03.11.2011

Kina har sat sig i førersædet inden for grøn energi med håndfaste metoder og langsigtede planer, mens Danmark mangler politisk handling og initiativ. Demokrati bremser klimaindsatsen på kort sigt, men styrker den på længere sigt. Hvad kan Danmark lære af Kina på klimaområdet?

ANALYSE af Vibeke Krag Skov Petersen

Europæerne frygter klimaforandringer mere end den økonomiske krise, viser en ny meningsmåling foretaget af EU-Kommissionen. Alligevel må vi se os overhalet indenom af Kina, som i dag er førende investor i vedvarende energi i verden. Ifølge Nis Høyrup Christensen, Kina-rådgiver i DI, Organisation for Erhvervslivet er det nu i Kina, fremtidens løsninger på klimaområdet bliver skabt: ”Kina har et enormt hjemmemarked for at skabe grøn vækst, og det mangler i Danmark, hvis Danmark igen skal blive førende.”

I Kina spørger man heller ikke befolkningen, før man sætter grønne initiativer i gang. I forbindelse med byggeriet af verdens største dæmning, De Tre Kløfters Dæmning, blev mere end én million mennesker tvangsflyttet. Herhjemme spænder folkelig modstand, manglende politisk vilje og demokrati derimod ben for at håndtere klimaforandringerne i tide.

Håndfaste metoder skaber grøn vækst
I Kina er den politiske ledelse ikke bleg for at diktere rammerne for grøn udvikling, siger Høyrup Christensen. ”Partitoppen banker ideologien på plads. Dermed sender man et signal til partiet om, at nu er klimaet på dagsordenen, og det er noget af det, der måles på, når partimedlemmerne skal forfremmes.”

Metoderne spiller også en stor rolle for Kinas førerposition. Kina begyndte byggeriet af De Tre Kløfters Dæmning i 1994. Den kan producere op til 100 millioner megawatt om året. Men projektet er ifølge BBC også stærkt kritiseret for dets enorme menneskelige konsekvenser: For at gøre byggeriet muligt blev ikke mindre end 1,3 millioner mennesker flyttet. 13 større byer, 140 mindre byer og 1.350 landsbyer var oversvømmet, da bassinet nåede sin fulde højde i 2006. ”Selvfølgelig har der været protester, men alle må bringe ofre, når det handler om, at Kina skal genrejses som stat. Det er dér, legitimiteten stammer fra, og derfor accepterer kineserne voldsomme indgreb i deres personlige frihed,” siger Høyrup Christensen.

Kina kickstartede allerede grønne investeringer i 1990’erne. I den seneste 5-årsplan satser Kina massivt på vindenergi. Det betyder – hvis målet holder, hvilket der er grund til at tro – at Kina vil råde over cirka 46.500 vindmøller i 2016. Det svarer til 70.000 megawatt og betyder, at kineserne dagligt skal bygge 25 vindmøller de næste fem år, skriver Jyllandspostens Erhvervsportal. Danmark råder i dag over vindenergi for godt 3.700 megawatt.

Men Kina er også verdens største udleder af CO2 – landet overhalede USA i 2006. Thomas Færgeman, der er direktør i den grønne tænketank Concito, hæfter sig ved, at Kinas mål om at reducere CO2-udslippet per BNP-enhed med 40-45 procent i 2020 er et relativt mål. Det vil sige, at Kina bliver mere effektiv, men i absolutte tal reducerer man ikke udledningen. ”Hvis Kina i en årrække har en økonomisk vækst på 10 procent, så er stigningen i udledningen kun 6 procent – men det er stadig en stigning.”

Kina kan dog næppe gøre mere, end landet gør i dag, fordi økonomisk vækst er afgørende. ”Kina er nødt til at sætte fart på industrialiseringen og urbaniseringen. Det burde være forståeligt at se en fortsat stigning i energiforbruget under Kinas økonomiske udvikling og forbedring af befolkningens levestandard,” sagde Kinas ambassadør Xie Hangsheng for nylig i en tale på brancheorganisationen Dansk Fjernvarmes Energikonference 2011. ”Hele Projekt Kina handler om at skabe vækst og jobs, og om at love befolkningen en bedre hverdag i morgen. Derfor er det ekstremt vigtigt for at sikre systemets overlevelse at fastholde væksten,” forklarer Høyrup Christensen.

