11.07.2011

Står verden foran en ny nedtur? RÆSON udspørger i denne serie de førende danske økonomer og økonomiske kommentatorer om problemerne i det trængte USA, det vaklende EU – og det recessionsramte Danmark. Denne artikel kræver abonnement: Årspris: 250 kr. / 200 for studerende.


3 udvalgte pointer:
      – Grækenland: Vi har kun udskudt Grækenlands uundgåelige statsbankerot 1-2 år
      – USA: Regeringens mulighed for at føre ekspansiv finanspolitik er udtømt
      – Danmark: Boligskatten stiger efter valget

af RÆSONs CHEFREDAKTION



1. Ja eller nej: Får vi nu en ny decideret nedtur (anden halvdel af et „double dip‟) – eller er vi *kun* i en meget, meget, meget sløv vækstperiode?
NIELS LUNDE: Vi får næppe en ny finanskrise, men en lang periode med lav vækst. Jeg tror, det er kommet bag på de fleste, at eftervirkningerne efter finanskrisen har vist sig at være så langvarige. Vi kæmper med mange alvorlige udfordringer. Endda på samme tid: De offentlige underskud i stort set alle vestlige lande, sårbarheden i bankerne – som stadig har store indlånsunderskud -og ubalancen mellem USA og Kinas valutaer, som er intakt. En overraskende magtfuld faktor har vist sig at være ratingbureauerne, der kompenserer for deres svigt forud for finanskrisen ved at være ekstra kritiske nu, så de lægger et stort pres på den vestlige verdens finansielle institutioner.

2. I USA blev der i juni måned kun skabt 18.000 nye arbejdspladser – en iagttager konstaterer: “It is still as bad as it has ever been‟. Hvad er hovedproblemet i USA?
NIELS LUNDE: USA er i gang med en smertefuld hestekur oven på finanskrisen. De amerikanske banker styrker deres solvens, den amerikanske konkurrencekraft over for udlandet er ved at blive bedre, fint nok, men [en adressering af] USA’s kolossale statsgæld kræver, at landet skærer i de offentlige udgifter og også at landet øger skattetrykket. Konsekvensen er lav vækst, mindst 3-4 år endnu.

3. Obama agter tilsyneladende ikke at bruge staten til at sætte gang i væksten – tværtimod forhandler han og Republikanerne om en markant reduktion af de offentlige udgifter. Økonomen Paul Krugman angriber denne strategi og synes at opfordre Demokraterne i Kongressen til at gå imod. Har Krugman ret: Burde Obama foranstalte en ny saltvandsindsprøjtning til den amerikanske økonomi?
NIELS LUNDE: USA’s gæld er så stor, at landets mulighed for at føre ekspansiv finanspolitik i realiteten er udtømt. USA’s eneste mulighed for at skabe en robust platform for fremtidens økonomi er at tilpasse den offentlige sektor og skabe grundlag for vækst i den private sektor, så de tabte arbejdspladser fra finanskrisen kan skabes på ny.

4. Ratingbureauet Moody’s har netop sænket deres vurdering af Portugal’s økonomi. Er vi vidner til en større sydeuropæisk krise – fra Grækenland over Spanien til Portugal – eller er disse landes problemer trods alt så forskellige, at man ikke kan tale om noget mønster?
NIELS LUNDE: Der er et tydeligt mønster, selv om der er forskel på krisens størrelse i de sydeuropæiske lande. Ratingbureauerne er kritiske over for lande med store offentlige underskud – og til forskel fra tiden før finanskrisen har ratingbureauerne fået stor indflydelse. For så vidt er det sundt, fordi en dårlig rating på den måde er med til at disciplinere lande med tradition for en svag økonomisk politik. Udfordringen er at dette nye regime opstår på et tidspunkt, hvor alle sydeuropæiske kæmper med store underskud på samme tid.

5. Nogle mener, at en græsk statsbankerot er uundgåelig. Er det rigtigt? Er der et alternativ? Må Grækenland – formelt eller uformelt – forlade Euroen for at redde valutaen?
NIELS LUNDE: Grækenlands statsbankerot er uundgåelig, fordi gælden er blevet ubetalelig. Trods hjælpepakken fra EU og IMF sidste år er gælden fortsat med at vokse. Nu går manøvren ud på at udsætte statsbankerotten et år eller to så de europæiske banker er rustede til at tage imod den. Alternativet kunne Grækenland forlade euroen, men de politiske omkostninger ville være for store for EU. Det ville være en indrømmelse af, at en række lande ikke var klar til at være med i euroen fra starten af, fordi deres økonomier ikke er lige så stærke som Tysklands og de nordeuropæiske økonomier. En græsk exit fra euroen ville svække euroens troværdighed og dermed det europæiske projekt. Det ville være en katastrofe for Europa. Uanset hvad man måtte mene om EU og euroen, er der intet alternativ til at stå sammen og få løst problemerne.

6. Danmark: Nye tal viser et ekstremt trægt boligmarked, og JP’s Lars Nielsen konstaterede forleden i et stort interview med RÆSON at ‚den finansielle nedsmeltning er en realitet‛; han retter en skarp kritik af de danske realkreditinstitutter, forudser udbredte bolig-prisfald og afviser at politikerne har det helt store handlerum for at hindre det. Har Nielsen ret?
NIELS LUNDE: Vi kan se frem til et hårdt presset boligmarked så langt øjet rækker. Alt tyder på at priserne på ejerboliger skal længere ned og når vi kommer rundt om næste folketingsvalg, vil den nye regering, uanset om den er blå eller rød, tage fat på boligbeskatningen. Det er en økonomisk naturlov: Skatten på arbejde skal længere ned og det kræver at nye indtægter hentes andre steder, især hos boligejerne.


ILLUSTRATION: Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager (foto: Radikal Ungdom)