02.02.2011

De arabiske tv-stationer Al Jazeera og Al Arabiya er det øje, den arabiske befolkning kigger i, for at følge oprøret i Egypten. RÆSON har kigget med under gårsdagens massedemonstration. Her er hvordan Al Arabiya ser oprøret.

Af Souzane Khalidan

Det der i disse dage sker i Egypten, betegnes som noget af det værste, der kunne ske i Mellemøsten – i hvert fald for Israel. Sådan vurderer en af Mellemøstens allerstørste og mest troværdige TV kanaler, Al Arabiya, situationen. Israelerne har opfordret det internationale samfund til at bakke op om Mubaraks styre. Denne handling kan kun tolkes som en voldsom nervøsitet fra israelernes side, da Egypten har spillet en afgørende sikkerhedsmæssig rolle for dem.

Men ser man på sagen fra de millioner af egyptiske demonstranters synspunkt, så ser sagen ganske anderledes ud. De lægger et stadig stigende pres på Mubarak i stærkt håb om, at han trækker sig. Ifølge Al Arabiya var der i går flere millioner egyptere på gaden. Blandt andet på Midan Tahrir i hovedstaden Kairo, som svarer til Københavns Rådhusplads, var der en overvægt af unge egyptere samlet for at holde taler om deres konkrete krav til Mubarak. De vil have et demokratisk valg, de vil i arbejde, de vil have ændret landets grundlov. Alt dette kan først ske, når Mubarak går af. Og det er et spørgsmål om tid forend, at han resignerer, vurderes der på Al Arabiya fra flere politologer og eksperter, der bor i Mellemøsten. Det er et samlet egyptisk folk, der er enige om, at Mubarak skal af, da alle lag af samfundet har været ramt af hans styre på det ene eller anden måde. Sådan som tingene udvikler sig i øjeblikket i Egypten, ser det ikke ud til, at demonstrationerne aftager. Det er faktisk modsat, alt tyder på at flere og flere, fra alle samfundslag, har sluttet sig til oprøret mod Mubaraks diktatur.

Hvad er alternativet?
I et arabisk interview i går sagde oppositionsleder Mohammed El Baradei, tidligere Nobelprismodtager og nu en af de prominente oppositionsledere, i en manifestation imod Mubarak, at han og hans allierede er klar til dialog, så snart at dialogen kan ske på de rigtige præmisser. ”Vi vil have et nyt land. Det her land bliver ikke det samme som før. Vi vil have vores frihed, og vi vil vælge vores præsident. Det er vi nu gået sammen om”.

Og oppositionen er en blanding af både nye og gamle partier og bevægelser. Den nyetablerede ungdomsbevægelse af både unge mænd og kvinder ønsker indflydelse. De mangler stadig at forme et parti og komme med et mere konkret politisk program. Det Muslimske Broderskab har dog hele tiden været en opposition, som nu viser sig åben for samarbejde med resten af koalitionen. Og så er der Mohammed Elbaradeis organisationen, som består af en masse små enheder, der tidligere har været marginaliserede oppositionspartier. Også El Ghad partiet nyder stor opbakning af de mange demonstranter på gaden – dette parti er ledet af Ayman Nour, som gentagne gange har måttet forlade Egypten i frygt for at miste sit liv.

Al Arabiya’s korrespondenter rapporterer fra gadedemonstrationerne både i Alexandria og Kairo, og mærker et stadig stigende beslutsomhed, kampgejst og et stærkt håb iblandt de millioner af demonstranter der er gået på gaden.

Souzane Khalidan (f.1984) er tidligere praktikant ved P1 Orientering og Deadline 22.30. Snart færdiguddannet som cand.public. med speciale indenfor Mellemøsten og det arabiske sprog. Har tidligere været ansat ved Udenrigstjenesten som Regionskoordinator ved Det Danske Generalkonsulat.