21.05.2011

”En resolution fra FN’s Sikkerhedsråd – det er dét, som vil have effekt. At få flere lande med i koret af kritikere mod Syriens regime vil også gøre sanktionerne mere effektfulde.” Det siger en central eksilsyrer – leder af Damascus Centre for Human Rights Studies og gæsteforsker ved George Washington University Radwan Ziadeh – til RÆSON. Ifølge Ziadeh er det vitalt, at USAs sanktioner hurtigt følges op med en fælles og stærk resolution fra FN’s Sikkerhedsråd: “For hvert minut vi venter, risikerer vi, at endnu et syrisk liv går tabt.”

Af Jonas Sølberg Hansen

Værre end Vestbredden – 10.000 anholdte i fangelejre
RÆSON: Hvad sker der i Syrien lige nu?
ZIADEH: Lige nu er situationen ret delikat. Militære tjekpoints deler stort set alle byer, som har vist tegn på nogle former for større forsamlinger eller fredelige demonstrationer: Deraa i syd, Tel Kalakh i vest og op til Latakiyya i nord. Byen Homs, den tredje største by i Syrien, har pt. over 64 af disse militære tjekpoints sat op. Det er umuligt at krydse en gade uden at have tilladelse fra regeringen.
RÆSON: Det lyder nærmest som på Vestbredden?
ZIADEH: Præcis, det er som på Vestbredden. Og beslutter nogen alligevel at demonstrere i disse byer, vil der blive tale om kollektiv afstraffelse af hele samfundet. Så lukker myndighederne for vandet, afbryder strømmen og lukker desuden for al trafik ud af byen.
RÆSON: Så den brutale strategi fra regimets side ser altså ud til at formå at holde befolkningen nede?
ZIADEH: Det gør den bestemt. Bare de sidste par uger er der mere end 10.000 anholdte, og mens vi snakker, bruger regeringen blandt andet skoler, biografer og stadions som fangelejre. Dette er det ægte ansigt, vi ser, af det brutale syriske regime.
RÆSON: Er der nogen tegn på, at den syriske elite, det kunne fx være sunnimuslimske handelsmænd og velstående kristne eller alawitter, er ved at forlade præsidentens side, hvor de ellers, qua deres økonomiske interesser, har siddet siden oprørets start?
ZIADEH: Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at dette er et oprør på tværs af religiøse sekter. Mindst fire kristne og flere alawitter – den samme sekt som præsidenten tilhører – har mistet livet. Det er ikke, som medierne i Syrien prøver at fremstille det, et islamisk eller et sunniopgør mod præsidenten. Det er Deraa-provinsen, oprørets udgangspunkt, et godt eksempel på: Her har områdets ni kristne klaner alle deltaget på forskellige måder i oprøret mod regimet fra dag ét. Nogle af dem har faktisk åbnet deres kirker som felthospitaler for de sårede, da de syriske sikkerhedsstyrker har forbudt alle med nogen form for forbindelse til oprøret at blive behandlet på de nationale hospitaler.

Eliten er med i oprøret
RÆSON: Men hvad med eliten?
ZIADEH: Eliten er med i oprøret mod regimet. Selv i de dyrere kvarterer i Damaskus, som Mouhajrin og Kafar Sousseh, har de tilsluttet sig protesterne. Jeg tror kun, det er et spørgsmål om tid, før protesterne eskalerer endnu mere. Og her er det altså essentielt hvilken side, hæren vælger at stå på. Lige nu er der bestemt tøven og usikkerhed at spore i de lavere lag af hæren, men endnu er der ingen højere oppe i hierarkiet, som givet lyd fra sig i form af vægelsind.
RÆSON: Vinder regeringen ikke terræn for hver dag der går, hvor de formår at holde folket i et jerngreb? Jeg mener, med en i forvejen presset økonomisk situation, der for hver dag bliver værre og værre, kan den syriske demonstrant vel ikke blive ved for evigt?
ZIADEH: Nej, i det lange løb vil det helt sikkert gavne regimet, hvis dette trækker ud. Og det er netop derfor, at syrerne har brug for, at det internationale samfund presser på, og gør situationen meget vanskeligere for det syriske regime. FN’s Sikkerhedsråd skal fordømme volden mod demonstranterne, og sanktionere imod regimets ledende sikkerhedsofficerer, og ikke mindst stille præsident Bahsar al-Assad for Den Internationale Straffedomstol.
RÆSON: Og er det så nok for nu, synes du?
ZIADEH: Ja, en resolution fra Sikkerhedsrådet vil lægge en masse nødvendigt pres på regeringen. Så kan man følge op med nye sanktioner, hvis det bliver nødvendigt.
RÆSON: Da jeg for nylig interviewede Andrew J. Tabler for RÆSON, mente han, at “Syriens regime er galvaniseret mod undergang” qua hærens loyalitet til præsident Bashar al-Assad. Enig?
ZIADEH: Det, man skal forstå, er, at den syriske hær hverken kan sammenlignes med den egyptiske eller den libyske. Det er en mellemting. Syriens hær består af mere end 240.000 unge mænd i 11 divisioner. Der er et overtal af professionelle soldater, i form af alawitter, i hæren, som derudover også består af rigtig mange sunnier, der aftjener deres værnepligt. Den fjerde division, som også er den klart mest avancerede og professionelle, under ledelse af præsidentens bror Maher al-Assad, er pt. i konflikt med den femte division i både Deraa og Homs. I Deraa har de to divisioner allerede været i heftig skududveksling under en episode i slutningen af april, hvor den femte division nægtede at skyde på demonstranter, og derfor efterfølgende blev angrebet af den fjerde division. Det internationale pres må derfor optrappes.

