15.03.2011

Siden 1990 har den japanske økonomi haft mudder i motoren, da en økonomisk boble sprang med så stort et knald, at japanerne stadig kan høre ekkoet. Fredagens jordskælv varsler, allerede inden det fulde omfang af katastrofen kendes, at ondt bliver værre for japansk økonomi. Centralbanken kaster en redningskrans på mere end 31,8 billioner yen for at stabilisere den finansielle sektor og berolige et nervøst land.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske redaktør

Fredagens ødelæggende jordskælv i Japan rummer flere tragedier end de menneskelige. En hårdt prøvet økonomi, der har været i næsten konstant krise gennem 20 år, skal nu tackle en ny, gigantisk udfordring.

Jordskælv, tsunami og ustabile atomreaktorer har medført høj usikkerhed og faldende aktiekurser i Japan. I et forsøg på at indkapsle panikken offentliggjorde den japanske centralbank Bank of Japan mandag, at den er klar med massiv hjælp for at stabilisere økonomien og den finansielle sektor. En fordobling af et eksisterende program til opkøb af stats- og virksomhedsobligationer på 10 billioner yen – 650 mia. kr. – sender likviditet ud i systemet, samtidig med at 21,8 billioner yen – 1415 mia. kr. – stilles til rådighed for den finansielle sektor. De første 15 billioner yen stilles allerede til rådighed i dag, mens yderligere 6,8 billioner yen følger over de kommende to dage.

Bank of Japan begrundede initiativet med, at de ønsker at forhindre, at den faldende tillid og stigende usikkerhed skal få negative effekter på realøkonomien. Selvom økonomer generelt har taget godt imod den japanske centralbanks redningskrans skal det mere ses som et værktøj til at forhindre øjeblikkelig panik end til at sikre, at den japanske økonomi ikke dykker længere ned i dybet. Med en rente, der allerede er næsten nul, hænger den mere langsigtede stimulering af økonomien på regeringens skuldre. Og de får formentlig den største udfordring; en stor regning for genopbygning og økonomisk stimulus af en urolig økonomi. Oveni en i forvejen stor gæld fra 20 års fejlslagen økonomisk krisepolitik.

Sidste år voksede den kinesiske økonomi sig officielt større end den japanske. En ventet overhaling, der dog siger ligeså meget om den kinesiske fremmarch, som den japanske stilstand. Da 1980’ernes japanske højkonjunktur kulminerede i en boble, var det ikke ventet, at den ville lægge japansk økonomi tør i to årtier. Fra højdepunktet i 1990 blev aktiekurser og jordpriser halveret på to-tre år. Med de store prisfald forsvandt de japanske formuer og trak forbruget, investeringer og væksten med sig ned. I første omgang så krisen ud til at blive løst med massivt offentligt forbrug og lave renter – men den finansielle krise i Asien i slutningen af 1990’erne dukkede endnu en gang den japanske økonomi. Væksten faldt hos samhandelspartnerne og bankerne smækkede kassen i for nye udlån. Siden er den japanske økonomi ikke for alvor kommet på fode igen.


Japanerne er ikke fattige. Deres BNP pr. indbygger var i 2008 marginalt under den danske og tyske og næsten seks gange så stor som den kinesiske BNP pr. indbygger. Men den konstante økonomiske krise har gjort, at de er gået glip af store velstandsstigninger. Og prognosen var allerede inden jordskælvet i fredags dyster. Alle er enige om, at Danmark har udfordringer med at få gang i væksten – men det eneste land, der overgår Danmark i sløve vækstforventninger i OECD-sammenhæng er… Japan.

Mitsumaru Kumagai, cheføkonom i Daiwa Institute of Research, siger til Financial Times, at han forventer, at jordskælvet og de strømafbrydelser, skælvet har medført, vil skære 0,6 procentpoint af Japans BNP – selvom genopbygningen efter katastrofen vil kompensere for en stor del af dette, fordi den skaber vækst i byggesektoren.

Udsigten til, at 2010’erne skal blive årtiet, hvor Japan vender tilbage til fordums vækststyrke, led et alvorligt knæk i fredags.

Foto: Premierminister Kan