31.01.2011

SF siger, den findes. Regeringen siger, den ikke findes – en rapport fra Beskæftigelsesministeriet, der siges at vise, at SF kan skabe 50.000 grønne job. Hvorfor er der ikke nogen, der finder ud af om den findes?

Af Magnus Boding Hansen

SF kom med en plan fuld af grønne job og sagde, at den byggede på en rapport fra Beskæftigelsesministeriet. Den rapport eksisterer ikke, sagde beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). ”SF og Støjberg skændes, så det brager”, kaldte de fleste aviser deres Ritzau-historie om det. Men hvorfor cyklede ingen bare ind og så efter om den fandtes? Så ville der ikke være mere at skændes om. Steen Gade er citeret for, at man kan komme og få en kopi hos ham. Jeg tager ind og får en kopi. Hvor svært kan det være. Jeg får den og et smil. Den er tung.

RÆSON: ”Det her er altså Støjbergs tal?”

Steen Gade (SF): ”Ja! Beskæftigelsesministeriet er dens hovedsponsor, deres logo er på og den er lavet på deres adresse: Universitetsvej 1, Roskilde.”

RÆSON: ”Støjberg siger, den ikke findes…”

Gade: ”Det er løgn. Den er jo lige her.”

RÆSON: ”Hun siger også, I fifler med tallene…”

Gade: ”Vi fifler ikke, vi regner. Det står lige her: ”Den er blandt andet udarbejdet for Beskæftigelsesministeriets enhed Job og Kompetencer i Øresundsregionen af konsulentvirksomheden Fliess og Brøndum.” Den viser, at den nuværende klimapolitik vil give 10.000 grønne job øst for Storebælt de næste ti år, men at en ambitiøs indsats kan give 35.000 flere. Så ganger vi med to, fordi der er lige så mange grønne job vest som øst for bæltet og trækker endda fra, så ingen kan sige, at vi fifler.”

Jeg tager rapporten med over til Inger Støjberg i Beskæftigelsesministeriet. Måske hun vil dementere, at rapporten ikke findes, når hun ser, at den findes. Det mener Gade, hun bør. Man skulle ikke tro, hun glæder sig til det her interview, men hun smiler, da jeg bliver budt ind. Endda mere end Gade.

RÆSON: ”Her er en rapport, som du siger, ikke findes. Værsgo. Kan Steen Gade så få sig et dementi?”

Støjberg: ”Nej, for…”

RÆSON: ”Men den er jo sponsoreret primært af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland – er de ikke en del af Beskæftigelsesministeriet?”

Inger Støjberg (V): ”Jo. Men det er ikke mine tal. Det er ikke en rapport, jeg har haft noget med gøre. Det svarer lidt til, hvis en videnskabsminister bevilger penge til et universitet, som så laver noget forskning, og at man så efterfølgende konkluderer, at så er det videnskabsministerens forskning og videnskabsministerens tal. Det er det jo ikke. Det er et sponsorat, der er givet, og så er der så ikke mere i det. Det er ikke. Mine. Tal.”

RÆSON: ”Job og Kompetencer i Øresundsregionen, der har bestilt rapporten, hører ikke under dig, men lead partneren Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland hører under dig. Så kan du ikke se det fra Steen Gades side?”

Støjberg: ”Nej. Det er helt fejlagtigt, at SF prøver at få mig til at sige god for deres tal og deres planer, som ikke har noget med mig at gøre.”

RÆSON: ”Men selv om du ikke personligt har set tallene, vil du så helt benægte, at ”jeres embedsmænd har været inde over”, som Gade siger?”

Støjberg: ”Der er ikke nogen i mit ministerium, der har været inde over.”

RÆSON: ”Heller ikke i jeres enhed Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland?”

Støjberg: ”Det kan jeg jo af gode grunde ikke sige, fordi den ikke er min. Jeg kan bare sige, at man kan ikke slutte, at det er mine tal, så man skal ikke gå og misbruge mit navn.”

RÆSON: ”OK, lad så det ligge. Du beskylder også SF for at fifle med tallene. Stiller du da spørgsmålstegn ved, om det er en troværdig rapport, deres plan bygger på?”

Støjberg: ”Nej. Men man kan ikke slutte, som SF gør. De tager den her rapport, som peger på 35.000 arbejdspladser og ganger med to og trækker lidt fra og vupti, så har de lige pludselig skabt 50.000 arbejdspladser på landsplan. Det er det rene fikumdik.”

RÆSON: ”Men er du uenig i den konklusion, at man kan skabe en masse grønne job?”

Støjberg: ”Det er klart, at hvis du afsætter rigtig mange penge til at skabe nogle grønne job, vil du givetvis kunne skabe nogle grønne job. Men man skal pege på, hvor og hvordan man vil sætte ind. Det gør SF ikke. De sætter sig og drikker noget urtete og ganger den her rapport med to og trækker lidt fra og siger, at så passer det nok. Det er sådan en måde, de er begyndt at regne på. Havde jeg regnet på samme måde, var jeg blevet afsat som minister. Hvor kommer pengene fra?”

RÆSON: ”De nævner, at man skal tage noget fra landbruget og nogle milliarder fra bankerne og fra de 3/4 af erhvervsstøtten på 25 milliarder, som gives til virksomheder, der er ældre end 10 år. Er du imod sådan en omlægning?”

Støjberg: ”Jeg skal se et helt konkret forslag, inden jeg overhovedet vil kigge på det. Meget af erhvervsstøtten bliver jo allerede brugt til grønne job. Så det, der vil ske, er, at man lukker nogle grønne job og opretter nogle nye. Jeg ved ikke, om de har husket at trække fra også.”

