28.10.2011

På spørgsmålet „Hvordan er din fremtidige rolle i DF?‟ svarer Kjærsgaard: „Det ved jeg ikke. Jeg er partiformand i dag, men der kan være en ny situation i morgen. Det ved man ikke‟. Udmeldingen falder i et stort interview med RÆSON, hvor Kjærsgaard også sætter en tyk streg under DF’s plads i den borgerlige blok, med Lars Løkke som den samlende figur: „Vi vil vælte en Thorning-regering så hurtigt, vi kan, så de skal ikke regne med vores opbakning‟. På spørgsmålet „Skal Danmark engagere sig fremadrettet i Tunesien, Egypten og Libyen?‟ svarer hun: „Nej. Vi skal tøve en kende […] Prøv at se, hvad der sker i Libyen lige nu. Nu tillader de flerkoneri igen. Det er jo ikke frihed. Det er middelalderskik. Jeg er bange for, at vi er blevet snydt og taget ved næsen‟. Hun fastslår: „Danmark kommer nok til at engagere sig i nye krige de næste 10 år. Men vi skal være meget tøvende.‟

INTERVIEW af Lasse Marker

Del 1: Det er som om Thorning leger regering
Udvalgte pointer:
– Manu Sareen og Folkekirken – ”Et grusomt værdiskred”
– De Konservative er selv i tvivl om partiets eksistensberettigelse
– SF: Det eneste valgløfte, de har fået igennem er betalingsringen

RÆSON: Er DF et borgerligt parti?
Pia Kjærsgaard: Det er vi vel. Men vi er også et nationalt-konservativt parti med det gode, der er i konservatismen, men også med et islæt af gode gamle dyder fra socialdemokratiet – ”Gør din pligt og kræv din ret.”
RÆSON: Hvad vil det sige at være et borgerligt parti?
Kjærsgaard: Det vil sige, at man erkender og vedstår, at der er nogle værdier, man skal værne om og passe på. Gud, konge og fædreland betyder meget. Jeg mener, at borgerlige værdier bør være at vedkende sig et socialt og solidarisk ansvar, hvor man ikke overlader alt til den stærke i samfundet, men tager hånd om den svage. Jeg er ikke sikker på, at alle borgerlige vil give mig ret.
RÆSON: Hvilken borgerlig politiker beundrer du mest?
Kjærsgaard: Jeg har altid beundret Thor Pedersen. Han har altid været meget ærlig i sine holdninger. Han har aldrig stukket noget under stolen. Han har også sagt noget, der kunne provokere, men aldrig kun for at provokere. Jeg kan godt lide ham, fordi han er lige ud af landevejen. Jeg kan også godt lide Claus Hjort Frederiksen – hvis han vil vedstå sig at være borgerlig.

RÆSON: Hvad samler V, K, DF og LA?
Kjærsgaard: At vi vil vælte Helle Thorning-Schmidt. Jo før jo bedre.

RÆSON: Er Det Radikale Venstre et borgerligt parti?
Kjærsgaard: Det er svært at definere de radikale. Omkring den økonomiske politik kan man ud fra en konservativ, Liberal Alliance-holdning sige, at de er borgerlige. Men i forhold til værdierne skrider det.
RÆSON: Er Det Radikale Venstre det mest magtfulde parti i dag?
Kjærsgaard: Ja. De har skrevet det meste af regeringsgrundlaget.

