11.03.2011

Barack Obama har besluttet, at militærretssager mod terrormistænkte fanger i Guantanamo-lejren skal genoptages efter to års pause. Det ligner en anerkendelse af, at den amerikanske lejr ikke bliver lukket foreløbigt – som han ellers har lovet flere gange. Beslutningen kritiseres skarpt af flere menneskerettighedsorganisationerne.

Af Martin Wøldike, RÆSONs USA-redaktør, New York

I 2009 suspenderede Obama alle nye retssager på Guantanamo, fordi de blev kritiseret for ikke at yde tilstrækkelig retfærdighed over for de tiltalte fanger. Efter mere end to års pause genoptages de suspenderede sager nu. Den amerikanske præsident forsikrer dog, at nye regler skal sikre, at fangerne behandles humant, og at han fortsat ønsker at stille nogle af de terrormistænkte for føderale domstole.

Kritik af præventive fængslinger
De nye regler for Guantanamo-lejren indebærer blandt andet et krav om, at en stor del fanger skal have deres status undersøgt inden for et år og derefter taget op til revision hvert tredje år for at afgøre, om de stadig udgør en trussel.

Ifølge Andrea Prasow, der er anti-terror-rådgiver for Human Rights Watch i New York, ændrer det imidlertid ikke ved, at et stort antal fanger stadig holdes fanget på ubestemt tid. ”Er det en forbedring at fangernes status nu skal undersøges? Ja, det er det da. Men gør det USA’s fangepolitik lovlig af den grund? Nej. At fængsle folk på ubestemt tid uden at bevise, de har begået en forbrydelse, bliver jo ikke pludseligt lovligt, bare fordi præsidenten underskriver en bekendtgørelse,” siger hun til RÆSON.

Formanden for Human Rights First, Elisa Massimino, har i New York Times kaldt Obamas Guantanamo-beslutning for ”et skridt imod institutionalisering af et præventivt fængselsregime”. Den betragtning er det imidlertid ikke alle, der deler. Andrea Prasow påpeger, at de nye regler kun gælder de nuværende og altså ikke eventuelt fremtidige fanger på Guantanamo. Ved at begrænse de nye regler til kun at gælde for nuværende fanger sender Obama-regeringen, ifølge Prasow, et stærkt signal om, at de ikke ønsker flere tidsubegrænsede fængslinger ud over de sager, Bush-regeringen efterlod. ”Hvis de havde tilladt tidsubegrænsede fængslinger for fremtidige terrormistænkte, ville det for alvor have skabt en risiko for et permanent tidsubegrænset fængslingsregime for alle, som regeringen havde besluttet udgjorde en trussel”

Ken Gude, der er direktør for det nationale sikkerhedsprogram ved Center for American Progress, mener derfor også, at beslutningen om at genoptage retssagerne under nye regler i stedet bør ses som en meningsfyldt forbedring af den nuværende situation.

”Alle de personer, der er blevet fængslet af en militærkommission, er jo blevet tiltalt for en specifik forbrydelse og dømt i en efterfølgende retssag, hvilket jo er det modsatte af præventiv fængsling. Derfor vil det også være forkert at kritisere Obamas beslutning for at stadfæste brugen af præventive fængslinger. Kun de fanger, der har mistet deres habeas corpus [ret til at få prøvet deres sag ved en domstol, red.] i civile domstole, og som derfor lovligt er fængslet for en forbrydelse, falder ind under den nye bekendtgørelse. Man kan derfor ikke sige, at de holdes fængslet præventivt eller på ubestemt tid,” siger Ken Gude til RÆSON.

Modstand mod at lukke lejren
Obama lovede oprindeligt at lukke Guantanamo-lejren i løbet af sine første 100 dage. Han undervurderede dog modstanden mod at overføre fanger til føderale fængsler og påbegynde retssager mod terrormistænkte ved føderale domstole.
Både republikanere og demokrater i Kongressen har spændt ben for præsidentens planer, og det Hvide Hus har ligeledes kæmpet hårdt for at få andre lande til at tage imod fanger.

Det Hvide Hus har flere gange kritiseret medlemmer af Kongressen for at ”underminere” bestræbelserne på at bringe Guantanamo-fanger for retten med henvisning til en lov fra december, der forhindrer, at fangerne kan stilles for en civil domstol. Selvom den slags tiltag blev støttet af både republikanere og demokrater, fulgte reaktionerne på Obamas beslutning om at genåbne Guantanamo-retssagerne de traditionelle partilinjer, således at Demokraterne bakkede op om Obama, mens Republikanerne kritiserede ham for ikke at samarbejde mere med kongressen om at finde en langtidsholdbar plan for håndtering af fangerne.

Kun seks fanger er dømt
Indtil videre er kun seks fanger blevet tiltalt og dømt, inklusiv Osama bin Ladens medierådgiver, Ali Hamza al-Bahlul, der har indrømmet, at han meldte sig frivilligt til at være den 20. flykaprer til angrebet 11. september. Han afsoner nu en livstidsdom i Guantanamo efter i 2008 at være blevet dømt ved en militær domstol, der undervejs i retssagen måtte ændre procedure, da den amerikanske højesteret kendte den daværende brug af militærdomstole forfatningsstridig.

I skrivende stund er der stadig 172 fanger i Guantanamo-lejren. 47 af dem har Obama-regeringen afgjort, skal sidde på ubestemt tid uden retssag. 36 af dem er sat til at skulle retsforfølges enten for civile amerikanske domstole eller militærdomstole. De resterede 89 er der ikke taget stilling til, og de indgår derfor heller ikke i de nye regler med mulighed for at få deres sag afprøvet. Da Obama trådte til, var der 242 fanger i Guantanamo. Flere af dem har siddet der i mere end 9 år.

Martin Wøldike (f.1983) er RÆSONs USA-redaktør. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2008. For tiden læser han master i International Affairs på The New School i New York. Han har tidligere arbejdet på TV2 Nyhederne, TV Avisen og Deadline.