30.11.2011

Italien er tættere på en finansiel nedsmeltning, end de fleste aner. Et italiensk bankerot vil trække flere lande med i faldet, hvilket vil føre til en langvarig global depression. Den eneste mulighed for at redde Italien ligger hos Den Internationale Valutafond, som må hjælpe Italien nu og her med en intervention af hidtil uset størrelse. Det siger den tidligere hedge fund manager fra Wall Street Bruce Krasting til RÆSON. Om risikoen for et italiensk EU-exit: “For et år siden ville jeg have svaret, at risikoen var 1 ud af 100. For to måneder siden ville jeg have svaret 1 ud af 10. I dag er det 2 ud af 5.”

INTERVIEW af Lasse Blaabjerg

Læs også
– Gert Sørensen om Italien: De har ganske enkelt ingen løsninger (GRATIS)
– Jesper Rangvid: Sådan kan Monti redde Italien
– OVERBLIK: Kan Europa redde sig selv?

RÆSON: Du skrev i søndags på businessinsider.com, at Italien absolut ingen mulighed har for at betale sin gæld af på markedsvilkår uden hjælp udefra. Skal det forstås sådan, at du ser Mario Monti’s reformer som værende fuldstændig nyttesløse?
BRUCE KRASTING: Jeg ser først og fremmest Monti som en opsynsmand. Reformer er ikke nyttesløse, men handler i bund og grund om ændringer fem og ti år ude i fremtiden. Reformerne ændrer intet i dag, og det er et problem, fordi vi står i en økonomisk krise lige nu og her.

RÆSON: Du peger på Den Internationale Valutafond som det eneste svar på Italiens problemer lige nu og her. Men hvad med Den Europæiske Centralbank og udstedelsen af de famøse euroobligationer?
KRASTING: Angela Merkel har sat en grundig stopper for alle forsøg i den retning. Tyskland var for nogle dage siden vært for en auktion af tyske obligationer, som kort sagt gik katastrofalt med meget få interesserede købere. Dette kan ses som en advarselslampe på, hvad der kan ske, hvis Tyskland involverer sig for dybt i denne krise. Dermed ikke sagt, at Tyskland og Den Europæiske Centralbank ikke er en del af løsningen. Det bliver dog mere og mere tydeligt, at de ikke har ressourcerne til at hjælpe hele Sydeuropa alene. Hvis de alligevel prøver på dette, med stor risiko for en gedigen fiasko, kan det ende meget, meget slemt for Tyskland. Det er jeg overbevist om, at det tyske folk er klar over.

RÆSON: Hvor sikker er du på dit postulat om, at Italien vil gå bankerot inden for seks måneder, hvis ikke Den Internationale Valutafond træder til? Det virker umiddelbart som et ret radikalt synspunkt.
KRASTING: Det er selvfølgelig umuligt at spå om fremtiden. Jeg er dog ret så sikker. Jeg er langt fra den ekspert på området, der har de dystreste forudsigelser. Den finansielle redaktør for Financial Times skrev i mandags, at den fælles valuta har højst 10 dage til at undgå et kollaps, og at der er behov for store beslutninger såsom en overgang til en finansiel union og opbygningen af et fælles europæisk finansministerium med udbredte beføjelser.

RÆSON: Men din formodning om, at Den Internationale Valutafond vil gå ind og hjælpe Italien med et kolossalt beløb er bygget på rygtet, som stammer fra kilder først publiceret i en af Italiens største aviser La Stampa, og…
KRASTING: …I know: Den Internationale Valutafond har nu afvist historien som pure opspind. Jeg tror dog stadig fuldt og fast på, at der er noget stort i gang.

RÆSON: Et stort problem ved en mulig intervention fra Den Internationale Valutafonds side er, at den højst sandsynligt bliver nødt til at gå igennem den amerikanske kongres for at finansiere det kolossale beløb. Set fra den vinkel, er det så overhovedet en realistisk mulighed?
KRASTING: Den Internationale Valutafond er USA. USA er bevidst om sit ansvar over for Den Internationale Valutafond. Obama støtter i høj grad EU, da han ved, at en recession vil skade USA under hans valgår. Med det sagt, vil der dog selvfølgelig være en masse støj fra Republikanernes side. Det er naturligt, når man tænker på scenariet, hvor USA tilføjer 250 milliarder dollars til en Europæiske hjælpekasse, mens stater som Californien, Illinois og Nevada går fallit. Hvis denne beslutning kom til afstemning, ville den blive afvist med det samme. Dette vil dog ikke ske – den amerikanske befolkning har ikke noget at skulle have sagt. Det er dog vigtigt at pointere én ting. Der vil ikke komme en runde to. Hvis den første pose penge viser sig ikke at være nok, vil det være meget svært for USA at hjælpe med store summer igen.

RÆSON: Hvordan ser du Den Europæiske Stabilitetsfond’s rolle i alt dette?
KRASTING: Man kan tænke på situationen som en stol med tre ben. Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Stabilitetsfond svarer til hvert sit ben. Det tredje ben kunne muligvis være Kina eller nogle af de andre økonomisk stærke stater. Dette er dog usikkert i dag. Et er dog sikkert: Sætter man sig på stolen i dag, så falder man.

RÆSON: Slutteligt: Hvordan vurderer du risikoen for, at Italien træder ud af EU?
KRASTING: For et år siden ville jeg have svaret, at risikoen var 1 ud af 100. For to måneder siden ville jeg have svaret 1 ud af 10. I dag er det 2 ud af 5. Det er stadig usandsynligt, men dog stadig en meget reel mulighed.

Lasse Blaabjerg (f. 1991) studerer International Business and Politics på CBS. Han er tidligere medlem af Liberal Alliances Ungdom og nu medlem af Radikal Ungdom. ILLUSTRATION: Italienere demonstranter mod deres uduelige ledere, oktober 2010 (foto af lanceburch).