24.02.2011

Allerede til efteråret skal tilbagetrækningen af de danske soldater i Afghanistan starte og i 2014 skal den sidste danske soldat forlade landet. Det har partierne bag den danske indsats i Afghanistan netop besluttet. Men Jorrit Kamminga, som er ekspert i terrorisme og flittig deltager i den hollandske Afghanistan-debat, opfordrer Danmark til at fortsætte den militære tilstedeværelse efter 2014. ”Vi bliver nødt til at indse, at den begrænsede fremgang, vi hidtil har opnået, hviler på et skrøbeligt grundlag og let kan spoleres”, siger han til RÆSON.

Interview af Mikael Bomholt

Holland valgte sidste forår, som det første ISAF-land (det er betegnelsen for de internationale styrker i Afghanistan) at trække sine styrker hjem fra Afghanistan. Til stor fortrydelse for Jorrit Kamminga. Kamminga er ph.d. ved University of Valencia og London School of Economics og tilknyttet tænketanken International Council on Security and Devlopment. Han argumenterede dengang energisk i den hollandske debat for, at det strategisk var en forkert beslutning at trække sig ud. Nu opfordrer han Danmark til ikke at begå samme fejl.

Holland var indtil tilbagetrækningen en af de ti største militære bidragsydere i Afghanistan med næsten 1800 soldater. Det er mere end dobbelt så meget som det danske bidrag. Indtil 1.august 2010 havde hollænderne hovedandsvaret for provinsen Uruzgan i den sydlige del af landet, hvor nogle af de mest voldsomme kampe er foregået. Det har kostet Holland 25 soldaters liv. Uenighed om fortsættelsen af den militære tilstedeværelse mellem de to store regeringspartier Arbejderpartiet og Kristendemokraterne førte til Balkenende IV regeringens fald i marts 2010.

Var det strategisk klogt af Holland at trække sine styrker ud af Uruzgan?
”Nej. For det første fordi de amerikanske og australske styrker, der nu er i Uruzgan, i en vis grad har en anderledes tilgang end den hollandske, som havde vist sig ret succesfuld. For det andet fordi man over 4 år tilegner sig megen viden og lokale netværk, som nu er fuldstændig tabte. Et andet ISAF-kontingent er ligesom en anden stamme for afghanerne. Så den tillid, vi have opbygget der med vores militære styrker, er forsvundet. Desuden er udviklingsprojekter og andre genopbygningsprojekter som Holland har udført gennem eller i samarbejde med PRT nu usikre. Det er mere besværligt at kontrollere fremskridtene, vedligeholdelsen og den generelle status for projekterne uden en militær tilstedeværelse i området.”

Har beslutningen om at trække sig tilbage fra Afghanistan haft generelle udenrigspolitiske konsekvenser for Holland – også i forhold til andre spørgsmål?
”Det tror jeg ikke. For et lille land som Holland har man ydet en ret stor indsats i Afghanistan ind til nu. Og den nye politimission vil udtrykke vores fortsatte engagement i forhold til Afghanistan. Hvorvidt det har haft betydning i form af troværdighedstab eller mistede muligheder for høje stillinger i Nato eller andre steder er selvfølgelig ikke til at vide. Regeringen og Udenrigsministeriet er formentlig altid bekymrede for det, men jeg tror ikke, at Holland på den måde har lidt skade af tilbagetrækningen fra Uruzgan.”

Hvordan er den nuværende situation for ISAF i Afghanistan – kan krigen vindes?
”Det handler ikke længere om at vinde krigen. Vi har indset, at en militær sejr er både umulig og uønskelig. Det eneste håb på mellemlangt og langt sigt er, at den politiske proces vil vise sig succesfuld. På kort sigt med en tidsplan for den politiske transition, som ikke er baseret på den faktiske sikkerhedssituation, ligger Nato’s håb i en hurtig optræning af tilstrækkeligt mange afghanske sikkerhedsstyrker. I min optik ligger 2014 transitionsfristen for tidligt og lægger for meget pres på Nato og det samlede internationale samfund, i forhold til at levere hurtige resultater, og til at prioritere kvantitet over kvalitet, når det gælder antallet af rekrutteringer til det afghanske militær og politi.”

Danmark er stadig til stede I Afghanistan, hvad er dit råd til os?
”At blive så længe som muligt. Det er selvfølgelig forståeligt, at den danske offentlige opinion og hjemlige bekymringer spiller en meget stor rolle for enhver fremadrettet forpligtigelse fra Danmark til Afghanistan, men vi bliver nødt til at indse at den begrænsede fremgang vi hidtil har opnået, hviler på et skrøbeligt grundlag og let kan spoleres. Det er også blevet bekræftet af Lt General James Bucknall, Deputy commander for ISAF og leder for de britiske styrker i Afghanistan. Hvis, af den ene eller anden grund, Danmark ikke kan fortsætte i en militær rolle i den nærmeste fremtid, vil I forhåbentlig også være i stand til at overveje at føre en polititræningsmission i stedet. Eller en hvilken som helst anden mission, som kan gøre transitionen mere realistisk og mere effektiv.”

Mikael Bomholt (født 1985) er stud.scient.pol ved Aarhus Universitet. Primære interesseområde er international politik og globalisering, med særligt fokus på kinesiske og østasiatiske forhold. Han er tidligere praktikant ved den danske ambassade i Haag.