RÆSON: ”Så intet dementi til…”

Støjberg: ”Nej.”

Jeg cykler tilbage til Steen Gade. På vejen ringer jeg til Jakob Lydner fra Job og Kompetencer i Ørestaden, som har bestilt rapporten. Han giver Støjberg ret. De er et regions- og EU-projekt. Deres tal er ikke Støjbergs tal. Men de synes, det er en fornuftig rapport. Gade smiler stadig, da han åbner døren, men han gaber også, og han vil hellere snakke om essensen.

RÆSON: ”Jakob Lydner fra Job og Kompetencer, siger, at de ikke hører under Beskæftigelsesministeriet. Vil du stadig fastholde, at deres tal er Støjbergs tal?”

Gade: ”Ja, for jeg henviser jo til det, der står…”

RÆSON: ”Deres logo udenpå?”

Gade: ”Nej! Det, der står her: ”blandt andet udarbejdet for Beskæftigelsesministeriets enhed Job og Kompetencer i Øresundsregionen””

RÆSON: ”Den enhed siger selv, at den ikke hører under Beskæftigelsesministeriet, men bare har dem som en af syv sponsorer.”

Gade: ”Det kan jeg ikke tage mig af. Det er flueknepperier.”

RÆSON: ”Støjberg mener ikke, det er hendes tal, når de aldrig været på hendes bord. Kan du ikke se det fra hendes side?”

Gade: ”Jeg kan i hvert fald høre, at hun ændrer forklaring. For hun sagde i pressen til Ritzau, da hun angreb os, at rapporten ikke fandtes.”

RÆSON: ”I sin helhed sagde hun, at der ikke findes ”en rapport fra Beskæftigelsesministeriet, som skulle underbygge SF’s politik om at kunne nå 50.000 nye grønne job” – dét har hun vel så ret i?”

Gade: ”Nej, for det gør der jo. Hun sagde før til Ritzau, at tallene ikke passede, at rapporten ikke eksisterede. Det har vi konstateret, at det var forkert. Noget andet var om tallene passer, det kommer vi tilbage til. Og så snakker vi nu om noget tredje…”

RÆSON: ”Nej, lad mig lige forfølge det her. Hun sagde – og hvis hun har sagt to ting, så lad os fokusere på den her nu – at der ikke findes ikke en rapport, der viser, at jeres konkrete forslag kan skabe 50.000 job. Hvordan skulle det være forkert, når den rapport, I henviser til, er lavet et halvt år før jeres forslag?”

Gade: ”Sagen er, at rapporten siger, at hvis man vælger Klimakommissionens forslag, som vi stort set gør, så vil man skaffe 45.000 nye job i hovedstaden og på Sjælland, og så ganger vi…”

RÆSON: ”Ja tak, jeg er med på jeres regnestykke. Men de 12 konkrete forslag, I stiller…”

Gade: ”Nå, er det nu ikke nok?”

RÆSON: ”Det siger jeg ikke. De 12 konkrete forslag, I stiller…”

Gade: ”Ja, det er stort set Klimakommissionens! Med nogle bittesmå ændringer.”

RÆSON: ”OK, så rapporten er belæg for jeres politik, fordi den siger, at hvis man følger Klimakommission, så får man 50.000 job, og det er så stort set det, I har gjort?”

Gade: ”Præcis!”

RÆSON: ”Godt, lad os så snakke om det, du kaldte essensen. Hvorfor står der ikke ved hvert punkt, hvor mange job, det vil skabe?”

Gade: ”Det er ikke en konkret udbygget plan for de næste 10 år. Det har vi aldrig lagt op til, at det er. Vi har bare sagt, at hvis man udnævner den her sektor til vækstsektor par excellence, som Finland gjorde med telekommunikation, så kan man skabe alle de her job.”

RÆSON: ”Men ved ingen af punkterne kan du sige, hvor mange job, de skal skabe?”

Gade: ”Det kommer vi med senere. Men Dansk Byggeri har skrevet, at der er 40.000 job i energirenovering. Biobrændsel giver nok nogle tusind.”

RÆSON: ”Et af de 12 forslag er at få EU til at stramme forskellige regler. Hvis det ikke lykkes, så lander I vel lavere end 50.000 job?”

Gade: ”Ja, sådan teoretisk. Men vi kan sagtens nå det uden det punkt. EU har allerede besluttet en meget ambitiøs målsætning for vedvarende energi. Der er jo ingen, der betvivler, at vi kan skaffe så mange job, hvis vi sætter ind med uddannelse, forskning, klimafradrag for erhvervslivet på en milliard og en målsætning for vedvarende energi.”

RÆSON: ”Men hvor skal pengene komme fra? Du nævnte på TV 2 News de zoologiske haver…”

Gade: ”Det har jeg ikke sagt. Den støtte skal fortsat være der. Jeg blev presset. Det var tidligt om morgenen.”

Han var træt. Lige som nu. Vi har snakket 53 minutter, og det har mest været et skænderi om en detalje.
Ritzau har ret: SF og Støjberg skændes, så det brager. Og Gade og Støjberg har ret, rapporten findes på en måde – og på en anden måde findes den ikke. Det er nok derfor, de smiler sådan. Det er kun mig, der ikke har ret, for jeg kunne ikke bare cykle ind og finde ud af det. Så nu cykler jeg hjem igen.

Magnus Boding Hansen (f.1986) er kandidatstuderende i retorik med tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i sikkerhedspolitik. Har været praktikant på DR2 Udland, skrevet en artikel fra jordskælvet i Haiti til Information og arbejdet for Venstre på Christiansborg.