05.11.2011

Indien kan vinde på at række Europa en hjælpende hånd. Men det er ikke uden problemer, for Indien er først lige selv begyndt at tjene penge. Det siger Narayan Ramachandran fra den indiske tænketank Takshashila til RÆSON.

INTERVIEW af Vibeke Krag Skov Petersen

BRIKs SYN PÅ EUROKRISEN: RÆSON spørger i denne serie en markant ekspert fra hvert BRIK-land, hvordan deres land ser på eurokrisen. Vil de låne os penge? Har de ændret syn på os? Og hvordan ser de den nye økonomiske magtbalance i verden?

Læs også
– Brasiliens syn på eurokrisen: Får magt og god PR ud af at hjælpe

RÆSON: Hvordan opfatter Indien den økonomiske krise i Europa?
Ramachandran: Den indiske regering har hidtil primært håndteret kriser af denne slags gennem multilaterale organisationer som Den Internationale Valutafond, IMF. Det gjorde Kina for det meste også, indtil den franske præsident, Nicolas Sarkozy, ringede til Kina. Det ændrede Kinas adfærd til selvstændig handling. Jeg har netop skrevet et indlæg i den indiske avis The Mint, der argumenterer for, at Indien skulle overveje noget tilsvarende.
RÆSON: Du mener altså, at Indien burde handle uden om multilaterale organisationer?
Ramachandran: Ja, det er min holdning, men den bliver ikke delt af det etablerede samfund. Rationalet for ikke at handle selvstændigt er, at det er for tidligt i forhold til Indiens finansielle formåen – det er kun få år siden, at Indien for alvor fik sit gennembrud. Men der er også argumenter for, hvorfor vi skulle gøre det: Der er netop nu en strategisk mulighed, hvor Indien kan vise, at landet kan deltage i en mulig redningsplan, selv om vi er et fattigt land.

RÆSON: Hvad kan Indien opnå ved at hjælpe Europa?
Ramachandran: Indien kunne opnå støtte til en plads blandt de permanente medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd og mere indflydelse i IMF. Det er de to direkte konsekvenser. Derudover vil der komme flere handelsmuligheder i de kommende år. Men spørgsmålet om at hjælpe Europa er meget delikat for Indien, fordi der er tvivl om, hvorvidt Indien overhovedet har råd til at deltage i en redningsplan.
RÆSON: Diskuterer man en redningsplan i Indien?
Ramachandran: Nej, Indien diskuterer det ikke endnu.
RÆSON: Hvad siger den indiske befolkning til, at den måske skal hjælpe Europa?
Ramachandran: Indien er meget fokuseret på indenrigspolitiske spørgsmål i øjeblikket. Vi har haft sociale protester. Ikke som i Vesten, men i form af anti-korruptionsprotester. Så Indien har nok i sig selv lige nu. Regeringen, det etablerede samfund og den uddannede del af befolkningen diskuterer Europas situation, ligesom i andre lande, der ikke er direkte påvirkede af situationen. På nuværende tidspunkt har det ikke betydning for befolkningen. Hvis Indien rent faktisk forpligtede sig, tror jeg, at der ville komme en meget livlig debat i Indien. Men vi er meget langt derfra.

RÆSON: Hvilken rolle spiller BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina i G20- forhandlingerne (3-4.november, red.)?
Ramachandran: Jeg synes, at BRIK-landene spiller en rigtig stor rolle. Jeg tror, at både IMF, under ledelse af USA, og BRIK-landene, i dette tilfælde under ledelse af Kina, prøver at forskrække Europa til at komme med en troværdig plan. Mange er bekymrede for, om planen er tilstrækkeligt stor til at løse problemet. Så IMF med USA i front og BRIK-landene står nu samlet og siger til Europa, at planen skal være stor nok til at løse problemet.
RÆSON: Og tror du, det kommer til at ske?
Ramachandran: Før eller siden. Problemet er at ved at lave flere halve planer, så bliver den endelige plan fem gange så stor som den oprindelig skulle have været.