RÆSON: 43 procent af danskerne går aldrig i kirke, og kun 1 procent af danskerne går i kirke mindst én gang om ugen. (fald på 76% siden 1944). Hvordan har du det med det?
Kjærsgaard: Det har jeg det udmærket med. Det er sjældent, at jeg går i kirke. Men jeg er et kristent menneske. Man kan sagtens være et godt kristent menneske, selv om man ikke går i kirke.
RÆSON: Esben Lunde Larsen fra Venstre siger til Information, at “det nye regeringsgrundlag er blottet for overvejelser om kristendommens betydning i det danske samfund”. Har han ret?
Kjærsgaard: Ja, absolut. Og det er i allerhøjeste grad et problem, fordi vi er en kristen nation. Og det skal vi vedstå os. Vores samfund hviler på den evangeliske-lutherske kirke, som det står i grundloven. Men vi skal ikke bygge et politisk parti op på kristendommen, som kristendemokraterne eller Kristeligt Folkeparti har gjort det. De er misfostre.
RÆSON: Manu Sareen har sagt, at han vil adskille kirke og stat.
Kjærsgaard: Manu Sareen og Folkekirken er det værste værdiskred, der er sket under den nye regering. Det er grusomt, hvad der sker. Jeg mener ikke, at der er nogen som helst fordele ved at adskille kirke og stat.

RÆSON: Uffe Elbek vil omfordele kulturstøtten fra klassisk til rytmisk musik og fra mursten til scenekunst. Er det godt?
Kjærsgaard: Det er et popsmart synspunkt. Jeg mener, at det er et tab af traditionelle danske værdier. Benhårdt at omfordele kulturstøtten, mener jeg, er en total misforståelse. Allerede inden Uffe Elbæk blev kulturminister, ville han rive Gammel Scene ned. Vil han stadig det? Det ville være en fejl, for der ligger en stor kulturarv i bygningerne.

RÆSON: Poul Schlüter har i sin nye bog sagt, at de konservative skal tilbage til deres ideologiske udgangspunkt. Er du enig?
Kjærsgaard: Jamen, hvad er deres ideologiske udgangspunkt? Det diskuterer de jo med sig selv. Spørgsmålet er, hvor meget behov der er for de Konservative i dag. Det tror jeg også er det spørgsmål, de selv stiller sig.
RÆSON: Efter valget sagde Lars Barfoed: ”Nederlaget er mit ansvar”. Var det de konservatives skyld, at de borgerlige tabte valget?
Kjærsgaard: De havde ikke hele skylden, men en stor del. Det er der ingen tvivl om. For det sejlede. Vælgerne vidste ikke om en stemme på de konservative var en stemme på de radikale, som ville stemme på Helle Thorning-Schmidt.

RÆSON: SF har bevæget sig meget ind mod midten. Skal et parti holde fast ved sit ideologiske udgangspunkt, eller er det okay at bevæge sig?
Kjærsgaard: Jeg mener helt bestemt, at man bør holde fast ved sit ideologiske udgangspunkt. SF er et skoleeksemplet på, at når man bare vil magt for magtens skyld, så går det galt. Det har vi prædiket i årevis. Når vi er blevet spurgt, om vi ville i regering, har vi været meget nølende. Vi ville kun med i regering, hvis den politiske indflydelse var større. Med SF ser vi præcis, hvad der sker, hvis det eneste, man bekymrer sig om, er at komme i regeringen. SF har for enhver pris ville have ministerbiler. Og de har betalt kassen. SF-projektet er rent lal. Det er virkelig rystende. Jeg forstår slet ikke, at man kan gøre det. Jeg ville have det enormt dårligt ved bare at sætte mig i ministerbilen og vide, at det hele samtidig løb en af hænde. For os har det altid været den politiske indflydelse, der har været det afgørende. Vi kunne godt allerede for mange år siden have satset på at komme i regering. Vi var også kommet det. Men prisen ville være for høj, og derfor gjorde vi det ikke.
RÆSON: Søvndal har sagt, at SF har haft stor indflydelse på regeringsgrundlaget, og til Avisen.dk sammenligner han SF’s indflydelse med juleaften: ”Man kan ærgre sig over de fem ting, man ikke fik. Jeg plejer at glæde mig over de ti ting, jeg fik”. Er det rigtigt?
Kjærsgaard: Hvor? Det kan jeg overhovedet ikke se. Det eneste valgløfte, de har fået igennem og fortsat står fast på, er betalingsringen. Hvis det er et valgløfte, der skal opfyldes, så siger jeg bare velbekomme. Betalingsringen er udelukkende et skatteobjekt. Det har intet med miljø at gøre. Det er et misfoster. Jeg tror, at SF forlader regeringen midtvejs i valgperioden. Hermed ikke sagt, at det betyder, at der udskrives valg.