Arrestordre og propaganda
RÆSON: Netop regimets brutaliteter er også en overskrift, man kan bruge, hvis man tager din historie op, som en af Syriens mest ihærdige menneskerettighedsforkæmpere. Du har ikke været velkommen i Syrien i over tre år?
ZIADEH: Nej, og det har jeg ikke været siden februar 2008, hvor den syriske regering udstedte en arrestordre mod mig. Derudover har regeringen også forbudt min mor, mine brødre og mine søstre at forlade Syrien. Alt sammen på grund af mine menneskerettighedsaktiviteter. Det er noget af det, jeg håber, kan ændres, så jeg igen kan få lov at se min familie.
RÆSON: Har regeringen truet dig på nogen måder?
ZIADEH: Ja, desværre går der ikke en dag uden, at jeg får trusselsbreve på e-mail og på Facebook, og en gang imellem også via telefonen. Men disse trusler er brugbare på den måde, at de viser regeringens sande ansigt uden omsvøb. Det samme gør de regeringsvenlige medier, når de publicerer nyheder om, at jeg er agent for israelske Mossad eller CIA. Det, som gør mig mest bekymret i denne sammenhæng, er, at min mor har set nogle af disse rapporter og derfor, i frygt for regeringens straf, nu har gemt sig.

Dagen efter RÆSON havde talt med Radwan Ziadeh, gik USA forrest i at lægge sanktioner mod præsident Bashar al-Assad og blandt andre også den syriske visepræsident, indenrigs -, og forsvarsministeren. Obamas administration indefrøs alle aktiver, som præsident al-Assad og de seks politiske og militære topfolk har i amerikanske finansielle institutioner, og forbød dem al handel med USA. RÆSON ringede derfor til Ziadeh igen og spurgte, om det overhovedet vil have en effekt?

ZIADEH: Det er spørgsmålet. Det, vi arbejder intenst på lige nu, er stadig at få frembragt en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd. Det er dét, som vil have effekt. At få flere lande med i koret af kritikere mod Syriens regime vil også gøre sanktionerne mere effektfuld.
RÆSON: Hvad er det helt præcist, I arbejder på at få igennem i Sikkerhedsrådet?
ZIADEH: At Sikkerhedsrådet skal fordømme volden mod demonstranterne i Syrien, indføre sanktioner mod Bashar al-Assad og de sikkerhedsofficerer, som har givet ordre til at skyde på demonstranterne og bringe Bashar al-Assad for Den Internationale Straffedomstol.
RÆSON: Hvornår vil det ske?
ZIADEH: Vi er nu i gang med en masse lobbyarbejde i blandt andet New York for at få dette til at ske så hurtigt som muligt. Men det er ikke nemt, da fx Rusland har vist tegn på at modsætte sig sanktionerne.
RÆSON: Så igen er det Rusland, som er med til at sænke processen?
ZIADEH: Ja, og for hvert minut vi venter, risikerer vi, at endnu et syrisk liv går tabt i hænderne på det brutale regime. Derfor er det yderst vigtigt at få denne resolution igennem så hurtigt som muligt, så det syriske regime, en gang for alle, kan forstå, at det internationale samfund ikke mener det for sjov længere.

Foto: Syriske demonstranter træder på en væltet statue af Hafez al-Assad – Bashar al-Assads far og forgænger som præsident – 15. april 2011 (commons.wikimedia.org).

Jonas Sølberg Hansen (f.1985) studerer arabisk på Københavns Universitet og læste i vinteren 2010 arabisk i Syriens hovedstad Damaskus.