RÆSON: Skal BRIK-landene have mere indflydelse i G-20?
Ramachandran: Jeg ser det ikke sort og hvidt. Jeg ser det mere som magtdeling. Verden er ikke længere unipolar, den er ikke unipolar i Stillehavsområdet, det er nu multipolært. I den forstand har BRIK-landene også magt i modsætning til, at BRIK-landene alene har magten. I finansielle termer betyder det, at BRIK-landenes balancer, særligt Kina og Brasiliens, er bedre end for flere europæiske landes vedkommende. Der sker en forskydning af magten, men det er dog ikke så simpelt, at Vesten er på vej ned, mens Østen er på vej op. Men Østens relative magt stiger.

RÆSON: Er det rimeligt, at de gamle G7-lande har stor indflydelse, nu hvor BRIK-landene måske må hjælpe Europa ud af krisen?
Ramachandran: Verdens strategiske forhold bevæger sig fra G7 til G20. Men i G20 vil man se forskellige koalitioner alt efter hvilket emne, der kommer op. På det økonomiske område har BRIK-landene muligvis en vis indflydelse. Men for eksempel, når det kommer til demokrati og menneskerettigheder er Kina næsten per definition udelukket. Det burde Rusland også være, selv om Rusland er et demokrati på papiret.
RÆSON: Hvem ville lede på økonomiske spørgsmål?
Ramachandran: På det økonomiske område ville det være BRIK-landene, der leder, med Kina i front. Alle områder, hvor Østens balanceopgørelser skal bruges til at hjælpe Vesten, er Kina den naturlige leder. Kina har det stærkeste regnskab. Men hvis det for eksempel gælder landbrugssubsidier i Europa og USA i forhold til dem i øst, så er Indien en naturlig leder. Afhængigt af emnet, vil det være forskelligt, hvem der går forrest.
RÆSON: Er der andre områder, hvor Indien kan gå forrest?
Ramachandran: Indien ledte på mange måder den seneste WTO-runde. Og på dette særlige område omkring europæisk stabilitet er Indien nummer tre eller fire på BRIK-listen. Først kommer Kina, derefter Brasilien. Rusland har en lidt uklar position. Derefter kommer Indien. Hvis du tænker på en dreng, der har mistet alle sine penge og har brug for en hjælpende onkel, så ville den rige onkel nu og her være Kina. Indien er også en onkel, men den onkel er måske netop begyndt at tjene penge, så han har måske ikke så mange penge lige nu. Det er dér, vi er nu. Det strategiske spørgsmål for Indien er, om de skal spille en større rolle, selv om de er en ung onkel, der først lige er begyndt at tjene penge.
RÆSON: Kan du uddybe det?
Ramachandran: Jeg synes, at Indien skal tilbyde at hjælpe med stabiliseringsfonden. Direkte og ikke igennem IMF. Det er muligt, at europæerne ikke vil tage imod pengene – og dét er det bedst mulige resultat for Indien: at de rent faktisk tilbyder pengene og at europæerne siger nej tak.

RÆSON: Hvordan opfatter Indien EU’s fremtid?
Ramachandran: Indiens opfattelse ligger tæt på andres, der står uden for Europa: EU er et kæmpe eksperiment og samtidig et vanskeligt eksperiment, fordi I prøver at lave en union uden en finans- og skatteunion. Men hvis nogen skulle lykkes med projektet, er det Europa på grund af sin historie og geografi. Tiden vil vise, om det lykkes eller ej. Den brede befolkning i Indien er slet ikke engageret i spørgsmålet. De er for optaget af egne vanskeligheder. Men dem, der tænker over det i det etablerede samfund og i tænketanke som Takshashila (hvor Ramachandran er fellow, red.) synes at EU er et unikt eksperiment. Vi venter alle og ser.

VIBEKE KRAG SKOV PETERSEN har været praktikant på DR2 Udland og rapporteret til RÆSON fra konflikten i Nagorno-Karabach. NARAYAN RAMACHANDRAN er fellow i den uafhængige indiske tænketank Takshashila Institution, der beskæftiger sig med Indiens strategiske anliggender. Narayan Ramachandran skriver desuden en klumme i avisen The Mint, der udgives i Indien i samarbejde med The Wall Street Journal. ILLUSTRATION: Indiens premierminister Manmohan Singh.