RÆSON: ”Hvis bare der bliver færre fattige, så gør det ikke noget, at uligheden i Danmark vokser,” siger Helle Thorning-Schmidt til DR 9/9. Er du enig?
Kjærsgaard: Nej. Det var det, jeg nærmest fik fyret Eva Kjær Hansen på. Dengang var hun socialminister, og Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Der fik jeg hende til at trække sin udtalelse tilbage.

RÆSON: Gør det nogen forskel, at Danmark har fået en kvindelig statsminister?
Kjærsgaard: Nej. Det kan jeg slet ikke med. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om det er en kvinde eller mand. Bare det er en, der kan bestride posten.
RÆSON: Har du et råd til Helle Thorning-Schmidt?
Kjærsgaard: Det er som om, at de leger regering, hvor man vælger roller, som når børn leger far, mor og børn. Jeg synes oprigtigt, at det er rystende. Det er værre, end jeg havde forestillet mig. Det er alvor det her. Mit indtryk af Helle Thorning-Schmidt har hele tiden været, at hun havde den her tanke i hovedet: ”Vi gjorde det. Jeg blev landets første kvindelige statsminister”. Men hvad så bagefter? De har ikke arbejdet herinde endnu. Jeg er dybt bekymret for vores otte nye politikere i folketingsgruppen, hvis de tror, at det her er arbejdsgangen på Christiansborg. Så mit råd til Helle Thorning-Schmidt er: Se at komme i gang med arbejdet. Og opfyld valgløfterne. Et andet råd, som jeg har til alle politikere er: vær den du er. Problemet er, at vi ved ikke, hvem Helle Thorning-Schmidt er. Det har jeg meget svært ved at finde ud af. Det er ikke arbejder pigen fra Ishøj, men en elitær kvinde, der nu trives vældigt, men er ærgerlig over, at hun ikke sidder helt med ved bordet i Bruxelles.

DEL 2: Danmark skal være ‚meget tøvende‛
Udvalgte pointer
– Samuelsen er den nye Glistrup
– Løkke har behov for en tid i opposition – som DF: ” Jeg er slet ikke ked af situationen”
– Fogh og Løkke: ”Jeg tror dårligt, at der kan være to mennesker, der er mere forskellige end de to”
– Om sin egen fremtid: ”Jeg er partiformand i dag, men der kan være en ny situation i morgen”
– Libyen: ”Jeg er bange for, at vi er blevet snydt og taget ved næsen”
– Kjærsgaard afviser, at Danmark nu skal engagere sig fremadrettet i Libyen og Ægypten: ”Nej. Vi skal tøve en kende. Jeg er glad for, at vi skal ud af Libyen nu, og at det ikke har kostet nogen danske soldaters liv.”

RÆSON: Anders Samuelsen siger, at man kan nedlægge 40.000 i den offentlige sektor, uden at det går ud over velfærden. Tror du på det?
Kjærsgaard:Nej. I hvert fald ikke på den måde, som Samuelsen lægger op til. Jeg er ikke i tvivl om, at der er meget overflødig administration i den offentlige sektor. Men Samuelsen lægger op til, at man bare kan afskedige 40.000, og så bliver alting bedre. Det kan man ikke. Jeg tror godt, at man kan omlægge den offentlige sektor over tid, så den bliver mere effektiv – og dermed ikke behøver lige så mange ansatte. Det er ikke et mål i sig selv at gøre den offentlige sektor mindre, men det er et mål i sig selv at bruge pengene mest effektivt.
RÆSON: Er Anders Samuelsen den nye Mogens Glistrup?
Kjærsgaard: Det er han jo. Han er jo lidt af en fantast, der kræver det hele. Det gjorde han også før valget, da han bare havde tre mandater. Der optrådte han, de gange jeg sad sammen med han ved finanslovsforhandlingerne, som om han havde 90 mandater. Men det er min oplevelse, at han er blevet lidt mere realistisk og forbereder sig på, at han en dag skal føre realpolitik, når der igen kommer blåt flertal. Han er jo ikke dum.

