16.02.2011

”Løkkes horisont er 5-10 år frem for 1-2 år. Fordi han tænker. ”Jeg har prøvet at være statsminister. Jeg har fået de erfaringer.” Nu handler det for ham om at bevare en tilbagefaldsposition, hvor den økonomiske troværdighed er intakt”. Dét mener kommentator Jarl Cordua. Han undrer sig over Barfoeds stærke udmeldinger om skattelettelser m.v. i sine første uger som partileder: ”Det virker lidt spøjst at man finder på sådan nogle ting, når man han har været med i politik i så mange år som Brian Mikkelsen. Jeg er ikke i tvivl om at det er Brian Mikkelsen, der er ophavsmand til de dér udspil. Lars Barfoed burde jo have skudt det ned.” Men han fastslår, at partiet kan have ’en gylden tid’ foran sig: ”Lars Barfoed har et stort potentiale. Hvis det Konservative Folkeparti var en aktie, så var det et rigtigt, rigtigt godt tidspunkt at købe på”.

Interview af Mikkel Bomholt

Er Lars Barfoed gået for langt til højre?
Spørgsmålets præmis er: var det smart af Barfoed at love skattelettelser ud af det blå, til 35 mia. kr., på et tidspunkt hvor K lå og rodede nede under eller omkring 5% og han lige var kommet til magten? Svaret er vel endegyldigt nej. Det er utroværdigt. Det var simpelthen for tydeligt at det her handlede om at man ville forsøge at overgå Liberal Alliance. Det tror jeg egentlig vælgerne gennemskuede. Man kan godt prøve på at spille opposition og regeringsparti på samme tid – men her var det bare ikke særligt elegant – det var med Brian Mikkelsens ’sædvanlige sans for elegance og finesse’. Dermed fremstod det som dyb populisme, hvad de vælgere K har tilbage let gennemskuede. Også set i lyset af 2020- planen som jo er VK-regeringens langsigtede økonomiske politik, og dér opererer man ikke med skattelettelser. Derfor er man jo styret lige mod et nederlag, som er tydeligt for alle. Det er nok på grænsen til det talentløse. Udover at det er utroværdigt, så virker det meget desperat. Det virker lidt spøjst at man finder på sådan nogle ting, når man han har været med i politik i så mange år som Brian Mikkelsen – og jeg er ikke i tvivl om at det er ham, der er ophavsmand til de dér udspil. Lars Barfoed burde jo have skudt det ned.

Hvad bør rollefordelingen være mellem LA og K – er der en?
K kan ikke overgå LA i liberale markeringer om at nu skal skatten ned osv. Dem, som skal stemme K, ved jo godt at partiet går ind for skattelettelser. Men der er også noget andet ved at stemme på de konservative – de skal finde ind til noget kerneborgerligt. Partiet har jo historie. Det er både godt og skidt. De står for noget, folk kender dem for noget. LA har jo ingen historie, de har ikke været med i et eneste forlig. Og hver gang K åbner munden, så vil de jo udstille deres egen manglende handlekraft ved at sidde i regering – de kan jo heller ikke finde noget flertal for den politik, de pludselig vil have, hvorimod KA er jo ikke bundet op i nogle forlig og derfor altid vil kunne overtrumfe K. K burde finde nogle andre områder. Måske dyrke nogle mere ideologiske sider af deres parti – hvad vil det sige at være konservativ i 2011?


DF står for det nationale standpunkt og LA for det økonomiske standpunkt, som de Konservative traditionelt har haft og de to partier vil altid kunne overbyde de konservative på hver af disse – hvad har det konservative folkeparti så tilbage?
Så har de da i det mindste fællesmængden. Man skal også huske på at Lars Barfoed som person har potentiale til meget mere. Måske skal han sige ”okay, nu prøver vi den her vej og så kan alle se, at det ikke går – og SÅ gør vi som jeg siger!”. Han har en intellektuel tyngde og et format, som ligger nogle grader over Lene Espersens. Han kan udvikle sig til at blive en rigtig god kommunikator, en rigtig god politiker Hvis man har lidt tålmodighed. Det kan jeg godt forstå man ikke har, når tingene er som de er. Men jeg vil ikke blive overasket hvis de konservative om ½ år ligger på 7-8% i kraft af hans personlige stil. Han ligner en politiker man kan have respekt for. Det konservative folkeparti har et stort potentiale. Han kan sagtens fylde det ud. Men det kræver at det ikke bliver de lette bolde. Det tror jeg er Liberal Alliances gebet.

