15.08.2011

”Det er helt utroligt centralt, hvad der sker med Italien og Spanien. Blusser uroen om dem op igen, vil det være yderst problematisk, da man ikke har hjælpemekanismerne på plads. […] Det er spørgsmålet om ECB vil være villig til at købe så store mængder obligationer, som er nødvendigt, hvis Italien og Spanien kommer i problemer. Vi må virkelig krydse fingre for, at det ikke sker.” Jesper Rangvid er professor i finansiering på Copenhagen Business School og er samtidig en af landets mest citerede finanseksperter. Til RÆSONs David Jano fortæller han nu om den seneste turbulente udvikling på finansmarkederne.

Interview af David Jano

RÆSON: Den seneste tid har budt på en ny forfærdelig udvikling på aktiemarkedet. Hvad bliver det næste?
RANGVID: Mere uro. Vi er i en ekstremt turbulent og usikker tid. Der er usikkerhed om hvovrvidt vi skal have et nyt dyk i økonomien; der er usikkerhed om gældssituationen i Europa; der er usikkerhed om politikernes handlekraft i USA efter gældsloftsdiskussionen; der er usikkerhed om ECB’s [den Europæiske Centralbank] og FED’s [den amerikanske nationalbank] tiltag for at dæmme op for krisen. Og usikkerheden er ikke alene koncentreret til udviklede lande – der er f.eks. usikkerhed om hvorvidt inflationen i Kina bliver et problem. Og der er andre ikke-nævnte usikkerhedsfaktorer. Indtil vi får mere klarhed over disse ting vil vi se stor turbulens, tror jeg. Usikkerhed betyder dog også, at alt ikke er sort. Der er positive tegn. Men der er altså desværre også (mange) negative tegn. Derfor al denne nervøsitet.
RÆSON: I sidste uge indkaldte Folketingets Finansudvalg eksperter til en vurdering af den aktuelle økonomiske situation. Kan man virkelig fra et enkelt lands side dæmme op for udviklingen?
RANGVID: Danmark er en lille åben økonomi. Det vil sige, at det er begrænset, hvad vi kan gøre, hvis verden omkring os skal én bestemt vej. På den anden side er det ikke sådan, at et lille land ikke kan være med til at bestemme dets udvikling selv. Ser vi på vores nærmeste naboer, boomer Sverige og Norge, mens vi sakker længere og længere bagud. Men det at der er så tydelige forskelle mellem selv så beslægtede små lande, betyder altså også, at små lande kan gøre ting, der gør situationen mere eller mindre god for dem selv. Det store spørgsmål er derfor, hvad vi skal gøre for at hamle op med især Sverige (da Norge er heldige med deres olie).
RÆSON: Til flere medier siger finansminister Claus Hjort Frederiksen at „alle de værktøjer, vi har til rådighed, vil blive taget i brug‟, men har regeringen overhovedet mere „tilbage i posen‟?
RANGVID: Man kan altid gøre noget. Der er altid nogle knapper man kan skrue på.
RÆSON: Først var det Grækenland, så fulgte en række andre EU-lande. Kan Euroen holde til endnu et land, der bukker under og skal have en hjælpepakke?
RANGVID: Det er helt utroligt centralt, hvad der sker med Italien og Spanien. I den seneste uge har der været ro på, efter ECB begyndte at købe deres obligationer op, men for at denne ro skal vare ved, kræver det handling fra Italiens og Spaniens side. Italien har fremrykket planer for finanspolitiske opstramninger, og det kan måske være med til at dæmpe uroen. Men på den anden side kan man bestemt også frygte, at disse opstramninger vil gå ud over væksten – og denne balance er det store dilemma i disse opstramningsdiskussioner. Blusser uroen om Italien og Spanien op igen, vil det være yderst problematisk, da man ikke har mekanismerne på plads, der kan håndtere uro i disse to lande. EFSF (de Europæiske Finansielle Stabiliseringsfaciliteter) er ikke stor nok til at klare uro i Italien og Spanien (og EFSF vil i det hele taget ikke være klar før, sandsynligvis, oktober), man er ikke villig til at udstede fælles Euro-obligationer, og det er spørgsmålet om ECB vil være villig til at købe så store mængder obligationer, som er nødvendigt, hvis Italien og Spanien kommer i problemer. Vi må virkelig krydse fingre for, at det ikke sker.
RÆSON: Er det rigtigt når Kenneth Praefke fra RÆSON beskriver Europa som værende det største problem for den nuværende krise?
RANGVID: Det er i hvert tilfælde rigtigt, at situationen i Europa – efter min vurdering – er en af de større usikkerhedsfaktorer i denne tid. På den lange bane er det dog ikke klart for mig, at USA er meget bedre stillet. Vi skal jo ikke glemme, at både gælden og det offentlige underskud er højere i USA end i Europa. Derudover er de langsigtede holdbarhedsproblemer slet ikke løst i USA (men heller i Europa), og diskussionen om gældsloftet har sået stor mistillid til, at de amerikanske politikere kan blive enige om tiltag, der sikrer situationen. En af USA’s fordele er dog, at de faktisk har plads til at øge skatterne (spørgsmålet er derfor mere, om det er politisk muligt, og det har den seneste tid sat spørgsmålstegn ved).
RÆSON: I sidste uge kom det frem, at mange europæiske lande vil indføre forbud mod „short-selling‟ af aktier? Hvilke konsekvenser vil dette få?
RANGVID: Ikke nogle, der på nogen måde kan løse krisen. Med stor sandsynlighed vil forbuddet faktisk ligefrem få usikkerheden til at stige endnu mere. Vi så mange lande indføre short-selling-restriktioner i efteråret 2008, hvor den finansielle krise var på sit højdepunkt. Der er lavet forskning om konsekvenserne af dette. Denne forskning viser, at restriktionerne ikke lagde en dæmper på aktiekursfaldene, og hvis forbuddene overhovedet havde en effekt, var det nærmere den modsatte af den tiltænkte, nemlig at det øgede volatiliteten [omskiftelighed, uforudsigelighed, red.] på aktiemarkedet. Som formanden for SEC [det Amerikanske finanstilsyn] Christopher Cox, selv sagde, efter at man havde ophævet forbuddet igen: “Knowing what we know now, I believe on balance the commission would not do it again. The costs (of the short-selling ban on financials) appear to outweigh the benefits”.

David Jano (f.1985) har en BA i Historie fra Københavns Universitet. Han har læst på University of Haifa i Israel og er i øjeblikket ved at afslutte en kandidat i Mellemøstenstudier på Syddansk Universitet, hvor han skriver speciale om det mangeårige komplekse forhold mellem Israel og Tyrkiet. ILLUSTRATION: Demonstrant i Pisa, 6. maj 2011 (Giuseppe Fucile / Shutterstock.com)