Danske politikere tænker kortsigtet
Herhjemme har det vist sig vanskeligt for danske politikere at lave bindende aftaler om klimaet. Katherine Richardson var formand for Klimakommissionen, der blev nedsat af den tidligere VK-regering i 2008. For et år siden fremlagde kommissionen sine anbefalinger til, hvordan Danmark skulle gøre sig fri af fossile brændstoffer. Selv om Richardson overvejende er positiv over for både den tidligere regerings udspil og den nye regerings klimapolitik, har hun alligevel savnet politisk handling. ”Den daværende regering havde gode intentioner, men jeg er frustreret over, at der er gået over et år, hvor man ikke har fået noget på plads,” siger hun.

Hun ærgrer sig over det store fokus på statens budget her og nu. Det betyder, at der ikke er plads til at satse strategisk, selv om partierne i bund og grund er enige om, at Danmark skal gøres fri af fossile brændstoffer. Danmark kunne ellers blive blandt de første, der har et helt energisystem baseret på bæredygtig energi. ”Vi skal tænke på, hvad vi skal leve af i fremtiden – ikke kun på at betale regninger i dag. Allerede i dag udgør vedvarende energi og energieffektivisering næsten 13 procent af den danske eksportportefølje. Vi blev så gode på et tidspunkt, hvor andre lande ikke interesserede sig for det. Kina investerede sidste år 50 milliarder dollar i grøn energi og udvikling. Det gør Korea også – de investerer 10 milliarder dollar over de næste fem år,” siger hun.

Thomas Færgeman efterlyser politikere, der tør vise klimavejen for både borgere og lokale politikere, der for eksempel skal beslutte, om de skal bygge vindmøller. ”Landspolitikerne burde sige: ‚Prøv og hør. Det er sgu vigtigt. Det er vigtigt af hensyn til vores forsyningssikkerhed, fremtidige energipriser og vores børns overlevelse.’”
Politikerne har heller ikke turdet pille ved danskernes ret til at køre i bil, som Færgeman betragter som en hellig ko i dansk politik. Han er dog optimistisk over for den nye klimaministers formåen. Han hedder nemlig Martin Lidegaard og var formand for netop Concito, indtil han blev udnævnt til minister.

Klimaforandringer tester demokratiet
Kina er altså rykket i front på klimadagsordenen. Også Danmark skal igen være et foregangsland. Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde ved Folketingets åbning, at ”denne regering sætter grøn handling bag de grønne ord.” Regeringen vil nedbringe udledningen med 40 procent i 2020 i forhold til 1990-niveau. Danmark skal køre 100 procent på vedvarende energi i 2050.

Spørgsmålet er, om Danmark kan lære af Kinas mere håndfaste tilgang til klimapolitik. ”Kina er et ekstremt top-down system, og det gør det meget lettere, fordi du ikke er nødt til at overbevise alle om, at det her er en god idé. Det er stensikkert, at dem, der blev flyttet for at bygge dæmningen, ikke havde stemt for, og det samme gælder fordelingen af vindmøller på landjorden,” siger Katherine Richardson.

Det vestlige demokrati har dog ikke nødvendigvis fejlet, forklarer Høyrup Christensen, selvom kineserne buldrer derudad med deres diktatoriske styreform. Demokratiet har nemlig væsentlige fordele. ”Autoritære stater kan træffe hurtige beslutninger på kort sigt, men i kraft af den manglende legitimitet kan de kortslutte på længere sigt – som vi lige har set det i Mellemøsten. Demokratiet er et overlegent system, der kan træffe beslutninger på længere sigt. Klimaet er en test og man kan ikke sige, at demokratierne ikke har bestået den,” siger han.

Men ulempen ved demokratiet er, at det er en udfordring at træffe beslutninger. Uanset om det er klimaet, der truer, eller økonomiske kriser, der trykker. Demokratiet har begrænsninger, fordi spillereglerne blokerer for nødvendige reformer. Det slog Thor Pedersen, tidligere formand for Folketinget, fast i februar i Berlingske: ”Jeg lever i demokratiet. Det afgørende for, hvad politikerne kan lave, er i virkeligheden, hvad Folketinget er i stand til at vedtage. Alt andet hører hjemme i teoretikernes hjerne.”

Vibeke Krag Skov Petersen (f. 1985) er kandidatstuderende i statskundskab på Københavns Universitet og læser i øjeblikket tillægsuddannelsen i journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har studeret på Freie Universität i Berlin og været praktikant på DR2 Udland. Særlig interesse for udlandsjournalistik og det tidligere Sovjetunionen, og har skrevet speciale om statslig styring i Georgien med fokus på forandring og demokrati. Har tidligere skrevet til Ræson om konflikten i Nagorno-Karabakh. ILLUSTRATION: En kinesisk arbejder ved De Tre Kløfters Dæmning.