16.09.2011

”Vi skal ikke bare væk fra, at staten fanger fisk til os, eller fra at den giver os en fiskestang, så vi selv kan fange fisk – danskerne skal lære at lave deres egen fiskestang og fange deres egne fisk.” Kim Fournais er stifter og direktør i Saxo Bank og liberal som få. RÆSON har derfor bedt ham udpege et nyt borgerligt-liberalt projekt efter Løkkes valgnederlag. ”Det borgerlige-liberale projekt er det samme, som det altid har været, det har bare været glemt. Vi bliver nødt til at indse, at velfærdsstaten er død, og jo længere, vi forsøger at holde den kunstigt i live, jo sværere bliver det at skabe et sundt og på lang sigt holdbart samfund. Vi kører med 180 km/t mod afgrunden igen.”

INTERVIEW af Rasmus Fonnesbæk Andersen og Lasse Marker

RÆSON: Den borgerlige regeringen har tabt valget. Har Danmark brug for et nyt borgerligt-liberalt projekt?
KIM FOURNAIS: Der ikke blevet gennemført noget ægte borgerligt-liberalt i min levetid (siden 1966, red.). Det borgerlige-liberale projekt er det samme, som det altid har været, det har bare været glemt. Det nye er, at vi denne gang kan få Liberal Alliance ind og presse Venstre og de Konservative i en mere frihedsorienteret retning. Vi bliver nødt til at indse, at velfærdsstaten er død, og jo længere, vi forsøger at holde den kunstigt i live, jo sværere bliver det at skabe et sundt og på lang sigt holdbart samfund. Det handler om at skabe et samfund, hvor frie mennesker indgår frivillige aftaler med andre frie mennesker. Jeg kalder det et bæredygtigt samfund, men du kan sagtens kalde det et borgerligt-liberalt projekt, og det kræver lavere skatter, færre regler, en mere effektiv offentlig sektor og større grad af personlig frihed. Vi skal ikke bare væk fra, at staten fanger fisk til os, eller fra at den giver os en fiskestang, så vi selv kan fange fisk – danskerne skal lære at lave deres egen fiskestang og fange deres egne fisk. Jeg ved godt, at der er mange, der taler om det borgerlige projekt under Schlüter, og det var måske nok borgerligt, fordi man lærte at passe bedre på pengene og fik mere ud af dem, men det gjorde jo ikke Danmark friere. Vi undgik dengang den økonomiske afgrund, fordi man ryddede op i økonomien, men vi blev da ikke et friere samfund under Schlüter. I bedste fald blev samfundet mere retfærdigt, men ikke frit. Dengang undgik vi afgrunden, men nu kører vi med 180 km/t mod afgrunden igen. Den ko, vi alle ønsker at malke, er ved at dø. Vi er i en alvorlig strukturel krise, og den har et spiralt udviklingsforløb bestående af cykliske fejltagelser, der gentages dag for dag. Vi er simpelthen inde i en dødsspiral, og taberne er folk på overførselsindkomst, offentligt ansatte, folk med lav uddannelse og produktivitet og de gamle og syge. Men jeg er optimist, og tror på, vi kan skabe et dejligt land for vores børn og deres børn, hvis vi for første gang i efterkrigstiden tør gennemføre et bæredygtigt samfund baseret på rationelle beslutninger.

RÆSON: Søren Pind har talt om, at det nye borgerlige projekt består i fornyelse af det danske fællesskab, afbureaukratisering og et opgør med New Public Management. Enig?
FOURNAIS: Jeg kan godt lide Søren. Jeg er enig i, at vi skal have en supereffektiv offentlig sektor, fordi vi ikke har råd til andet. Men så vidt jeg husker, var filosofien bag New Public Management en markedsgørelse af den offentlige sektor, og det kan da godt være, det er slået fejl, men afbureaukratisering er slet ikke nok. Vil man se vækst, så skal det ske i privat regi. Jeg tror, man skal skabe en ny balance mellem offentlig og privat aktivitet. Balancen skal ændres markant. Vi skal have mindst tre gange så mange ansatte i den private sektor som i den offentlige for at finde noget af den balance, vi har brug for. Der er oceaner af opgaver, der kunne leveres bedre, og måske kan de leveres af de helt samme mennesker som i dag, men i privat regi.

