skal lægge planer for fremtiden: ”Du finder ikke nogen, som er mere frustreret over FN-processen end mig. Men det er den eneste mulige vej. Og mens vi venter på det, er det vigtigt at gøre en indsats, både i det daglige liv, i byer og blandt virksomheder. Det er ikke enten eller,” siger den tidligere danske klima- og energiminister, der var inviteret til en samtale med FN’s tidligere klimachef Yvo De Boer i den store sal i Københavns Rådhus. Det er første gang siden COP15, at de taler sammen i byen, hvor verden ikke fik en global klimaaftale.

Manden, der i mange år styrede forhandlingerne i FN-regi som formand for FN’s klimaorganisation UNFCCC, er i dag gået over på den anden side og arbejder for virksomhederne for at forbedre deres vilkår. Han mener, at det ikke kun er økonomisk tilskud, de grønne virksomheder er ude efter: ”Når jeg spørger, virksomhederne, hvad de er mest interesserede i, så er det ikke tilskud – det er klare rammer, som de kan regne med. De vil have de fremtidige perspektiver, så de kan reagere og planlægge,” siger Yvo De Boer, der i dag er ansat hos den verdensomspændende konsulentvirksomhed KPMG. Han ser virksomhedernes muligheder for at påvirke klimaforandringerne som en stor tilskyndelse til at sikre dem klare rammer for fremtiden: ”Når en virksomhed som Wallmart, der har 100.000 ansatte, går ind og stiller krav til sine underleverandører om bæredygtighed, så lytter beslutningsstagerne.‟

Australsk kvotesystem skaber håb
Både den tidligere klimachef og Hedegaard er enige om, at FN-forhandlingerne i Durban i år har ringe udsigter, som også flere internationale medier peger på. Alligevel skal man ikke afskrive verdens regeringers muligheder for at skabe grobund for grøn vækst. Ideen om en verdensomfattende pris på CO2-udledning fik nyt liv, da Australien for nylig vedtog et kvotesystem, der sætter loft over udledningen af drivhusgasser. Det system skal kobles sammen med EU’s kvotesystem og bl.a. den amerikanske stat Californiens.

”Hver gang der er et land, der gør det, forsøger vi at linke EU op med dem. På den måde bygger vi kernen til en global pris på CO2,” siger Connie Hedegaard.

På længere sigt er det dog mere end et loft over udledninger, der skal til for at løse klimaudfordringerne, mener professor John Zysman, som står bag rapporten Pathways Project på Berkeley universitet i Californien, der er rammen for konferencens ideologiske bagtæppe: ”Man skal have en vision om at ændre systemet fuldstændig, som vi ser det i Danmark. Der skal stå en politisk koalition bag, og det skal lede til en komplet ændring i energisystemet. Og det er her, de grønne virksomheder kommer ind i billedet.‟

Samme udfordringer som sidst i København
Overordnet set er det præcis de samme udfordringer og løsninger, som verden havde til rådighed for godt to år siden, da arbejdet med at få en global klimaaftale på plads i København var i sin mest intensive fase.

Men den tydeligste forskel er, at de mange forretningsfolks grønhed er mindre fokuseret på babysæler og smeltende poler end på dollarsedlernes farve. Selvom klimasnakken er pakket længere væk, er det dog stadig ønsket om at løse klimaudfordringerne, som driver ønsket om den grønne økonomi, siger Københavns overborgmester Frank Jensen, som mener, at København skal agere rollemodel for resten af verden: ”Verdens økonomi er i krise. Mennesker overalt på jorden mærker nu både effekterne af krisen og af, at de bliver påvirket af klima og miljøproblemer. Løsningen er grøn vækst.”

Det handler om bundlinjen
Det er dog så som så, hvor dybt klimatanken har sat sig i de deltagende virksomheder. CSR (Coorporate Social Responsibility) er i hvert fald ikke det, der driver Simon Willis fra Ciscos lyst til at redde jordkloden fra klimaforandringer: ”CSR er ikke interessant. Virksomheder skal fokusere på at tjene penge og betale deres skat. Vi fokuserer på bæredygtighed, fordi det giver indtjening.”

Det er den samme historie, som en lang række af de andre virksomheder, der deltager på konferencen fortæller. Det er den grådighed, der skal drive grønningen af verden, siger aftenens sidste taler professor Richard Florida, der står bag en lang række bøger om bl.a. kreativitet og bysamfund: ”Den økonomiske krise er et resultat af manglen på miljøvenlig politik i USA. Det nuværende system er dødt. Vi skal skabe en renere og mere kreativ kapitalisme til at tage over.”

Tore Keller er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han arbejdede under COP15 som pressesekretær for den nuværende EU-klimakommissær Connie Hedegaard og på Nyhedsbureauet Newspaq. Han har siden blandt andet været med til at lave en international undersøgelse om mediedækningen af COP15 og har specialiseret sig i amerikansk politik på San Francisco State University. ILLUSTRATION: Grønland set fra rummet (foto: NASA).