RÆSON: Hvilke forventninger havde du til Lars Løkke, da han overtog i 2009?
Kjærsgaard: Jeg havde nok de forventninger, som jeg synes, han har vist efter valget. Han satsede på at blive statsminister, men jeg tror ikke, at han er ved at grave sig ned i en grav ved ikke at være blevet det. Jeg tror, han har behov for en tid i opposition, ligesom jeg selv føler, at DF har behov for det. Det er klart, at vi helst ville have fortsat med en borgerlig regering, men når det nu ikke kunne lade sig gøre, tror jeg, at det er sundt for os alle at sidde i opposition i en tid. Jeg er slet ikke ked af situationen. Nu får den nye regering lov at prøve, og de har måtte sande, at det ikke er en dans på roser.
RÆSON: Hvad er forskellen på Fogh og Løkke?
Kjærsgaard: Hvor lang tid har jeg? Den er meget stor. Jeg tror dårligt, at der kan være to mennesker, der er mere forskellige end de to. Men det gør ikke noget. Fogh lagde op til kontraktpolitikken og var mere topstyret. Løkke er mere sig selv, folkelig og nede på jorden. Jeg har et godt forhold til Løkke.
RÆSON: Har du et råd til Lars Løkke?
Kjærsgaard: Han skal sørge for, at Venstre er et enigt parti. Det tror jeg, der er behov for i Venstre. Han fik statsministerposten overdraget, men jeg tror, at han efter valget, hvor Venstre gik et mandat frem, får konsolideret sin position som partiformand. Han skal sige: ”det er mig, der styrer”.
RÆSON: Er Lars Løkke den naturlige oppositionsleder?
Kjærsgaard: Han er leder af oppositionens største parti, og så er man per definition oppositionens leder. I forskellige sammenhænge bliver han betragtet af oppositionspartierne som oppositionsleder, men vi er fortsat forskellige partier, der selv lægger vores politik.

RÆSON: Skal I have bedre arbejdsfordeling i oppositionen, så I ikke hugger vælgere fra hinanden?
Kjærsgaard: Vi skal ikke lægge sten i vejen for hinanden, men vi skal heller ikke lægge bånd på os selv. Vi er i opposition alle sammen, og jeg tror, at vi får mest ud af at køre vores egen linje hver i sær. Men med en overordnet holdning til, at vi ikke vil genere hinanden. Det skal i hvert fald ikke være en strategi at genere hinanden.

RÆSON: Hvordan bliver DF’s rolle som oppositionsparti? Vi I samarbejde med S, eller vil I gå i vinterhi?
Kjærsgaard: Vi vil samarbejde om det, vi kan samarbejde om. Men vi vil ikke gøre det dyrere at være dansker. Vi vil vælte en Thorning-regering så hurtigt,vi kan, så de skal ikke regne med vores opbakning. De må søge deres flertal hos Enhedslisten, der er deres parlamentariske grundlag. Enhedslisten vil komme til at sluge karavaner af kameler, men de vil også få ting gennemført.
RÆSON: Hvordan får DF størst indflydelse i løbet af de næste 4 år?
Kjærsgaard: Det gør vi ved at være synlige. Ved at være om os med udlændige- og EU-politikken, og fortsat tale for en social profil, som er fuldstændig fraværende hos den nye regering.
RÆSON: Man kan forestille sig, at I vil få sværere ved at få opmærksomhed i medierne, end i har haft de sidste 10 år?
Kjærsgaard: Ja. Men hvad er opmærksomhed? Der er meget opmærksomhed, men helst vil være for uden.