RÆSON: Det lader på mange måder til, at folk grundlæggende ikke er borgerlige, forstået således at de ikke har et ønske om mere ansvar for deres eget liv og mindre offentligt ansvar for menneskers liv generelt. Er der overhovedet plads til et borgerligt projekt i Danmark i dag?
FOURNAIS: Danskerne er da i høj grad borgerlige, og hvis de samtidig fik lov at opleve den frihed, som et liberalt, bæredygtigt samfund ville give dem, og det ansvar for deres eget liv, der følger med, så tror jeg, de ville synes, det var fantastisk. Men de har bare aldrig prøvet det. Socialisme ville aldrig fungere, såfremt man skulle gennemføre det over for sin familie eller sine venner. Så var de smuttet. At bygge sin dagsorden og sin berettigelse på at love vælgerne goder, som de ikke er i stand til at skaffe sig selv, og som man derfor må tage eller tvinge væk fra andre, skaber ikke vækst. Tværtimod!

RÆSON: Bør borgerlige acceptere velfærdsstaten, høje skatter og en stor grad af omfordeling i højere grad end i dag, hvis de vil vælges?
FOURNAIS: Nej, det er helt afgørende for Danmark, at der findes nogle politikere, der tør forklare danskerne, hvorfor de skal begynde at lytte og forsøge at forstå, at krisen er enorm og alvorlig, og at kun den private sektor kan sikre vores velstand og forudsætningen for velfærdsydelser i fremtiden. Vi lever i en globaliseret verden, og der er ikke noget, der hedder globale velfærdsgoder, det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Man kan ikke stemme sig til velfærd, heller ikke i Danmark.

RÆSON: Hvad skal borgerlige politikere gøre for at opnå lydhørhed for borgerlige synspunkter og gennemføre borgerlig politik?
FOURNAIS: De skal bare sige sandheden og turde stå ved deres ideologiske udgangspunkt. Hvis medierne så også, rationelt og ærligt, ville behandle debatten og stille de væsentlige spørgsmål, så ville det hjælpe. Populisme er desværre noget, der p.t. synes at sælge flere billetter.

RÆSON: Du og Lars Seier er blevet kaldt de sidste liberale i Danmark. Er her nok liberale til at drive et liberalt projekt?
FOURNAIS: Ja, det er meget sjovt sagt, men Lars Seier, min forretningspartner i Saxo Bank, er jo flyttet til Schweiz. Jeg tror dog godt, jeg kan forsikre dig om, at jeg ikke er den eneste liberale tilbage i Danmark. Der er mange flere, men måske er vi for få. I et land med over 2 millioner på offentlig forsørgelse og 850.000 ansat i den offentlige sektor, så er vi ved at have et demokratisk problem. Privatansatte er en uddøende race, og det er de eneste, der kan betale gildet.

RÆSON: Liberal Alliance fik et til et godt valgresultat med 9 mandater. Er det her kræfterne til et nyt liberalt projekt skal findes, eller kan Venstre og De Konservative ’blive borgerlige igen’?
FOURNAIS: Det både tror og håber jeg, at de kan. Der har været en tendens i den rigtige retning i den tid, Lars Løkke var statsminister. Liberal Alliance er dog den ægte vare, som hver eneste gang siger det, de mener, og som helhjertet går ind for et frit Danmark. En skønne dag kunne man håbe på, at det igen blev legitimt at diskutere størrelsen og effektiviteten af den offentlige sektor i det land i verden med den største og dyreste offentlige sektor. Måske en dag man igen kan diskutere fornuften i, eller manglen på samme, at have verdens højeste skatter og dermed straffe produktivitet højere end noget andet sted i verden, alt imens alle gerne vil se mere vækst. Måske en dag fornuften vender tilbage? Lige nu er det janteloven og en tro på, at man kan stemme sig til evig velstand og velfærd, der regerer. Det kan man ikke.

RASMUS FONNESBÆK ANDERSEN er kandidatstuderende i statskundskab på Københavns Universitet og har bl.a. redigeret antologien ”11 konservative tænkere” og bidraget til debatbogen ”Friheden flyver” . LASSE MARKER skriver og arbejder fast for RÆSON. Han har to bachelorgrader fra KU– en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Han er desuden ansat på Politiken. ILLUSTRATION: Kim Fournais.