01.11.2011

Venstrefløjens kritik af vækstdogmet er både sympatisk og urealistisk, og Occupy Wall Street er „fuldstændig misforstået‟. Det siger Carsten West, socialdemokrat og økonom fra boligbevægelsen, til RÆSON om det opgør med at basere vores økonomi på fortsat vækst, som blandt andre Enhedslisten, Preben Wilhjelm og Mogens Lykketoft har talt for.

INTERVIEW af Lasse Blaabjerg

Læs også
– Preben Wilhjelm: S og SF er krysternes kartel
– Torben M. Andersen: Vækst er ikke løsningen på alt
– Lykketoft i P1: Væksten har en grænse

RÆSON: Det er i dag blevet en accepteret venstrefløjens politik, at man kan ”vækste” sig ud af krisen, fx i form af de ”12 minutter ekstra”. Hvad mener du om det?
WEST: Jeg mener som udgangspunkt ikke, at politikere alene kan skabe vækst. Politikere er til gengæld dygtige til at skabe rammer for vækst. Jeg synes fx ikke, at de 12 minutter var noget dårligt initiativ. Det var et godt signal at sende, fordi det satte spørgsmålstegn ved nogle af de væsentligste vækstproblematikker, som vi står overfor i Danmark, navnlig hvordan vi forøger vores konkurrenceevne. Set ud fra den synsvinkel var det et vigtigt signal at sende, specielt fra venstrefløjens side, fordi det understregede, at det her er et alvorligt problem.

RÆSON: Du har tidligere i en kronik fra Berlingske lagt op til, at hvis man var socialdemokrat, så skulle man stemme Liberal Alliance. Er det rigtigt forstået?
WEST: Det mener jeg faktisk. Forstået på den måde, at selvom de 12 minutter var et godt signal, lagde man ikke op til, at den offentlige sektor skulle slankes, da man samtidig varslede øgede skatter og afgifter. Det hæmmer væksten og forringer vores konkurrenceevne. Det samlede indtryk af Fair Løsning var derfor, at der ikke var et tilstrækkeligt opgør med den stilstand, som Danmark stod overfor. På det tidspunkt var Liberal Alliance de eneste, som tog udfordringen alvorligt.

RÆSON: Du har sagt, at for at skabe vækst må Danmark ”åbne sig op”, bl.a. via deregulering af miljøkrav og afskaffelse af minimumslønninger. Vil det ikke medføre en masse ubehagelige bivirkninger, såsom øget forurening og større fattigdom?
WEST: Gennemsigtighed er her nøgleordet. Hvis alle oplysninger bliver gjort enkle og lettilgængelige, vil en arbejdsgiver kunne dokumentere, at en polsk håndværker faktisk har det bedre i Danmark end i fx Rumænien, også selvom han arbejder under minimumslønnen. Vedrørende miljøet er det mit indtryk, at befolkningen er så optaget af miljøet, at øget gennemsigtighed alene vil føre til høje miljøstandarder. En miljøafgift kan sommetider være på sin plads, men gennemsigtighed vil altid være den vigtigste faktor. Det er desuden vigtigt, at afgiften har en form for datomærkning, så den forsvinder, når problemet er kommet til livs.

RÆSON: Er det nødvendigt at regulere den finansielle sektor?
WEST: Det mener jeg det er. Occupy Wall Street er dog fuldstændig misforstået. Man har en eller anden fornemmelse af, at bankerne kan finansiere sig ud af alt. Problemet er, at de netop nu ikke har midlerne til det. Det, staterne forsøger at gøre, er at hæve egenkapitalkravene for at skabe mere stabilitet, hvilket jeg synes er fuldt ud rimeligt. Det har bankerne dog betydelige problemer med, så lige netop nu skal man ikke gå ud og true med yderligere beskatning, fx i form af SF’s foreslåede bankskatter. Det vil bare gøre deres opgave endnu sværere. Problemet er, at bankerne står i en dobbelt udfordring: De skal finansiere deres tab samtidig med, at de skal finansiere de nye kapitalkrav. Derfor vil det være naturligt, at staterne går ind og hjælper. Det har vi gjort i Danmark på en ret begavet måde. Vi har givet nogle ekstremt højtforrentede lån. Man har altså ikke givet, men lånt penge til ågerrenter [urimeligt høje renter, red.].

RÆSON: På lidt længere sigt, forbi krisen, er der så behov for yderligere beskatning og regulering af den finansielle sektor?
WEST: Nej, det tror jeg ikke. Markedsmekanismerne burde være i stand til at klare problemerne. Et af problemerne i Danmark, som netop bliver udstillet nu, er, at skattebasen er fuldstændig udnyttet. Man kan simpelthen ikke finde på flere skatter, uden at det er skadeligt for økonomien og for vores konkurrenceevne. Derfor bliver man nødt til at slanke den offentlige sektor.

RÆSON: Hvis vi går længere ud på venstrefløjen, finder man stemmer, der mener, at den finansielle krise har sat lys på det faktum, at vækstdogmet er uholdbart i længden, og at der er behov for radikale ændringer.
WEST: Det er en sympatisk tanke, det kræver bare en enorm holdningsændring i befolkningen. Min grundpåstand er, at så opfatter gennemsnitsdanskeren det som negativ vækst. Det er en samfundspsykologisk lovmæssighed, tror jeg.

RÆSON: Fordi vi er vant til konstant fremgang?
WEST: Ja, lige præcis. Samtidig er der altid en eller anden forventning om, at hvis forbruget skal sænkes, handler det om alle andre end mig. Hvis Enhedslisten vil ud og overbevise befolkningen om, at de skal acceptere negativ, materiel vækst, så står de over for en kæmpe opgave. Den vækstfordring, som befolkningen har, er en enorm stor kraft.

RÆSON: Hvorfor er det urealistisk at få folk til at ændre holdning til vækstdogmet, når det øjensynligt er nødvendigt?
WEST: Den økonomiske historie er en lang væksttrend, kun lokalt afbrudt af naturkatastrofer, epidemier, krige, religiøs inkvisition og andre ulykker. Der er mig bekendt ikke eksempler på frivillig afståelse fra vækst. Så at tale om frivillig negativ vækst er et brud med hele menneskehedens historie. Jeg tror ikke at vi er i nærheden af en global folkelig accept af konsekvenserne eller, at vi blot kan se konturerne af den verdensorden, der vil kunne løse problemet. Så jeg vil ikke stoppe diskussionen, tværtimod, blot påpege at udfordringen er enorm.

RÆSON: Så for at opsummere, er vækst kort sagt vejen frem i Danmark?
WEST: Vækst er fuldstændig afgørende. Det er jeg overbevist om. Der vil udbryde revolutioner, borgerlige uroligheder, strejker og utilfredshed, hvis vi vedvarende har en vækst på meget under 2%. Disse uroligheder vil blive ført an af de grupper, som mener, at vi burde have haft negativ vækst, barokt nok.

Lasse Blaabjerg (f. 1991) studerer International Business and Politics på CBS. Han er tidligere medlem af Liberal Alliances Ungdom og nu medlem af Radikal Ungdom.