19.05.2011

Et polariseret Thailand går til valg i juli. Samtidig eroderes demokratiets fundament: borgernes menneskerettigheder. Internationale NGO’er konkluderer, at myndighederne ved sidste års demonstationer påførte unødige drab og overgreb på civile. Internet- og pressefriheden rangeres på niveau med Zimbabwe af tænketanken Freedom House.

Af Christina Lund Sørensen

Den 21. maj sidste år forlod jeg Bangkoks såkaldte ”Røde Zone” efter at have opholdt mig der i over en uge og rapporteret fra begivenhedernes centrum. Området, hvor tusinder af rødklædte demonstranter havde befundet sig i ugevis, var blevet omringet af kampklædte tropper. Og 19. maj, efter en uge med voldsomme gadekampe mellem soldater og demonstranter, besluttede hæren sig for at sætte hårdt mod hårdt og bryde igennem demonstranternes interimistiske fæstninger med kampvogne. Demonstranterne blev spredt over hele byen og i løbet af få timer opstod påsatte brande overalt i Bangkok. Uanset hvor man kiggede hen, var der tykke søjler af sort røg, der steg op mellem skyskraberne og der var en konstant lyd af skud og mindre eksplosioner.

Efter to måneder med protester havde 91 mennesker mistet livet og mellem 1400 – 1800 var blevet såret.

Grove brud på menneskerettigheder
Store dele af Bangkok stod som et sort, svedent vidnesbyrd på, hvad der var sket, men ellers blev regeringskritiske medier og internetsider lukket ned, og demonstrationsledere blev fængslede uden at komme for en dommer. Undtagelsesloven, den såkaldte ’Internal Security Act’ blev opretholdt frem til december. Den giver myndighederne ekstraordinære beføjelser blandt andet til at fængsle fremtrædende demonstranter. Et år efter er endnu ingen blevet dømt. Både Amnesty International og Human Rights Watch mener, at brugen af loven strider imod de thailandske borgeres menneskerettigheder og landets internationale forpligtelser.

Selv FN har også mere diskret udtrykt bekymring for, at thailandske myndighedergentagne gange har brudt FN’s konvention om civile og politiske rettigheder (ICCPR). Den har Thailand ellers forpligtet sig til at overholde.

Thailandske myndigheder nægter brud
For nylig lancerede Human Rights Watch den første gennemgribende undersøgelse af, hvad der egentlig skete under demonstrationerne i de dage i maj sidste år. Og ikke mindst hvad der er sket efterfølgende. Budskabet i rapporten er klart: De thailandske myndigheder har ikke gjort nok for at beskytte deres borgere. Det drejer sig og indsatsen for at stoppe overgreb som uretmæssig fængsling, sikre en fair rettergang, beskyttelse mod tortur og nedværdigende behandling, beskyttelse af ytringsfriheden samt friheden til at forsamle sig og demonstrere fredeligt.

Det er kerneelementer i international menneskerettighedslovgivning, der er blevet overtrådt af magtudøvere i en nation, hvis lovgivere har forpligtet sig til at sørge for, at det ikke sker. Human Rights Watch samt FN har opfordret premierminister Abhisit Veijajiva til at iværksætte en uvildig undersøgelse, der skal klarlægge hændelserne og holde de ansvarlige til ansvar. De thailandske myndigheder har i første omgang ikke erkendt, at der er sket brud på internationale konventioner. I stedet har de udtalt sig, at der var ”forvirrende omstændigheder” i maj-dagene sidste år, og at en intern undersøgelse er i gang.

Men borgerrettigheder smuldrer fortsat dag for dag og internetaktivister, medlemmer af rødskjortebevægelsen og oppositionen forfølges forsat og fængsles uretmæssigt. Desuden lukkes regeringskritiske medier. Den amerikanske tænketank Freedom House har for få uger siden publiceret en rapport, hvor de sidestiller internet- og pressefriheden i Thailand med Rusland, Jordan og Zimbabwe.

Thailands politiske konflikt har udstillet Thailands splittelse for omverdenen. Det er kampen mellem elite og militær på den ene side og en kuppet premierminister og en utilfreds arbejderklasse på den anden. Eliten og hæren ’vinder’ ved hjælp af militær magt, men de tabte respekt og anseelse fra omverdenen. Ikke mindst i sammenslutningen af sydøstasiatiske lande ASEAN, hvor Thailand en årrække havde fungeret som rollemodel på områder som demokrati og respekt for menneskerettigheder, særligt i forhold til medlemmer med et mere ’blakket omdømme’ som Burma.

Thailand er et demokrati i åndenød, og krisen kan kun forventes forlænget, når der 3. juli afholdes valg. Men uanset om det er Abhisits såkaldte demokrater, der vinder, eller oppositionspartiet Pheu Thai, så vil begge stå over for opgaven med at reparere Thailands borger- og menneskerettigheder, som er blevet mast i den politiske magtkamp.

Foto: Gadekamp i Bangkok, maj 2010: regeringen vs rødskjortebevægelsen.

Christina Lund Sørensen (f. 1980) er journalist fra Syddansk Universitet. Hun har studeret Sydøstasien-studier i Bangkok, hvor hun ligeledes har haft base som freelancekorrespondent fra 2008 til 2010. Hun arbejder i øjeblikket på en bog om Myanmar (Burma).