Vil Lars Barfoed overleve et 5 % valg?
Ja, selvfølgelig vil han det. For det første er der intet alternativ. For det andet var det Lenes skyld. I gamle dage fik man lov, som partiformand, at tabe sit første valg, andet valg SKAL give fremgang. Men Lene Espersen fik ikke engang lov til at møde vælgerne, så var hun væk. Det siger noget om at det er benhårde forhold. Med mindre de nærmer sig spærregrænsen, hvilket jeg ikke tror på, så sidder han sikkert. Jeg tror faktisk på Lars Barfoed, som folk allerede i 1990’erne mente var fremtidens mand – allerede dengang mente folk at han havde potentiale. Han gestalter en borgerlighed man kan have en vis respekt for. He’s not in it for the money. Han er det, fordi han mener noget; han fremstår både kompetent og velovervejet, og man er ikke i tvivl om, hvad han mener. Der er ikke noget i hans karriere der tyder på, at han begår sådan nogle dumme fejl som Lene Espersen og Henriette Kjær. Der er noget mere format over ham. Det ville ikke undre mig, hvis K har en gylden periode foran sig. Dermed ikke sagt at de når Schlüterhøjder med 15-20 %, men 10-12% ville ikke undre mig.

Skyder Lars Løkke valget til efteråret?
Man kan koge det ned: han kan ikke vinde i foråret. Derfor skyder han det til efteråret. Hvorfor ikke trække den? Han kan håbe på at konjunkturerne bedrer sig, at K kommer lidt ud af krisen, at han får lidt mere held til at lukke de dumme sager ned i en fart, så de ikke løber med overskrifterne. Det kan jo også være at han begynder at spille på oppositionens banehalvdel – det kunne fx være at renoncere på efterlønsudspillet, det tror jeg ville være én ting.”

Kunne det fx være et kompromis med DF om efterlønnen, baseret på DFs forslag om et optjeningsprincip?
Det er svært at sige. Jeg tror, Løkke vil prøve at renoncere på det på et tidspunkt. Han mener selv at han har et politisk projekt som hedder at redde dansk økonomi; fremtidssikre dansk økonomi; økonomisk ansvarlighed. Han vil se vælgerne lige i øjnene og sige at ’det her, det står jeg for. Det kan godt være at jeg taber valget, men bagefter valget vil I se at jeg har ret, og så vil de andre komme til at træffe de beslutninger, jeg hele tiden har sagt at vi skal træffe’. Derfor tror jeg også hans horisont er 5-10 år frem for 1-2 år. Fordi han tænker. ”Jeg har prøvet at være statsminister. Jeg har fået de erfaringer.” Nu handler det for ham om at, hvis han ikke kan bevare regeringsmagten, så beholder han en tilbagefaldsposition. Den økonomiske troværdighed er intakt. Han vil aldrig nogensinde miste det brohoved. Han sætter hele dynen ind på at være mere økonomisk troværdig end Helle Thorning – han går all in.

Er S-SF sårbare på den økonomiske politik?
Hvor mange vælgere har egentlig læst den der såkaldte plan? Fair Løsning er svaret på Genopretningsplanen, som allerede er vedtaget. De røde har jo ikke nogen politik. Der er ting, de blå har gennemført, som S-SF ikke engang vil fortælle om de vil rulle tilbage. Fx halveringen af dagpengeperioden, den bliver ikke ført tilbage – hvilket flertal skulle gøre det? R vil ikke være med. Det kommer aldrig til at ske, også fordi de røde godt ved at det er udmærket og fornuftig beslutning, og ville jo skulle finde de penge, der pludselig skulle bruges til at udvide dagpengeperioden med yderligere 2 år. Det vil aldrig ske.

Hovedhjørnestenen i Fair Løsning, at alle arbejder mere, skal give 15 mia. kr. Men det er stadig en gåde for arbejdsmarkedsforskere, selv dem som holder med de røde, Flemming Ibsen fx, som har svært ved at se, hvordan man skal få et helt arbejdsmarked til pludselig at stemme for at arbejde én time mere, måske/ måske ikke med løn. Det ville være første gang i fagbevægelsens historie, at man ville stemme for at sætte arbejdstiden op – frivilligt og lokalt. Det er ikke bare at vedtage det centralt – det kan man ikke, det skal afgøres lokalt på de enkelte arbejdspladser. Vil FOA, som lige er gået ned i realløn pludselig arbejde 1 time ekstra? Det har de også sagt at de ikke vil.

Det hænger ikke sammen og det har det aldrig gjort. Det er heller ikke meningen at det skal hænge sammen. Det er et fatamorgana, hvor man kynisk spiller på, at der ikke er nogen der fatter hvad det går ud på. Man ved bare hvad man er imod. Fx har mange ikke forstået, at de unge sådan set har fravalgt efterlønnen, idet de ikke indbetaler til den. Over tid vil den jo, med efterlønsforliget, blive afskaffet. Det er en fremrykning af en afskaffelse vi diskuterer.

