11.07.2011

Står verden foran en ny nedtur? RÆSON udspørger i denne serie de førende danske økonomer og økonomiske kommentatorer om problemerne i det trængte USA, det vaklende EU – og det recessionsramte Danmark. Denne artikel kræver abonnement: Årspris: 250 kr. / 200 for studerende.

3 udvalgte pointer:
      – Det er ikke en sydeuropæisk krise, men en EU-krise
      – USA’s redning: At lade dollaren falde
      – Danmark: Politikerne ignorerer de aktuelle problemer

af RÆSONs chefredaktion

1. Ja eller nej: Får vi nu en ny decideret nedtur (anden halvdel af et „double dip‟) – eller er vi *kun* i en meget, meget, meget sløv vækstperiode?
CHRISTEN SØRENSEN: Jeg tror stadig – som i min artikel til RÆSON i slutningen af 2008, at vi må imødese „en lang march på stedet‟, dvs. ingen alvorlige indhug i ledighed og svag bnp-vækst, som nogenlunde svarer til produktivitetsstigningen. Men der er en stor usikkerhed først og fremmest om de politiske beslutninger i USA om gældsloftet og de hertil hørende evt. budgetvirkninger. Hvis amerikanerne ikke når til en fornuftig løsning a la Krugman, er det nærliggende at frygte en recession. Også i EU savnes politisk handlekraft. EU har jo kun skabt en midlertidig løsning på det græske problem, jf. nedenfor.

2. I USA blev der i juni måned kun skabt 18.000 nye arbejdspladser – en iagttager konstaterer: “It is still as bad as it has ever been‟. Hvad er hovedproblemet i USA?
CHRISTEN SØRENSEN: USA er alvorligt svækket grundet de store overskud og den manglende politiske handlekraft. Jeg ser kun en afgørende mulighed for landet: at dollaren falder yderligere, jf. min artikel i RÆSON i slutningen af 2008. Der er nemlig ikke hjælp at hente i hverken EU eller Kina.

3. Obama agter tilsyneladende ikke at bruge staten til at sætte gang i væksten – tværtimod forhandler han og Republikanerne om en markant reduktion af de offentlige udgifter. Økonomen Paul Krugman angriber denne strategi og synes at opfordre Demokraterne i Kongressen til at gå imod. Har Krugman ret: Burde Obama foranstalte en ny saltvandsindsprøjtning til den amerikanske økonomi?
CHRISTEN SØRENSEN: Jeg er basalt enig med Krugman, men mener dog, jf. ovenfor, at USA bør tale dollaren ned, ellers bliver krisen i USA meget, meget langvarig.

4. Ratingbureauet Moody’s har netop sænket deres vurdering af Portugal’s økonomi. Er vi vidner til en større sydeuropæisk krise – fra Grækenland over Spanien til Portugal – eller er disse landes problemer trods alt så forskellige, at man ikke kan tale om noget mønster?
CHRISTEN SØRENSEN: Vi er ikke blot vidne til en sydeuropæisk krise, men en EU-krise. Der er ingen tilstrækkelig handlekraft i EU eller måske rettere i EURO-landene, givet der er en fælles valuta. Private tør ikke forbruge og investere, idet de ikke ved eller har tiltro til, at politikerne vil finde en holdbar løsning på det sydeuropæiske problem.

5. Nogle mener, at en græsk statsbankerot er uundgåelig. Er det rigtigt? Er der et alternativ? Må Grækenland – formelt eller uformelt – forlade Euroen for at redde valutaen?
CHRISTEN SØRENSEN: Grækenland behøver ikke nødvendigvis gå statsbankerot. Jeg har i Politikens kronik 29. juni skitseret, hvordan en egentlig løsning kunne ske med inspiration fra den danske statsbankerot i 1813.

6. Danmark: Nye tal viser et ekstremt trægt boligmarked, og JP’s Lars Nielsen konstaterede forleden i et stort interview med RÆSON at ‚den finansielle nedsmeltning er en realitet‛; han retter en skarp kritik af de danske realkreditinstitutter, forudser udbredte bolig-prisfald og afviser at politikerne har det helt store handlerum for at hindre det. Har Nielsen ret?
CHRISTEN SØRENSEN: Problemet er ikke realkreditinstitutternes – i hvert fald ikke alene. Regeringen har et stort medansvar. Politikerne har i den grad koncentreret sig om 2020-problemstillinger, at de stort set har ignoreret de aktuelle problemer. Desværre understøttet af vismændenes seneste – og helt igennem tåbelige – rapport. Det er nærmest som om man forsøger at se langt frem for at undgå at tage stilling til de aktuelle og alvorlige problemer. Desværre er pressen i alt for høj grad hoppet på den limpind – og de fleste stadig sidder stadig fast på den.

ILLUSTRATION: Obama og Timothy Geithner, USA’s finansminister (foto: Det Hvide Hus)