RÆSON: Hvordan er din fremtidige rolle i DF?
Kjærsgaard: Det ved jeg ikke. Jeg er partiformand i dag, men der kan være en ny situation i morgen. Det ved man ikke. Men mit privilegium er, at jeg vel nok som den eneste partiformand selv kan bestemme, hvornår jeg trækker mig som formand.

RÆSON: 1. jan. 2012 overtager Danmark EU-formandskabet. Regeringen vil øge Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde og vil sætte forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet, der laves om til en tilvalgsordning, til folkeafstemning. Messerschmidt har udtalt, at DF bør kæmpe for at få Danmark ud af EU – alt imens mange forudser, at integrationen øges i en gruppe af kernelande.
Kjærsgaard: Det er helt naturligt, at Messerschmidt har den holdning. Det er der flere inden for vores parti, der har. Det skal de have lov til, og jeg ser det som et sundhedstegn og kan godt forstå deres indvending. Men det er ikke DF’s overordnede politik.
RÆSON: Er du klar til at tage Danmark ud af EU’s inderkreds?
Kjærsgaard: Det, der foregår omkring eurolandene lige nu, er forrykt. Og det er i og for sig inderkredsen. Jeg har ikke noget i mod, at vi står uden for det.
RÆSON: Hvis alternativerne er mere integration eller at blive efterladt i yderkanten af EU sammen med Rumænien, Bulgarien og Slovakiet. Hvad vælger du så?
Kjærsgaard: Jeg ønsker ikke mere integration. Og det er jeg overbevist om, at et flertal af danskerne heller ikke gør. Norge står helt udenfor. Sverige står uden for eurosamarbejdet. England står uden for euro- og Schengensamarbejdet. Der er mange måde at være med på. Jeg er lykkelig for, at vi står uden for euroen.

RÆSON: I regeringsgrundlaget står, at man vi overveje at nedlægge værnepligten?
Kjærsgaard: Det er igen totalt forrykt. Fordi værnepligten også er et folkeligt projekt. Det, at man rekrutterer soldater fra alle samfundslag, er godt og sundt for demokratiet. Jeg er absolut imod afskaffelse af værnepligt. Jeg vil ikke have en elitehær. Man ser netop, at elitehære ikke gør sig bedre internationalt. I Afghanistan er danskerne lagt mere vellidte og med mere føling med befolkningen – end de internationale elitehære.

RÆSON: Er terrorkrigen slut?
Kjærsgaard: Det tror jeg ikke. Prøv at se, hvad der sker i Libyen lige nu. Nu tillader de flerkoneri igen. Det er jo ikke frihed. Det er middelalderskik. Jeg er bange for, at vi er blevet snydt og taget ved næsen. Den frihed, som folket har kæmpet for, kan man frygte blot ender med et nyt diktatur med Sharia og islamiske skikke.

RÆSON: Skal Danmark engagere sig fremadrettet i Tunesien, Egypten og Libyen?
Kjærsgaard: Nej. Vi skal tøve en kende. Jeg er glad for, at vi skal ud af Libyen nu, og at det ikke har kostet nogen danske soldaters liv. Vi trækker os ud nu af Afghanistan i 2014, og det mener jeg er den rigtige beslutning. Det var også den rigtige beslutning at deltage. Men der er forskel på Afghanistan og Libyen. I Afghanistan var det en krig mod terrorister og af vores egen sikkerheds skyld. I Libyen er det demokratiudbredelse. Danmark kommer nok til at engagere sig i nye krige de næste 10 år. Men vi skal være meget tøvende.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Han er desuden ansat på Politiken. ILLUSTRATION: Pia Kjærsgaard (commons.wikimedia.org).