Men er det muligt for blå blok at bruge det her? Én ting er at have ret, en anden ting er at få ret. Kan de borgerlige få ret?
Det afhænger for det første af om medierne beskriver rød bloks økonomiske politik med samme nidkærhed som de udstiller og beskriver regeringens. Oppositionens taktik er ikke at svare. At lade være med at prioritere. At lade være med at fortælle hvor man vil spare. SF har en gang om ugen udgiftskrævende forslag uden at fremlægge finansiering. Og det spiller medierne med på. De skriver at nu vil SF bruge så mange penge på en eller anden udsat gruppe – uden at vise hvor pengene kommer fra. Når så den kritiske journalist spørger ind, svæver det hele lidt i vinden. Det er et spørgsmål om spin. Hvad kan sætte dagsordenen?

Det er nok tvivlsomt, om regeringen kan sætte en dagsorden i 3 ugers valgkamp om rød bloks manglende økonomiske politik. Man vil nok vil skulle diskutere mange forskellige ting -det ved man godt i rød blok og det er derfor, man gør som man gør. Folk gider ikke kun, at høre om ét emne, de vil høre om mange emner. Og mange kan ikke gennemskue om planerne hænger sammen. Hvis man spørger Ole Sohn, så er alting fuldt finansieret og pengene passer; det samme siger Helle Thorning og de ser også ud som om de mener det.
Det korte svar er, at det afhænger af om medierne: Om de vil lade rød blok slippe af sted med ikke at svare, eller om de vil sige, at man ikke bare kan komme her med alle mulige forslag uden at komme med en finansiering.

Tror du medierne gøre det?
Nej.

Er regeringen brændt sammen?
Kommunikationsmæssigt så hænger det ikke sammen at en del af regeringen prøver på at fortælle vælgerne, at man egentlig vil noget andet end regeringens politik. Set ud fra den anskuelse ligner det en regering i opløsning. Men regeringen fremsætter jo forslag, regeringskollektivet fortsætter, regeringskollektivet bliver jo enig om politik. De vil så også gerne markere nogle andre holdninger ved siden af. Det er der bare ikke plads til: Man kan ikke den ene dag mene, at nu skal der være skattelettelser for 35 mia. og så den næste dag mene at der frem til 2020 ikke er rum til skattelettelser. Man bliver nødt til at vælge, hvad man mener. Det er bare et eksempel – det samme kan man sikkert sige om Venstre om andre ting.

I opløsning? Ja, sådan kunne det godt se ud. Men det er ikke værre end at V og K, hvis der kom lidt ro på tropperne, godt kunne samle sig. De er jo enige om, hvad de vil. Nu anskuer man jo meget politik ud fra hvordan de står sådan rent mediemæssigt betragtet, og mediemæssigt så ligner det en regering i opløsning.

Hvem er de stærkeste 3 ministre overfor vælgerne?
Der er ikke så mange – det er jo det der er problemet. De har jo ikke nogen superpopulære ministre. De har nogle der er semi-populære; Søren Pind, Benedikte Kjær, Lykke Friis. Men der er jo ikke nogen decideret folkekære skikkelser. Lars og Lars: de er ikke specielt folkekære, men driftsikre. Hvis de borgerlige, mod alle odds, skulle gå hen at sejre, så vil det i høj grad være pga. Lars Barfoed og Lars Løkkes egen personlige indsats. Det er dem, som skal finde gearet frem, for det er dem, der skal få dem fremad og ikke alle mulige ministre på lavere niveauer.

Så valget vil centrere sig om Lars og Lars vs. Helle og Villy?
Ja, det tror jeg. Det er partilederne, der er i centrum. Og det kan i virkeligheden blive Lars Barfoeds store mulighed. For jeg er tilbøjelig til at tro at mange borgerlige er parate til at give ham en chance. Til trods for alt, hvad der er sket med Lene Espersen og Henriette Kjær, så er det historie. Det bedste for ham vil være at få renset fuldstændig ud, så han ikke behøver at have Brian Mikkelsen og andre typer til at bestemme alt muligt. Der skal ikke være nogen, der skal kunne diktere ham noget som helst. Han skal ikke være enehersker, men han skal være så stærk som Schlüter. Jeg er meget fortrøstningsfuld mht. Lars Barfoed. Hvis det Konservative Folkeparti var en aktie, så var det et rigtigt, rigtigt godt tidspunkt at købe på – nu, hvor den er helt i bund. Det er en aktie med et største potentiale politisk set, hvor alle de andre stort set kun kan gå tilbage – i hvert fald på den borgerlige side.

Foto: Norden